En magisk pony, og en kærlig reminder

Sikke en forskrækkelse…

Dette opslag lagde jeg på min Facebook igår med rystende hænder, bankende hjerte og tårerne trillende ned ad kinderne. Jeg finder aldrig ud af hvem han var. Ham i den mørke bil. For man (jeg) er sjældent skarp nok i situationen, til at notere nummerpladen. Heller ikke igår. Istedet valgte jeg (følte noget måtte gøres), at lave dette opslag og opfordre til deling. For altså. Hvis alle bare kunne køre bil, når de kører bil. Og ikke sms´e, gps´e, eller andet komplet ligegyldigt. Så ville jeg ikke frygte hver eneste gang jeg nu skal krydse en vej. Fodgængerfelt eller ej. Igår var vi heldige. Meget heldige!

trafik2

Men idag! Åh en herlig dag! Jeg er så stjerne glad at jeg bobler over af lykke!

Der er ikke sket noget særligt. Jow altså, Anna har taget sit allerførste lillebitteskridt. No hands. Som man siger. Og vi har fået beskeden “Nydelige ører og en fremragende hørelse” til øredoktor tjekket. Det er selvfølgelig også store sager.

Men nej, jeg er faktisk bare grundlæggende rigtig glad. Sådan boblende helt nede i maven glad. Tangerende til forelsket. Måske det har noget at gøre med vores pludseligt genfundne søvnrytme (nu på 2. døgn med blot 2 opvågninger per nat -og den ene var August)? Måske det har hjulpet at jeg har holdt mig væk fra til et moderat indtag af sukker? Måske det er Maybritt Krewalds olier der viser sig frem? Pas.

Men jeg ved at min numse p.t. er placeret på tumlemadrassen på gulvet i stuen. Jeg har lige brækket mig lidt af grin over x-factor, og Remees manglende evne til ikke at brække sig af grin. Begge unger sover (please don´t jinx). Jeg har haft verdens hyggeligste stævnemøde med min fellowblogger Heidi. Der er jordemoder og gør sig i at poste gode fødselsberetninger på meyermor. Så har man behov for at læse sådan én, er hun kun et klik væk. Min far og hans søde kone hentede August fra børneren. Ja ja han var sur. August. Ikke morfar. Men det er jo ikke noget nyt. Så det tager vi oppefra og ned. Og så havde han lavet mad. Morfar. Ikke August. Det er denundelynme lågsus! Jeg elsker det.

Så nu sidder jeg her med min varme te. Et smil på læben og elsker mit liv. Faktisk er jeg nok bare ret glad for at alle er i live og har det godt!

Og så glæder jeg mig åndssvagt til imorgen. Nogen har inviteret på Kagebord på Nimb. Booyaaaah! Egentligt stod den på bogudgivelse hos Pia fra Mindful Moving. En bog som mig og Banana er med i. Men havde det været et spil poker og bogudgivelsen var en knægt. Så var kagebord på Nimb et ES! Jeg gør selvfølgelig alt hvad jeg kan for at stikke hovedet ind på hjemvejen. Vil jo gerne ønske Pia tillykke. PLUS hun har sagt der er kage.

Åh hvor jeg håber I har en ligeså pragtfuld aften. Hvad end I sidder med en sjus i den ene og en smøg i den anden. Eller om den står på slikskål og fredagsfilm.

Jeg knuselsker jer alle (sagde jo jeg var lalleglad). Fedt ord iøvrigt.

Pas på jer selv. Kør ordenligt. Og giv den første du møder et kram.

Latterligt lalleglade C

p.s. husk at I kan følge mig på diverse medier:-)

Instagram

Facebook

Bloglovin
(så får du besked direkte i mail når jeg har griflet nyt)

 

 

2 kommentarer

  • Puha det lyder ikke som en rar oplevelse. Fatter ikke at folk kører sådan! Er glad for der ikke skete noget!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      Det var os super ubehageligt. Men sjovt som chokket først kom senere. Jeg fatter det vitterligt heller ikke. Tænk hvad han ville have haft på samvittigheden hvis det var gået galt? Det er jeg virkelig os glad for. Altså at der ikke skete noget. God dag og tusind tak fordi du læser med. Og kommenterer:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En magisk pony, og en kærlig reminder