Tip: Billig kalendergave idé

Forældreskolen #2

forældreskolenVi anbefaler på det kraftigste at man af sikkerhedsmæssige årsager, gennemfører Forældreskolen #1, førend Forældreskolen #2 påbegyndes.

Øvelse #1. Kom ud ad døren
Til denne øvelse kræves 2 voksne og 2 høns. Sæt nu æggeuret (høhø) på 20 min. Slip begge høns løs. Indfang høne nr 1, vi ku kalde den Lars. Iklæd Lars hue og flyverdragt. Giv Lars til din partner. Indfang nu høne nr 2, vi ku kalde den Jens. Iklæd Jens hue og flyverdragt. Imens tager din partner tøjet af Lars (altså den første høne) og slipper ham løs. Når Jens (altså den anden høne) er klar, indfanger du Lars. Igen. Når både Lars og Jens er indfanget og klædt på. Skal I gå udenfor. Og slippe dem løs. Både Lars og Jens. Hvis I formår, efter det, at få begge høns indfanget og ind i bilen. Kan I uden problemer skippe øvelse 2-5. Vil man øge sværhedsgraden, udfører man øvelsen med kun én voksen. Eller tilfører flere høns.

Øvelse #2. Aftensmaden
Skaf to T-bone steaks. Lån en hund, det gør ikke noget hvis den er sulten eller typen der støjer. Bind den ene T-Bone steak om benet. Slip hunden fri. Sæt en gryde til at spilkoge med pasta på komfuret. Læg den anden T-bone på en varm pande. Bed din kæreste sætte sig i sofaen og råbe. Følgende gloser kan med fordel anvendes:

“Jeg vil ha´ saftevand”

“Jeg vil ikke have saftevand”

“Jeg vil have mælk”

“Nej KOLD mælk”

“Jeg vil ikk´ ha´ mælk”

“Jeg vil ha´ saftevand”

“Den tegnefilm er kedelig”

“Jeg vil se Ramasjang”

“Jeg vil ikk´ ha´ saftevand”

Repeat

Det er vigtigt at du udfører alt hvad din kæreste råber. Samtidig med at du for alt i verden ikke må bevæge dig hver gang hunden har fat i dit ben. Så skal du sirligt lirke den fri førend du fortsætter. Du har 20 min. til denne øvelse og bestået er, hvis bøffen ikke er brændt og min. halvdelen af pastavandet stadig er i gryden.

Øvelse #3. Putning
Denne øvelse er som i Forældreskolen #1. Eneste forskel er at du nu skal bruge 2 gryder. Placere dem i hvert sit værelse og så ellers udføre øvelse #4 fra Forældreskolen #1.

Øvelse #4. Ta´ i storcenter
Medbring de 2 høns fra Øvelse 1. Hvis du stadig har dem. Hehe. Slip dem løs. Gå i min. 3 forskellige butikker og på café. Det er ultra vigtigt at I på intet tidspunkt mister hønsene af syne. Eller at I har dem i snor eller på anden vis bundet fast. Man må dog godt bruge lokkemiddel, såsom regnorme eller smoothies. Igen kan sværhedsgraden øges ved at medbringe flere høns.

Øvelse #5. Indkøb
Ta´ I Netto med din kæreste og en god ven. I indkøbsmyldretiden. Sæt vennen i indkøbsvognen. Få din kæreste til at løb foran skrigende på mad og slik. Alt imens vennen hiver alt farvestrålende fra hylderne og ned i vognen. Køb nu 10 foruddefinerede varer. Og sørg for at sætte alt hvad din ven har hevet ned, op på en hylde igen. Det er ok, hvis ikke det nødvendigvis er den korrekte hylde.

Congrats!

I er nu klar til at få flere børn. Rigtig god fornøjelse og endnu engang tillykke med forældreskabet. Det bliver bomben.

Klem stolt mor til 2

Mama C

6 kommentarer

  • Therese

    Tak for et godt grin en vilkårlig tirsdag aften. Og hvor er det vildt at din lillefrøken er blevet så stor!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    hahahaha :joy:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    aldrig i mit liv har jeg grint så meget, kan lige forstille mig alle scenerne, hvis man så også lige ku filme det og gense det hele igen :joy:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karmamilli

      HAHAHAHAHA FEDT! Glad for at jeg kunne give et smil på læben:-) Og enig. Har os de FEDESTE billeder inde i hovedet.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tip: Billig kalendergave idé