Er du organdonor?

Organdonation -ægte fortællinger del 1

`Min far hjalp 4 mennesker videre i livet´

Kære Linda, tak fordi du vil dele din fars historie. Jeg tror den er vigtig, da den understreger at man ikke behøves at tage herfra forgæves. Og at det også kan hjælpe de efterladte til at finde ro i en ellers meningsløs tilstand. Tusind tak for at dele din historie med mig.

Tilbage i 2013, fik min far pludselig en hjerneblødning, og stod desværre ikke til at redde bare 52 år gammel. Midt i alt kaoset, spurgte lægerne om organdonation, min far havde ikke taget stilling. Som pårørende var det enormt svært at håndtere, midt i en kæmpe sorg…Vi valgte efter lige snakken for og imod, at donere hvad de kunne bruge… Senere fik vi en besked om at han havde hjulpet 4 mennesker videre i livet… Lige der gav hans meningsløse død, alligevel lidt mening.. og vi har alle i familien sidenhen taget stilling, så ingen af os skal stå i den rædselsfulde situation igen…

//Linda

`Når både mor og far rammes´

En fortælling fra en sød anonym følger der er oprigtigt glad for at vi måske kan få lidt mere fokus på organdonation.  Tag rigtig godt imod den, personligt måtte jeg knibe en tåre, tusind tak fordi du ville dele den med mig. Af hjertet TAK til både dig og din mor!

Efter mange års sygdom endte min far i dialyse i 2005. Hans nyrer kunne ikke længere. Han
kom på ventelisten til at modtage en ny nyre. Desværre skete der ikke rigtig noget. Han
blev mere og mere dårlig, men nyren lod vente på sig. Mine søskende, min fars søskende og
jeg sagde alle, at vi gerne ville undersøges for, om vi kunne være donorer. Men dette takkede
min far nej til. Til sidst får min faster ham overtalt til, at hun må lade sig undersøge, om hun er
et match. Det er hun, og i 2007 modtager min far en nyre fra min faster.
Det er ikke kun en dans på roser at modtage et organ. For min far fulgte der mange
indlæggelser med medicinjusteringer, infektioner mm. med. Men nyren virkede, han skulle
ikke i dialyse mere og han fik i sandhed livet tilbage. Han så sine to ældste børnebørn komme
til verden, han nåede at rejse nogle smukke steder hen med min mor og vi fik samlet en masse
skønne minder med ham!
I 2011 efter en brav kamp, måtte vi desværre indse, at min fars krop havde afstødt nyren. Den er
kaput, og det er fluks tilbage i dialyse. Han takker nej til endnu engang at komme på
ventelisten, fordi det simpelthen er for hårdt for ham, at han endnu engang måske skal vente
på noget, der ikke kommer til at ske. I 2015 døde min far grundet en infektion, som hans
medtagede krop desværre ikke kunne vinde kampen over. Han når netop at få fortalt at endnu et
barnebarn er på vej.
I løbet af årene med min fars sygdom bliver min mor også ramt af sygdom. Hun har røget i
mange år, og får konstateret en svær KOL i 2007. Hun smider selvfølgelig med det samme
smøgerne, lægger sin livsstil om og forsøger at leve med diagnosen. Til trods for rygestop mv.
fortæller lægen til en årlig kontrol i 2017, at hendes lunger nu er så medtaget grundet
emfysem, at de gerne vil henvise hende til Skejby, så hun kan blive udredt og måske indstillet
til en lungetransplantation.
Efter en længere udredning er meldingen fra Skejby til min mor klar: ”Dine lunger er så syge,
at du max har et år tilbage at leve i. Får du en lungebetændelse vil du højst sandsynligt ikke
overleve den. Vi er overbeviste om, at en lungetransplantation er eneste vej frem for dig.” Hun
bliver derfor henvist til Rigshospitalet, som er de eneste der laver lungetransplantationer i
DK. På Rigshospitalet skal hun gennem flere undersøgelser, samtaler mv. inden de kan tage
stilling til, om de vil tilbyde hende en transplantation. I december 2018 kommer svaret: De er
klar til at sætte hende på ventelisten til en dobbeltsidet transplantation.
Nu starter et kapløb med tiden. Når lungerne at komme inden, at hun bliver ramt af en
lungebetændelse og måske dør? Ventetiden er præget af ængstelse, nervøsitet og forsigtige
drømme for fremtiden. Tænk nu hvis lungerne rent faktisk når at komme, og min mor kan
opleve hendes nu fire børnebørn vokse op. Tænk nu hvis vi børn får chancen for at få en
masse skønne minder sammen med vores mor.

I februar 2019 efter kun to måneder på ventelisten kommer opkaldet: ”Hej … Vi har to nye
lunger til dig. Du skal være klar til afhentning indenfor den næste time”. Jeg tager med min
mor i taxaen fra Nordjylland til København. Hun er bange og spændt. Hvad er det dog hun går
ind til? Vågner hun fra operationen? Når mine søskende at komme over, så hun kan sige på
gensyn (farvel?) inden operationen? Hvilket liv vågner hun op til?
Vi ankommer til Riget lidt inden midnat, mine søskende ankommer ca. en halv time efter. Hele
natten er min mor meget stille. Tårerne triller stille ned af hendes indsunkne kinder. Hele
forløbet fra min fars tid som transplanteret kører på repeat. Hvilket forløb efterfølgende står
vi nu overfor? Midt på natten får min mor, noget beroligende medicin. Det er med god
virkning, og hun kan få sovet lidt. Omkring kl. 06.00 næste morgen, bliver hun kørt ned til
operationen. Mor er i fuldstændig ro – Pillerne virker stadig på bedste vis. Tårerne kan vi nu
ikke længere holde tilbage. Ser vi hende i live igen?
Efter 8 lange timer ringer min telefon endelig! Kirurgen fortæller, at operationen er gået
rigtig godt. Hun er nu kørt på intensiv, og trækker allerede vejret selv med hendes nye lunger,
og vi kan komme og se hende. Hun ser selvfølgelig medtaget ud, men vi kan allerede se, at hun
har pænere farver end før operationen. De efterfølgende mange uger bruger hun på at komme
tilbage til livet. Mine søskende og jeg skiftes til at være ved hendes side. At komme sig efter så
stor en operation er bestemt ikke altid sjovt! Men for hver dag der gik, fik hun det bedre og
bedre. Efter få stepbacks og små 2 måneders indlæggelse, er hun klar til at komme hjem!
Den dag i dag har vi en helt anden mor, vores børn har en helt anden mormor. Hun løber nu
rundt og spiller fodbold med børnebørnene. Hun cykler ned og handler. Hun arrangerer
sleep-over for børnebørnene. Hun går i diverse klubber og har masser af social kontakt.
Hun har fået en gave, hun har fået en ny chance i livet!
Gennemsnitslevealderen for lungetransplanterede er 5 år. Vi nyder hvert et minut med vores
mor og mormor, vi får masser af fantastiske minder og vi håber og tror på, at hun selvfølgelig
stadig lever med hendes super lunger om 20 år.
Ofte vandrer mine tanker til de mennesker, der den aften i februar 2019 skulle sige farvel til
en kær. En ven? En far? En mor? En søn? En datter? Jeg er den person evigt taknemmelig! Tak
til dig, fordi du efter din død gav et menneske, endnu en chance i livet. Tak fordi du med dit
valg om at være organdonor, sørgede for at mine børn har deres elskede mormor, at jeg har
min elskede mor. Fordi hun havde ikke været her i dag, hvis ikke det var for dig! Tak!
Jeg er 30 år gammel, og jeg har allerede to gange i min relativt korte liv oplevet, at nogen jeg
har meget kær, havde behov for et organ. Næste gang er det måske mig selv, der har behov
det? Jeg har taget stilling, jeg er stolt organdonor. Har du taget stilling?

 

Jeg har en lang række af fortælllinger i min indbakke og jeg kommer selvfølgelig til at poste dem alle. For de er vigtige hver og én. Tak til jer der har sendt og fortalt jeres historie og tak til dig for at du har læst med. Husk du selv kan tage stilling lige herinde: https://organdonor.dk/. Det er nemt og hurtigt. og det handler blot om at tage stilling. Og husk at selvom du måske tror du ikke kan donere, så kan din lunge måske bruges eller din krop til forskningsformål.  Jeg er bare glad for at du vil tage stilling.

KH Christina

 

Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er du organdonor?