Så luk dog den bog!

En knaldgod roman er slut. Sidste kapitel er læst. Sidste sætning er slugt. Jeg har grædt salte tårer, jeg har grint til min mave krampede, jeg har ligget søvnløs som en zombie, og jeg har elsket, som jeg aldrig har elsket før.

Nu sidder jeg hér. Bogen ligger tungt og hviler på mine lår. Mine hænder forsøger krampagtigt at holde den åben. Sådan har jeg siddet hele dagen. Føler jeg. Jeg har grædt som en pisket. Grædt så meget at Bastian blev helt nervøs, da jeg ringede til ham.

“Er du ok skat?”

“Neeeeeeej, jeg er overhovedet ikke ok!”

Jeg er ude af stand til at få mine hænder til at lukke bogen. Til at kigge på den en sidste gang. Til at mindes alt hvad den indeholdt. Og sætte den fint op på hylden. Ved siden af den anden der allerede står der.

Men jeg gør det. Jeg skal gøre det. Bogen er slut. Der står ikke mere. Ikke engang en bagside. Jeg har læst alt, hvert et ord. Hvert et punktum. Men det er slut. Og det er nok det der er svært for mig. Jeg hader slutninger og jeg er elendig til farveller.

Og selvfølgelig kommer der en ny bog. Med blanke uskrevne sider. En spændende roman man ikke kan lægge fra sig.

Og jeg glæder mig. Jeg er spændt, angst, glad, og lidt mut. Men jeg glæder mig.

Barselsbogen med min Anna er slut!

Hverdagen står på dørmåtten og banker på. En hverdag med 2 små børn, og 2 karrierer der skal plejes.

Men hey, for satan. Jeg glæder mig. Jeg glæder mig som en tosset til at drikke min kaffe. VARM! Jeg glæder mig til mig tid. Jeg glæder mig til make-up og pænt tøj. Og jeg glæder mig til voksen kontakt.

Om jeg vil blogge videre? Ja, det tænker jeg. Det er stærkt vanedannende, så kan næppe lade være.

Men ÅÅÅH send mig lige en high five denne weekend, en hilsen, eller bare et lille bitte like. Jeg har brug for det. Jeg bliver så sindsygt glad når I bruger krudt på det. Det betyder mere end I aner. Så tak for at læse med i mit liv.

Kram og klem en noget grådlabil Mama C (der nu vil børste tænderne og putte sig ned til sin underskønne datter og indånde hende hele natten)