Den nye pige i klassen og en flytning

Når MOR-kontoen er i minus

MOR

“Kan han sætte ord på sine følelser?” Spurgte pædagogen. Det er ikke altid lutter lagkage herhjemme. There you go. I said it! Ofte hygger vi os. Men de seneste måneder har sgu været mere uphill, end Mount Everest itself.

Kombinationen af syg baby med tænder på vej. Og en sur gammel 3-årig i sin bedste trodsalder. NOT GOOD! Tilgengæld sover hverken mor eller far. Og kaffemaskinen (aka overlevelsesmaskinen er steget til himmels). Så det er bomben. -Tænkte INGEN nogensinde på matriklen.

Jeg kunne ikke dy mig. Jeg MÅTTE vide om det os´ gjaldt i børneren at August slog. Sparkede. Bed. Råbte. Nægtede alt. Og bare generelt var SKIDE sur. Med sur på.

En sær form for lettelse fulgte mig hjem den dag. Lettet over at pædagogen havde svaret at det kun var hjemme. Samtidig pisse nervøs for HVORFOR det kun var herhjemme.

Søde Louise, den voksne i børneren, spurgte til slut i samtalen: “Sætter han ord på hvorfor han er sur?”

Mig: “Tjo. Altså han siger meget ofte. `Jeg vil ha´ dig mor´”.

Louise: “Det var skisme da flot! Og there you go! I har jo selv svaret!”

Underskud på mor-kontoen
Der har altså været underskud på mor-kontoen! Det er gået op for August at børneren og Anna er kommet for at blive. Sammen med markant mindre mor tid. Av hans 3-årige barnehjerte! -Og AV mit 33-årige mor hjerte.

Så lørdag morgen tog jeg tyren ved hornene og inviterede August alene til Rødovre Centeret for at se Cirkeline. Bare ham og mig!

Til dét svarer den søde dreng (som i øvrigt sov 15 timer i nat??? -Hvor fa´en kom det fra?)

“Men mor? Jeg syn´s vi ska´ ta´ Anna med. Og Far. Kan vi ikke det?”

Så meget for mor/søn tid…. Men som sagt så gjort! Og det var SKIDE PISSEHAMRENDE HYGGELIGT! Ligeledes var resten af lørdagen.

DSC_0398 DSC_0403

Er vi mon de eneste der engang imellem godt kan synes det er lidt (læs: MEGET) hårdt? Det der med børn? Og trodsalder?

Klem MamaC

P.s. mit bud på August´s liv i hashtags

#jegsigernejtilaltmor #osselvomjegfaktiskgodtvildetmor #jegvilikkehadigmor #jegvilhadigmor #duerdum #farerdum #annaerdum #jegerdum #nejvent #jegerikkedum #jeger3åroganerikkehvadjegvil

 

12 kommentarer

  • Børn er så dejlige, og ligetil, og nogle gange glemmer vi voksne det. Fordi vi har travlt med at være så voksne og korrekte, sådan havde jeg det i hvert fald.

    Mega flot han kan sætte ord på det.
    Så kan du godt klappe dig selv på skulderen. Det er bevis på at I har gjort det godt.

    Tror bare det er mega svært at blive storebror (eller -søster). Jeg kan huske da jeg blev storesøster (var 6 år), hun var sød, men det var så svært når hun løb med opmærksomheden. Specielt da hun begyndt at gå på MIN fødselsdag! Det er en kæmpe omvæltning, og på sigt, en kæmpe gave.

    Lur mig om han ikke ændrer sig fra sur mand til omsorgsfuld og kærlig storebror, lige om lidt, når hun kan lege mere med ham. Og han vil helt sikkert elske at hun hellere vil snakke og lege med ham – end jer! (med mindre hun er træt.)

    Men, det er nu dejligt at vide, at det ikke kun var vores den store, som havde svært ved det. Nu ELSKER hun sin lillesøster. Nogle gange skal der ikke mere til end ord til. Og at det er okay at synes at lillesøster er irriterende, nogle gange. Det kan jo også komme over én selv 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karmamilli

      Gå? Og så lige på din førdselsdag? Ej, det er os tarveligt. Og TAK! Håber du har så ret. Jeg krydser iallefald fingre for at det går i den rigtige retning. Hårdt eller ej! Og kæmpe klem lige tilbage til jeres piger!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe O.

    Nu er mine børn ret store (11 og 13), men da de var små, havde vi ind i mellem samme problematik. En (klog, bilder jeg mig ind) pædagog sagde på et tidspunkt, at når børn er engle ude, men små dæmoner hjemme, så er det fordi, de er trygge hjemme i basen – de ved, de er elskede, selvom de opfører sig horribelt. Så det messede jeg altid inde i hovedet, når vores datter flegnede skråt ud; “hun er tryg… hun ved, vi elsker hende lige højt både før, under og efter hendes raserianfald…”
    😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karmamilli

      For SATAN Signe. Dér ramte du plet. Lige i mit hjerte. Jeg ved jeg har let til tårer (sådan en mor ting åbenbart), men jeg lyver ikke når jeg siger at jeg fik våde øjne og et smil på læben over din kommentar. TAK! Af hjertet. Den varmede. Og ved du hvad? Jeg vil messe præcis det samme fremadrettet! TAK!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe O.

      Det var simpelthen så lidt! 🙂
      Måske i virkeligheden også meget godt for mig selv lige at få genopfrisket mantraet, nu hvor der er risiko for, at selvsamme datter i morgen tidlig vågner op som et frådende teenage-monster…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karmamilli

      :-). Jeg krydser fingre med dig. For super sød, medgørlig teenager i morgen:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pouline

    Hehe. .. dejligt at få bekræftet at andre også har det hårdt. ☺Synes ellers dit råd i et tidligere blogindlæg om at “advare” den 3-årig om at om 2 minutter skal vi det ene eller andet har virket ret godt. Og så har vi fundet ud af at hun er enormt dårlig til at drikke vand i løbet af dagen, så hvis vi er opmærksomme på det og får lirket en ordentlig sjat i hende, er det en meget gladere pige vi har.
    Men synes at jeg kan se i bybilledet og i børnehaven at det vist er alle, der har kampe med deres 3-årige. Hørte også fornylig at begrebet “the terrible two’s ” dækker i TO år, til de er fire! That explains it!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karmamilli

      Pouline, altså. Tusind tak for kommentar. Og lige over. SÅ rart at høre at vi på ingen måde er de eneste. Man tror jo nogen gange at man er ved at opfostre et monster…!? Og ja, det virker også sporadisk med forberedelserne stadig. Bare som om vi herhjemme er nået til at nyt stadie. Og nu handler det ikke om overgange længere, men bare helt generelt om at være til. Og den er sgu svær at forberede på…TIL DE ER 4??? Altså FIRE!?!?!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg har endnu ikke været der – jeg har endnu kun avlet en enkelt gang- men jeg føler med dig ! Jeg elsker dit indlæg og er ret sikker på, at du ikke er alene om den oplevelse. Credit til August for at sætte ord på og lige så meget credit til dig for at sige det højt og dele historien ! Nu snakker jeg uden forstand, men er ret sikker på at i lige der, nåede et punkt der nok skal gøre det hele bedere fra nu af ! Suverænt mange medmor-highfives din vej !

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karmamilli

      Åh tak for kommentar. Og du har nok ret. Jeg krydser iallefald alt hvad krydses kan. Om ikke andet så bare for et PAR hyggelige dage med gode søde August som vi kender ham. Og mega highfives lige tilbage! -Man må aldrig lade dem hænge. Ej heller i det virtuelle!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Majken

    Hvor er det da skønt, at han kan fortælle det 🙂 Vi har en skidesur, knap 2-årig, der ikke kan sætte ord på. Måske ved han ikke engang selv hvorfor han er hidsig. Men August er da super dygtig, og sikke en skøn dreng der gerne ville have søster og far med alligevel! Har man i øvrigt ikke konstant lidt dårlig samvittighed, når man er mor? Og måske især, som mor til mere end én?

    Som altid, dejlig læsning 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Karmamilli

      Jeg sender highfives lige præcis til dig Majken! Vi er ikke de eneste. Er jeg HELDIGVIS (og tak for det) blevet bekræftet i, efter det her indlæg. Og mega tak for at du læser med og for rosen. TAK! ydmygt.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den nye pige i klassen og en flytning