Good memories in a box!
Jeg faldt for laaaang tid siden over denne idé, som jeg nu synes er på tide at jeg deler med jer.
Jeg har lavet en kasse til hver af børnene. Kasserne er købt i søstrene Grene. Og ned i dem fylder jeg alle mulige små ting jeg samler i løbet af deres liv. Begrænsningens kunst er stor. En dag når de er store nok, og flyttet hjemmefra. Så får de hver deres kasse med sig.
Indtil videre har jeg lagt følgende i August´s
- Sutter med navn
- De første sko
- Første kærestebrev (jaja han starter tidligt, og han var GRÆDEfærdig da det var blevet væk for ham i børnehaven)
- Scanningsbillede
- Logbog fra hans dagplejetid
- Hans mest brugte hue
- Første gækkebrev
Jeg synes idéen er super fin! Og glæder mig til at fylde begge kasser med kærlighed og gode minder.
Har I nogle gode fifs derude?
Klem Mama C
Jeg har netop modtaget min egen kasse i en alder af 27 år og gravid med mit første barn. Min mor har lavet en til alle mine søskende og vi har altid vidst den eksisterede. Jeg har som barn altid luret lidt i den og i dag står den på min kommende babys værelse! I min findes der strikkede cardigans, lidt tøj, hagesmæk med mit navn på, mine første sko (godt nok er gummiet mørnet nu, men tanken er god) og lidt legetøj, bl.a. en sprællemand i træ som jeg har intentioner om at få hængt op på babys værelse. Super hyggelig kasse, ren nostalgi og kærlighed i en kasse! Ha’ en god dag.