Hvorfor ryster min krop?

Kvindetanker

“Nu skal jeg fortælle jer om forskellen på en mands og en kvindes hjerne!”

Jeg sad sammen med 4 andre kvinder og én mand. Vi havde møde i forældrerådet i børnenes gamle institution. Og det var manden til mødet der midt i en intens snak imellem de 5 kvinder, afbrød os alle med ovenstående sætning.

“Forestil jer en kæmpe stor væg fyldt med små skuffer. Det er en mands hjerne.”

“Hver skuffe indeholder et emne. Han kan kun være i én skuffe ad gangen. Og han skal fysisk OP af skuffen, LUKKE skuffen, FINDE den nye skuffe, ÅBNE den nye skuffe, og gå NED i den nye skuffe. HVER gang der skal skiftes emne”

MEANWHILE inde i hovedet på kvinden…

“Forestil jer nu et garnnøgle foran jer, som I er ved at rulle sammen. Det er kvindens hjerne. For HVER gang to snore rører hinanden, skifter kvinden emne.”

“Læg nu de to ting sammen og forestil jer hvor mange emneskift en kvinde kan nå at foretage imens manden er igang med at kravle op ad, lukke, finde, åbne og kravle ned i en ny skuffe!?”.

“IT´s ALOT!!!”

Det var en så sindssyg rammende og malende beskrivelse, og at den ovenikøbet kom fra en mand gav den ekstra pondus. Mange gange har jeg brugt den siden.

Og nærmest dagligt kan jeg blive helt imponeret over min egen hjerne. Lad mig give jer et eksempel på hvordan jeg tænker, næste skriv er lavet nu uden stop eller punktummer, jeg har bare tømt min hjerne. For nemhedens skyld får I lige kontekst; jeg sidder i sofaen, kl. er 23.26, Love is blind kører i baggrunden, jeg har en sovende hundehvalp ved siden af mig og udsigt til vores panoramavinduer ud til haven….

“Vi skal altså snart have skiftet de gardiner, jøsses de er grimme, de ligner noget fra firserne, gad iøvrigt vide hvor de armbånd er min mormor brugte meget i firserne som jeg arvede da hun døde, ej hvor var jeg glad for at min mormor nåede at høre at hun skulle være oldemor igen inden hun døde, og tænk at det så var en lille Anna der kom ud, åh jeg elsker navnet Anna, hvad er det nu det hedder et enneagram? Annagram (det burde det), hvorfor kan jeg aldrig huske hvad det hedder. Der hvor et ord kan staves ens forfra og bagfra. Gad vide hvilke andre ord der også kan det?! Det er min hjerne for træt til at huske nu. Men jeg har altid syntes det var sjovt at hendes navn minder så meget om en ananas, når hun nu elsker ananas så meget, vidste I egentligt at ananas vokser i bittesmå palmer på jorden? Det så jeg selv på Hawaii på Dole plantagen. De havde sågar et lille tog, ligesom det i tivoli hvor man kører på en rundtur i plantagen. Hold KÆFT nogle gode ananas vi fik der. Faktisk har jeg svært ved at spise ananas herhjemme efter jeg har smagt dem på Hawaii og bananer. Bananer kunne jeg i en lang periode ikke spise fra Netto. Og guderne skal vide hvor højt jeg elsker bananer. Måske det er fordi jeg ikke kan tåle så mange frugter. Men banener dem elsker jeg. Jeg tabte en gang en tand i en banan. Jeg mindes jeg sad på trappen foran mine forældres hus i Virum og tog en bid. Aner ikke om det er rigtigt. Gad vide hvor meget mine børn kan huske af det vi oplever nu. Nogle gange en ret skræmmende tanke….”

Jeg stopper mig selv nu, for jeg kan blive ved! I én uendelighed.

Hvis min hjerne får lov, så kører den bare i et uendeligt tankevirvar. Så når Bastian nogle gange spørger mig “Hvordan kom du til at tænke på det?” Så griner jeg, og svarer, “Det vil du ikke vide…..” (ofte fordi jeg faktisk ikke aner det).

Tilgengæld kan jeg os spore min hjerne ind på særlige emner og så gå i crazy brainstorm mode. Jeg giver bare min hjerne fri og lader den flyde rundt i fantasien.

Andre der har det som mig? Jeg er sikker på det er en kvindeting… men har jeg ret i det!?!

 

Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin

1 kommentar

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvorfor ryster min krop?