Pandelapper og trodsalder
I fire års alderen sker der det magiske at børns pandelapper vokser sammen. Det kan synes som en lille detalje, men det er en kæmpe ting. En magisk ting.
For det, at der nu er fri passage imellem begge hjernehalvdele åbner op for et hav af muligheder hos barnet.
Pludselig indtræffer der logisk forståelse, evnen til at acceptere et nej, og noget der minder om rationel tænkning.
Fire år er et magisk tal.
Trodsalderen kalder man den periode der ligger lige før fire. Nærmere bestemt to til fire. Fra barnet bliver bevidst og i den grad selvstændigt, til de rent faktisk kan håndtere de bevidste tanker, går der omtrent to år. Og det kan føles som to ultra opslidende (og lange) år. To år fyldt med kampe om farvede kopper, og urimelige diskussioner under urimelig vilkår. Det kunne feks være at barnet er tørstig midt på motorvejen og man roligt svarer at man holder ind om 5 minutter, men at det svar på ingen måde at accepteret, for barnet er tørstigt. NU!Eller disputser om hvorvidt sandaler en iskold og frostklar vintermorgen er en god ide.Og ve den der kommer til at hælde mælk op i koppen, når barnet havde TÆNKT at det ville barnet selv. Jeg gyser blot ved tanken. Det to til fireårige barn fucker seriøst med ens hjerne og nerver. Det er til tider de to hårdeste år man kan opleve. For det er KOMPLET umuligt at tale nogen form for fornuft med barnet. Jeg vil faktisk strække den så langt som at postulere at man selv bliver skør i processen.