Organdonation -ægte fortællinger del 2

`Den dag jeg blev enke´ Patricia (@uperfekt_zak) har sendt mig hendes historie. Og den rørte mig dybt. Den har flere gange været oppe og vende i min bevidsthed og jeg kneb en gevaldig tåre da jeg læste den. Patricia, tusind tak fordi du ville dele den med mig, med os. Tag rigtig godt i mod Patricias historie. Fredag den 18 september 2009 havde vi mine forældre til spisning og vores ældste søn spørger far; ” Far, hvad hvis det tog du køre, køre galt og du dør”  Far siger; ” Det kan ske, men det gør det selvfølgelig ikke”. Far tager af sted på arbejde kl. 4.00 lørdag den 19 september 2009. Lørdag morgen kl. 6.57 19. september 2009 vågner jeg...

Organdonation -ægte fortællinger del 1

`Min far hjalp 4 mennesker videre i livet´ Kære Linda, tak fordi du vil dele din fars historie. Jeg tror den er vigtig, da den understreger at man ikke behøves at tage herfra forgæves. Og at det også kan hjælpe de efterladte til at finde ro i en ellers meningsløs tilstand. Tusind tak for at dele din historie med mig. Tilbage i 2013, fik min far pludselig en hjerneblødning, og stod desværre ikke til at redde bare 52 år gammel. Midt i alt kaoset, spurgte lægerne om organdonation, min far havde ikke taget stilling. Som pårørende var det enormt svært at håndtere, midt i en kæmpe sorg…Vi valgte efter lige snakken for og imod, at donere hvad de kunne bruge…...

Hvorfor ryster min krop?

“Jeg tror det var omkring november måned at du nævnte det for mig første gang” Jeg sidder på badebroen ved Furesø bad, foran mig står en sort plastikbakke med sushi, to glas og en kold rose. Bag det hele sidder Loui. Min Loui. Vi har savnet hinanden og forsømt hinanden. Så nu tog vi tyren ved hornene og bookede os selv til OS-TID. Og det føltes godt. Vi havde brug for hinanden. Vi havde brug for at se hinanden og lytte til hinanden. Jeg havde brug for at Loui lyttede til mig. Særligt fordi jeg, åbenbart, siden november har klaget over en rysten på min krop. Loui kunne huske at første gang jeg nævnte det for hende var på Amager...

Jeg har fået bøjle

Som teenager, havde jeg bøjle. Sådan et par vaskeægte togskinner. Ét af de sæt, der var tosset dumme at holde rene, og med elastikker der gav blå mærker inde i kinden, og som var det modsatte af en magnet på drengene. Jeg havde den vel på i halvandet år, hvorefter jeg fik overtalt både tandlæge og forældre til at nu var jeg færdig med det pjat, og så røg den af igen. Muligvis for tidligt. Her godt 20 år efter, i en alder af 37. Har jeg igen fået bøjle. Nu en lidt anden (og mere fancy) én af slagsen. De første 3 uger læspede jeg helt gevaldigt, og ALDRIG har jeg været så stille til møder før, som jeg...

Allergifri? Efter Biopat, Kinesolog og 6 ugers detox.

For 6,5 uge siden var jeg til biopat og Kinesolog. Hun var én og samme menneske og jeg ved egentligt ikke hvad forskellen er, ærligt talt. Så ved heller ikke hvilken af kasketterne hun brugte på mig. Derfor nævner jeg begge. Selve behandlingen, en liste over alle mine allergier og min oplevelse ugen efter, skrev jeg om her. Nu er jeg på den anden side. Og jeg har testet om det virker. Men først en bette recap: Hvad holdt jeg mig fra i de 6 uger? Mælkeprodukter Hvedemel Alkohol Sukker Og OVERholdt jeg det så?   Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin