Sunde æblemuffins med blåbær og kokos

En hemmelig kostskoletid #2 -Husene

sas3

Hvorfor kalder jeg den hemmelig? Der er jo som sådan ikke noget hemmeligt i det. Og da slet ikke når jeg deler det med hele cyber. Men alligevel får jeg lyst til at kalde det hemmeligt. For det var lidt den følelse jeg selv sad med inden jeg startede på Akademiet. At kostskoler er sådan noget hemmeligt noget. Sådan noget med rangordner, hemmelige klubber, loger, og andet guf.

Er det så også sådan i virkeligheden? Måske lidt. Måske ikke så meget som man tror. Men der foregår bestemt ting som har det bedst ved at blive i det skjulte. Hvilket der garanteret gør på mange gymnasier. Det kan jeg af gode grunde bare ikke udtale mig om.

I tog godt imod mit første indlæg om kostskoletiden. Så hér kommer andet i føljetonen.

Det var sommeren 1997. Sheisse snart 20 år siden. Mine forældre var lige kørt. Jeg var alene på Akademiet. Sammen med en masse teenagere. Alle havde vinket farvel til deres forældre. Set dem køre henover den store plads, for at få et sidste glimt af bilens baglygter, inden den kørte ud igennem Klosterporten.

Vi var alene. Med hinanden. Min nye familie. Mine nye venner. Jeg husker en  blanding af følelser fylde min krop. Følelser som, spændt, skræmt, nysgerrig, glad, og lidt bange.

Mit hus var det midterste af 5 huse. Yderst til højre lå Hauchs hus. Imellem dét og mit, lå Holbergs hus. Så kom vores Frederik d. 2.´s hus (også kaldet Frede), til venstre for det lå Absalons hus, og til sidst kom Heises hus.

Alle huse rummede 10 drenge værelser i stueplan, og 10 pige værelser på 1. sal. Et par år inden jeg startede havde pigerne og drengene byttet etage hvert år. Men så hed det sig, at en pige var blevet voldtaget, ved at én var kravlet ind igennem hendes vindue. Efter det flyttede pigerne permanent op på 1. salen. Om der var hold i den historie fandt jeg aldrig ud af.

Begge etager havde et badeværelse ude på gangen. På den modsatte side af de 10 værelser. Når man trådte ind på det, var der 10 håndvaske side om side. Med en hylde ovenover. Man fik den vask der passede med placeringen af det værelse man havde fået tildelt. Min vask. Nummer 10. Var længst væk fra døren. I den ene ende var 2 toiletter med tynde træplader imellem. I den anden ende var et forhæng der dækkede for 2 brusekabiner.

Nu hvor jeg skriver det, kan jeg godt høre det lyder gammeldags. Det var det muligvis os. Men jeg synes sgu os det var en del af charmen.

Idag? Står husene der endnu. Men indretningen er ny. De 10 håndvaske et væk. Og værelserne er slået sammen 2 og 2, som så har eget bad og toilet. Meget fancy.

I næste indlæg om min kostskoletid vil jeg svare på jeres spørgsmål I skrev til det sidste. Apropos. Så spørg endelig løs hvis der er noget I vil vide.

Og synes I det er interessant. Så påtænker jeg at kalde 3. indlæg for, DÅBEN!

Hav en dejlig onsdag aften. Her står den på Bagedyst. Mig i den ene ende af sofaen. Bastian i den anden. YAY! 3 dage som græsenke er slut!

 

Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sunde æblemuffins med blåbær og kokos