Værsgo´ den er til dig, Kræftens Bekæmpelse

Tips til baby med dårlig nattesøvn

03Det er vist ikke gået nogens næse forbi, at søvn er en by i Rusland, hér på matriklen. En pæn by i Rusland. Men stadig en by i Rusland.

Jeg har søgt med lys og lygte efter gode råd og erfaringer.

Jeg har fået en del, ret mange faktisk. Vi har selv testet dem igennem. De fleste af dem. Nogen har gjort en forskel, andre ikke. Men ét er sikkert. Alle råd har virket et eller andet sted. Hos en eller anden familie. Da jeg selv ved hvor HAMMER frustrerende det kan være, at få frarøvet Ole Lukøjes pulver, har jeg samlet samtlige råd nedenfor. Så kan man jo starte fra en ende af.

Har I nogen der ikke er på listen? Så skriv dem ENDELIG i kommentar feltet. Så tilføjer jeg løbende.

Og del så ENDELIG hvis du kender en familie der mangler søvn. Der er ganske gratis at læse med. Og måske vi kan hjælpe nogen? Hvor fedt ville det ikke lige være!?!?

  • Brug den samme rytme HVER aften, så lang tid det er nødvendigt. Herhjemme hedder den aftensmad, bad (yup vi bader hver dag, så længe vi behøves), massage, nattøj, nathavregrød, amning/flaske, godnatsang (Under stjernerne på Himlen).
  • tjekket ørerne. Ikke bare hos en doktor. Men hos en rigtig øredoktor. Der kan gemme sig væske. Og det kan de finde med sådan nogle smarte tools.
  • Få bare generelt tjekket om barnet fejler noget (tænder, øre, mave, el. andet)
  • Samsovning. Den lille mangler måske tryghed og sover markant bedre hos dig?
  • Indfør havregrød inden putning. Så eliminere man lissom at baby kan være sulten.
  • Fjern alle natamninger. Hvis baby er gammel nok (læs: over 8 mdr.), og ellers tager fint på i vægt, så kan de godt klare sig uden mad en hel nat. Det tager gerne en uge eller 2 førend de har vænnet sig til at man ikke spiser om natten.
  • Få farmand ind i kampen. Ammer du? Er det sandsynligt at baby kan lugte dig. Så lad far tage nogle nætter i streg. Hvor DU sover igennem med ørepropper i et andet rum.
  • Køb en kugledyne eller en tyngdepose. Måske baby mangler tryghed og skal føle sig tæt omslynget om natten. Det kan en kugledyne eller tyngdepose evt. klare.
  • Flyt baby på eget værelse. Det kan være man vækker hinanden. Det hjalp med vores store dreng.
  • Osteopat. Overbygning til fysioterapeut. Så de kan nogle tricks med kroppen, skulle noget have sat sig skævt et sted.
  • Kranio Sakral. Skulle kunne hjælpe babyer med at finde ro i kroppen og fjerne evt. spændinger
  • Kiropraktor. Kan løsne evt. spændinger
  • Træn at falde i søvn selv. Hvis baby vågner ml. hver 20´ende og 40´ende minut, kan det skyldes at de ikke formår at falde i søvn af sig selv når de går fra ét søvnstadie til et andet. Det kan man træne ved eks. at lægge baby i seng inden de falder i søvn under aftenamningen/-flasken. Så ser de hvor de er og bliver ikke forskrækkede første gang de vågner op efter putning og pludseligt ikke er i mors eller fars favn. Man må gerne synge, holde i hånd og alt det der. Men de skal ligge i sengen og falde i søvn (I know. Tough one). Ellers kan man til lurene om dagen, træne baby i, bare at blive lagt i barnevognen. Uden rokken, uden flaske, eller noget andet. Bare godnat smuksak:-)
  • Smid 10 sutter ned i sengen og øv at tage den i munden selv. Altså ikke dig. Men baby skal øve sig i at tage den i munden. Det kunne være en fin værsgo hér og tak leg.
  • Virker intet? Skal man slappe af og acceptere forholdende. Det er KUN drænende hvis man dagligt hælder benzin på frustrationsbålet og slår sig selv oveni hovedet. Det kan være en hjælp at acceptere det. Og så har jeg lovet at sige fra mange; UANSET HVAD SÅ GÅR DET OVER! Sometime!

Sov godt. Jeg krydser fingre og sender sovestøv og gode tanker til alle vågne forældre (og babyer) i det ganske land!

Klem MamaC

p.s. husk at alle unger er forskellige og er I det mindste i tvivl om noget af ovenstående. Så ring og forhør jer med jeres sundhedsplejerske før I går i krig.

8 kommentarer

  • Vibval@yahoo.dk

    Hey – jeg har fundet din blog grundet termen “velcrobaby” – sådan en har jeg nemlig også. Jeg er førstegangsmor og fuldstændig uforberedt på at udfaldet kunne blive en velcrobaby. Vores er 3 mrd. og hun vil sådan set gerne sove om natten, bare det er ovenpå mig. Jeg synes det er ret så anstrengende at sidde op og sove. Om dagen kan jeg oftest, der er dårlige dage hvor hun nægter, få hende til at ligge og lege selv, ca. 3 x kvarter fordelt. Jeg har lige købt en stir taggies babygynge, og afventer at modtage en fisher price bærbar gynge. Når jeg skal have hende til at sove så virker følgende:
    1:dans med hende på skuldrer
    2: i vikle.
    3: på min kærestes arm.
    4: amning mave mod mave.
    5: nogle få gange barnevogn.
    Om aften er dans blevet et ritual.
    Har du nogle gode råd til at få hende til at sove selv om natten, og generel håndtering af velcrobabyer?
    Jeg synes det er så ufattelig hårdt. Vh vibeke
    .

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      ÅH SØDESTE DU!!! Først vil jeg lige sende dig en virtuel krammer og KÆMPE high five. Jeg VED hvor rocker hårdt det er. REALLY! Det kræver sgu sin mor at komme igennem det.

      Jeg har lige et par hurtige spørgsmål.
      – Græder hun når hun skal sove? Og generelt når hun kommer ned og ligge?
      – Har I fået tjekket at hun ikke har noget med ørerne?
      – Har hun været sådan samtlige 3 måneder?
      – Hvor meget ammer du om natten? Og er det liggende/sovende amning?
      – Hvad mener du når du skriver dans på skulder? Har I hende oppe på jeres skulder? (bare af nysgerrighed).

      Og så vil jeg lige sige at jeg er sikker på at man får den baby man kan klare. Ifald det er rigtigt, så betyder det at du er den sejeste kvinde!!!

      KLEM C

      p.s. OG TUSIND TAK for at skrive kommentaren herinde, så andre kan få glæde af svar.

      p.p.s hvor er det sjovt du har søgt på velcrobaby. Troede nærmest jeg var den eneste der brugte det begreb:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Vores dreng har aldrig sovet godt hverken da eller nat. Han begyndte først at sove igennem som 1,5 årig, og vi var så frustrede og udmattede til sidst, da ALT var prøvet af. Intet hjalp og alle blev ved med gode råd, og vi endte med at affinde os med de mange timer vågne midt på natten og utallige opvågninger. Men pludselig skete der et skift, og måske skyldes det, at vi flyttede ham til et nyt værelse, da han skulle have et større værelse. For at gøre ham tryg, sov farmand ofte på madras på gulvet hos ham, og det gav vist også en del tryghed for pludselig sov vores dreng igennem. Det at sove på en madras på hans bruger vi også i dag, hvis der er en ked eller syg dreng, som nu er tre år. Det kan nogle gange resultere i en times ekstra søvn om morgenen Og nu sover han rigtig godt stort set hver nat. Det første års tid havde vi ret svært ved at tro på det og vidste ikke hvor vi skulle gøre af os selv om aftenen, var jo vant til pendulfart fra putning til næste morgen, men man vænner sig til det. God vind med det

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karmamilli

      TUSIND TAK! Puha det lyder os hårdt. Og selvom det lyder sært. Så har det virkelig været rart at læse at vi på ingen måde er de eneste. OG at der er lys for enden af tunnelen.
      Godt nytår:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ved os blev det markant bedre da amningerne om natten blev brudt. Det der gjorde forskellen for mig var dog accept. Det løste ikke søvnproblemerne, men det gjorde det meget nemmere at komme igennem! Vi havde prøvet ALT og intet virkede. Jeg blev mere og mere frustreret over det. Jeg smed håndklædet i ringen og vidste det en dag blev bedre. Hvilket det gjorde – uden jeg blev vanvittig i forløbet 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karmamilli

      Åh tak søde Henriette. Er super glad for at høre at det er blevet bedre hos jer. Nu har Anna haft 3 nætter (dog ikke i streg) hvor hun har sovet i egen seng hele natten. Men op til, har det været en KÆMPE hjælp at læse alle jeres kommentarer. Godt nytår:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Taja

    Vores pige var meget urolig i de første to måneder og var meget svært at få til at sove. Vi kunne dengang berolige hende ved at stå under en tændt emhætte – larmen er en slags hvid støj og minder lidt om de lyder baby hører inde i maven. Da vores datter var to måneder gammel begyndte vi at lære hende at falde i søvn selv sammen med lyden fra hvid støj. Efter kort tid lærte hun på en måde, at når hun hørte lyden (sammen med de andre natrutiner) så skulle hun sove, og hun lagde sig straks til at sove. Den hvide støj spillede i 45 minutter så vi var sikre på, at hun var faldet helt i søvn. Hvis hun vågnede om natten og ikke sådan lige virkede til at ville sove videre så kunne vi tænde for støjen og hun sov. Min datter er lige over et år nu og vi bruger kun støj, hvis vi har gæster og hun blir forstyrret og vækket af lydene. .
    Jeg ved ikke om hvid Støj virker på større børn, da det jo netop kan bruges til spædbørn, fordi det minder dem om tiden i maven.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karmamilli

      Tusind tak for kommentar og for at læse med. FAktisk efter jeg læste den. Begyndte vi at scchysse højere for Anna når hun blev urolig. Og det lod til at virke. TAK! Håber I sover godt hjemme hos jer nu. og Godt nytår:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Værsgo´ den er til dig, Kræftens Bekæmpelse