Skruk? Skal vi have en 3´er?

I fredags skrev jeg om to store begivenheder der var på trapperne netop den dag. Det gjorde jeg lige hér. Men hvad jeg, på dét tidspunkt, ikke vidste var at endnu en begivenhed tog sin plads på Herlev. Fødegangen that was! En ENDNU større begivenhed.

En rigtig god veninde havde en styrt (men god) fødsel af smukke lille Hector. Idag fik jeg lov til at besøge dem. Åh gud! Jeg græd, da jeg så videoen af den stolte storebors første møde med lillebror. Ligesom jeg græd, da August mødte Anna for første gang. Fuldstændig som tårene presser sig på nu, imens jeg skriver det hér.

Jeg er VILD med babyer. Og børn. Os´ børn. Jeg er simpelthen hovedkuls forelsket i alle små mennesker (mest når de er glade og vågne og ikke brokker sig over mit valg af bestik). Men det er da fascinerende, hvad de små hjerner kan lære på ganske kort tid. Og dén udvikling er jo fabelagtig at få lov at følge på nært hold.

Og idag, imens jeg sad dér med lille Hector i mine arme. Lille Hector kun 85 timer gammel. Med alle hans søde lyde og spæde bevægelser. Og lyttede spændt på hans mor fortælle om fødslen fra ende til anden (bogstaveligt talt). Begyndte mit ur at tikke! Ærligt? Det troede jeg faktisk aldrig skulle ske igen. Vi er færdige med at få børn. Har vi aftalt. Helt seriøst så tror jeg sgu os´, vi går fra hinanden, hvis vi får et bette kravl mere.

Alligevel begyndte æggestokkene at dirre og tankemylderet at vibrere rundt i hovedet på mig. Hvor gad jeg dog godt føde igen. Er det mærkeligt? Jeg var ikke vild med at være gravid. Det var jeg ikke. Men jeg var faktisk ret vild med at føde. Og jeg gjorde det gerne igen. Og igen! Jeg kan da ikke være den eneste på denne planet?

Heldigvis var min hjerne så tilpas fornuftig, at den straks smed trumfkortet og huskede mig på de søvnløse nætter og trodskampene med skrigende baby på armen. Og BUM! Begge æggestokke stod stille. MUSEstille.

Så nej, vi skal ikke have en 3´er. Vi har det godt som vi har det nu. Som en familie på 4. Omend det måske er spild af gode gener (jantelov, gå væk), så er der lukket for det varme vand. So to speak.

Men det kunne da være lidt sjovt at høre jer. Skal I have flere børn? Og hvor mange har I? Og kunne I lide at føde? (Tænk, hvis jeg var den eneste)

Klem Mama-til-to-Honning.