Da Anna var 3 år, afleverede vi sutten på suttetræet i Frederiksberg have. Vi sagde farvel. Vi fik en is. Og vi kørte til Build a Bear og byggede en bamse der skulle hjælpe om natten. Og det gik mega godt! Rigtig fint. Bevares, Anna sov fortsat dårligt og med mange opvågninger og rigtig meget gråd hver aften og nat. Men det var der jo ikke noget nyt i. Faktisk tror jeg det kan tælles på to hænder hvor mange nætter Bastian og jeg har sovet i samme seng en HEL nat. I fire år har rollerne været byttet rundt. Anna har sovet i dobbeltsengen med mig, og Bastian har sovet i Annas seng. Hver evigt eneste nat. Man gør...

I fire års alderen sker der det magiske at børns pandelapper vokser sammen. Det kan synes som en lille detalje, men det er en kæmpe ting. En magisk ting. For det, at der nu er fri passage imellem begge hjernehalvdele åbner op for et hav af muligheder hos barnet.   Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin

I fredags skrev jeg om at vi har sagt til børnene at tv´vet desværre ikke virker. Uden at det egentligt var en helt bevidst beslutning, kører vi nu 14 dages tv detox. Det vil sige INGEN tv, ipad eller tlf i 14 dage. Når børnene er vågne. Som i. Når familien er sammen. Så er vi sammen uden digitale kanaler. Jeg er sgu lidt spændt på om vi kommer til at kunne se og mærke en forskel. Og især hvilken. Jeg er ikke fanatiker eller på nogen måde bange for fjernsyn. Og jeg bandede da   Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin

Jeg har aldrig haft lus! Sofie med det lange brune hår i folkeren havde det altid, husker jeg. Men af en eller anden årsag så gad de ikke mit kruskrølede nærmest hvide hår.   Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin

Det er puttetid, man forsøger at gøre sit bedste for at få en blid overgang fra aftensmaden til putningen. Man er allerede indstillet på at der kommer en konflikt, og netop derfor forsøger man sit bedste på at undgå den. Hver aften. Rabalder og magtkampe. “Jeg er ikke TRÆÆÆÆÆT!” vrisser barnet. En hermetisk lukket mund når tandbørsten nærmer sig. Børn der løber væk og gemmer sig under diverse senge, sofaer og andre skjulesteder. Og man er selv mere end træt. Man sidder mentalt allerede i sofaen, med benene oppe og en behagelig ro om ørene, velvidende at alle børn sover. Man skal BARE lige vinde dagens sidste kamp, løbe den sidste marathon. Og SÅ har man fri. Men alt imens...