Jeg kan da sagtens se det er en kamel…

 (Kamelen)

Når mor-munden tager over, så siger man sære ting. Åbenbart!

– “Nej jeg har ikke en tissemand skat”, “nej, det har jeg altså ikke”

– “Neiiiiiiii du har lavet lort, skat? Hvor er du DYYYYGTIG”
(Husk falset stemmen)

– “Åh jo, fjernsynet sover. Det var MEGET træt”
(Og telefonen, og iPaden, og chokoladen, og figenstangen)

– “Sikke en flot tegning, er det et træ?”, “Nårh det er en kamel! Det kan jeg da godt se nu”
(NOT!)

– “Neeeeeeiiii hvor er det flot, du har dekoreret hele køkkengulvet med kakaopulver?”, “Og dig selv”

– “Tag den snegl ud af munden!”
(Yup, it did happen. And it probably will again)

– “Vidste du at cirkusdirektøren i Peter Pedal hedder Bamdutski?”
(til Bastian en sen aften, da vi er løbet tør for samtale emner -skråplan?)

– “Du har malet din tissemand?”, “Jaaa det kan man jo os´, men man tegner altså ikke på sig selv”
(lidt en udfordring, når charmetrolden senere ser min tatoo…-skakmat?)

ÅH SIG I også har nogle guldkorn? Og send dem endelig, så kan jeg lave et De bedste `Dét sagde jeg bare ikke, indlæg´.

NYD SOLSKINNET, jeg smutter ud i det nu og læser en bog jeg senere vil skrive lidt om. Noget med børn og deres hjerner…

Karma knus C

Følg og få updates på Karmamilli.dk:
Facebook ? Klik her
Instagram – Klik hér
Bloglovin? ? Klik her