Gode råd til nr. 2

En magisk pony, og en kærlig reminder

sovebamse

August er en møgunge for tiden. Al tale foregår i råb. Og hver sætning slutter med “Dumme lorte mor” (eller far).

Barnet vil ikke have tøj på. Han vil heller ikke have det af. Han vil ikke have bananer med brune pletter. Han siger det er lort. Eller kiks der er knækket. Igår måtte jeg fjerne edderkopper og flagermuse fra hans jakkeærmer, inden han så meget som ville overveje at stikke armene igennem.

Men han er sød! Han er grundlæggende sød. Og nogen gange skal man huske at sætte tingene lidt i perspektiv. Det kom jeg i tanke om igår, da vi var på mor-søn tur.

For gud hvor er han, trods sine blot 3 år, dygtig til mange ting. Han hoster 85% af gangene i armen. Han siger tak når han bliver hjulpet. Han vinker til biler der holder tilbage for ham. Faktisk vinker han til samtlige udrykningskøretøjer han møder. Han siger pænt farvel til Joe&Juice gutterne. Han svarer høfligt og lidt genert når damen i toget spørger hvad han hedder. Han er god mod dyr. Og hvis han har 2 vingummier, giver han den ene til en ven.

Når jeg bliver rigtig gal på ham, fordi han ligger som kogt (råbende) pasta på gulvet. Så giver jeg mig selv ovenstående kærlige reminder.

Rom blev, som bekendt, ikke drukket på én dag. Og små drengehjerner blev heller ikke færdigbygget på 3 år. (eller 33).

Hvad vi lavede igår?

Min mor kom os til undsætning. August blev holdt hjemme. Han havde en mild hoste. Og så havde vi fået en idé. Siden han smed sutten i december, har han (sammen med Anna) været et mareridt at putte. 2 timer med at flå sengetøj af, møve sig ind under lagenet der stadig sidder på madrassen, tømme lego kasserne ud på gulvet, sætte Frost cd´en på og skrue op. Alt imens han hvisker højt (ja det kan man godt og det larmer mere end almindelig tale) at han ikke kan sove. Hvilket unægteligt gør putningen af Anna MEGET not nemmere. De deler jo værelse, de to yndlings.

Men vi fik en idé. Igår bestilte vi verdens bedste mormor til 2 timers pasning af Anna fisen. Imens tog mor og søn den lange røde H´er ind til Hovedbanegården. Det tog (som vanligt) en krig at komme ud af døren. Men med al kryb ude af jakkeærmerne. Den lyserøde håndtaske hængt om halsen. Og huen skiftet ud med nytårsturbanen i guld, perler og lilla fjer. Ku vi køre.

Destination: Build a bear.

Vi skulle ind og fylde en bamse med kys og kærlighed. En bamse der kan passe på August når han sover. En bamse der hjælper ham med at få gode drømme. En bamse der ikke er bange for noget.

En magisk sovebamse.

Meningen er at den skal agere erstatning for den tabte tryghed der forsvandt hånd i hånd ud af hans liv, med den elskede sut.

På Hovedbanegården stak vi snuden indenfor i Lagkagehuset efter en kaffe til mor og en børnebolle til den lyserøde håndtaske.

Med hinanden i hænderne krydsede vi Bernstorffsgade og talte om hvornår vi skulle i Tivoli igen. Og jeg lyver ikke når jeg siger at August blev svært begejstret da han så Build a Bear forretningen. Vi har kun været der én gang, for over et år siden. Og udelukkende for at eye shoppe. Det har tilsyneladende efterladt et kæmpe indtryk i den lille barnehjerne. Som et fodspor i nyfalden sne.

Foran indgangen stopper vi, jeg bøjer mig ned til ham, og hvisker:

“Nu er vi her skat. Er du klar?”

August nikker, stille og spændt.

Vi åbner døren og går ind. Vi er de absolut eneste udover Gitte (syns jeg der stod på navneskiltet) der arbejder der. Søde Gitte kommer os begejstret i møde.

“Jaaaamen hej med jer!”
“Nøøøøj en fin taske, er det din?”

August nikker betuttet.

“Hvad hedder du?”
spørger Gitte

August hvisker
“Augut”

Gitte tager begge arme i vejret og udbryder

NEEEEIIIII et fint navn!”
“Hvor gammel er du August?”

August
“Øhhhh”

Jeg melder mig ind i dialogen
“Du er 3 og et halvt år skat:-)”

Jeg kigger op på Gitte. Stadig med August´s lillebitte hånd i et fast greb i min.
“Det er jo faktisk sådan, at vi er her idag for at finde en rigtig god magisk sovebamse. For August har smidt sin sut. Og han har sådan brug for en god ven han kan fylde med kys og kærlighed og som kan hjælpe ham med at få gode drømme om natten og jage monstre væk”

Og så tudede jeg!! Jow den er god nok.

Søde Gitte (fik vist os´ lidt våde øjne)
“Jamen hvor er dét da heldigt. Det er jo lige præcis det vi har herinde.”
“Du kan vælge imellem alle dem der står dér, og du må endelig gerne tage dem ned og prøve om de er sådan rigtig gode at kramme med”

Det var så hammer hygggeligt derinde. Gitte blev helt forelsket i August. Og behøves jeg sige at hun levede sig fuldt ind i rollen?

August er derfor nu den stolte ejer af en My Little Pony med regnbuefarvet karpe og glimmersko, der griner når man trykker på en fodpedal dens højre forben. Har et hjerte der banker i brystkassen. Og endnu ét i ryggen fyldt med kys af August og gode drømme som blev overført fra hans pande (Gittes geniale påfund). Vi forlader Gitte med ordene (hendes)

“Sikke en sød og velopdragen dreng August er”
“Og jeg ved hvad jeg taler om, jeg har selv en dreng på præcis samme alder”

På vej ud hilser vi pænt på næste familie der skal ind og hente en magisk bamse. Moren, er intet mindre end Rebecca fra Ramasjangs Elefantvask. Man møder altid kendisser i hovedstaden.

Nu er vi bare spændte på om My Little Pony, som han har døbt den, virker.

Det var så rart at have August på enehånd. Og så dejligt at få en kærlig reminder om hvor sød (og dygtig) han er. Det gør de råbende spaghetti ture på gulvet, lidt nemmere.

Nu overvejer jeg hvor man kan skaffe en bamse man kan fylde med mod og stærk ryggrad, som jeg kan tage med mig på arbejde om en lille måned. Jeg magter ikke at skulle forlade Anna. Virkelig sært, var meget mere cool med August. Men ikke denne gang. Hønemoren har sgu fundet frem til mig. Oh Lord!

Må I alle få en skøn aften. Må jeres kærlighedsafkom sove trygt og godt. Og må I få glæde af bare ét af mine indlæg. Hvis ikke et råd I kan bruge, så forhåbentligt et godt grin.

Jeg ÆLSKER at I læser med. Det er det hele værd. VIRKELIG!!!

Klem Mama C

Indlægget kan indeholde affiliate links. Men det er ikke noget der koster jer en krone. Det er bare ren og skær lov (og god stil) at nævne det.

Indlægget kan indeholde affiliate links. Men det er ikke noget der koster jer en krone. Det er bare ren og skær lov (og god stil) at nævne det.

Følg mig endelig på…

Instagram

Facebook

Bloglovin

 

 

Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin

5 kommentarer

  • Gitte

    Kære Christina.
    Vil bare lige sige tak for en skøn og ærlig blog, som jeg glæder mig til at læse hver gang der er nye indlæg. Er selv blevet mor til en skøn dreng for 5 måneder siden, så suger alle dine gode råd til mig og smiler af dine beretninger om din søde familie og hverdags ‘problemer’ som jeg kan nikke genkende til 🙂
    Kh fra Gitte

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      Du er da bare alt for sød!!! Super mange gange TAK! Arhmen du forstår ikke hvor glad man bliver for sådanne kommentarer. De laver hele min dag! Og stort tillykke med din lille gut

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • De er simpelthen SÅ søde derinde, og lever sig altid fuldt ind i børnenes historie og behov! Og ps. godt valg A, den er god som erstatning, jeg taler af erfaring 😉

    http://bastabum.dk/2014/11/27/foerste-uge-uden-sutterne/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      EJ HVOR ER DET CRAZY VILDT!!! Har lige læst dit indlæg. Det er jo som taget ud af vores liv. Det hele. Med hesten, kysse hjerter (det var Bastians idé hos os), og at være mega stolt og vise det nye kæledyr frem til ALLE!

      Og glad for at den hjalp hos jer. Vi krydser fingre for rolige nætter igen hér.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      Og enig. MEGA søde!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gode råd til nr. 2