Nå men så blev det fredag....

10 Tips til den gode aflevering (i institutionen)

DSC_1108

Sammen med mange andre forældre, gør jeg det (næsten) hver dag. Afleverer mine børn. Og hver dag oplever jeg nye måder at gøre det på. Børn der græder, pædagoger der vinker farvel med et barn på armene, forældre der tegner lastbiler og hunde på en dugget rude. Mine afleveringer er langt fra perfekte. Oh no! Men det var måske det, der fik mig til en dag, at hive fat i en garvet pædagog og spørge om følgende:

“Kan du ikke stikke mig 5 tips til en god aflevering?”

“Jow da”, sagde hun. Og så kom der 10.

Dem synes jeg ikke I skal snydes for. Ja faktisk vil jeg opfordre jer til at tilføje jeres gode råd eller oplevelser nedenfor. Ville da være mega fedt med en tråd af råd man kan afprøve.

Hér er hvad jeg noterede mig på den lille pink post-it:

  1. Beslut dig for HELT ind i maven, at det bliver en god dag. At barnet får en FEST i børnehaven eller vuggestuen. Og at afleveringen er det HELT rigtige. Hvis du tvivler, mærker barnet det med det samme. Hvis du er sikker i din tro. Mærker barnet det også.
  2. Lad barnet gå ind selv. I stedet for at bære det ind. Jeg er med på det ikke altid er muligt. Men som hovedregel. Forestil jer evt. hvordan I ville have det, hvis I først var blevet klædt på. Havde fået hældt yoghurt i hovedet. Kørt afsted til job. Båret ind af jeres mor. Sat på kontorstolen med ordene “Så er du klar til at arbejde. Hyg dig!”.  “øøøøøh må jeg lige få en kaffe i det mindste?!”
  3. Mærk efter hvad barnet har brug for. Nogle gange kan der godt være brug for et ekstra langt kram på skødet. Andre gange går det fløjtende let.
  4. Sig (om muligt) kun farvel én gang. Ellers (risikerer) man at efterlade en usikkerhed hos barnet. En usikkerhed hvor barnet aldrig ved hvornår og efter hvilket “Farvel” at mor rent faktisk går.
  5. Hav samme ritual hver dag. Børn ELSKER gentagelser og forudsigelige hverdage.
  6. Hjælp barnet i gang med en leg.
  7. Find nogle venner dit barn er tryg ved.
  8. Brug de voksne. Hvis barnet vil det. Nogle børnehavebørn vil helst bare sige farvel alene. Men de skal som regel nok sige til.
  9. Tag dig tid til at sludre med de voksne når du henter. Ikke hver dag. Bare en gang imellem. Så sender du et signal om at du har accepteret dem og at de er en del af flokken.
  10. Gør det hurtigt. Træk ikke afleveringen i langdrag. Det er ikke godt for nogen. Brug kun den fornødne tid.

Har I andre gode råd?!? Så kommentér endelig. Eller kender I nogen der ville blive glade for dette indlæg? Så del gerne.

Klem herfra

8 kommentarer

  • Jeg har arbejdet i børnehave som vikar for nogle år tilbage. Vi havde en forældre, som altid satte madkassen ind, når barnets sko var af, og sagde: “Inden jeg køre, så vis mig lige hvor du vil lege, inden jeg går. Fællesstuen, dukkekrogen eller puderummet? Det vil jeg SÅ gerne se. Hvis du lige følger mig derhen, kan jeg lige nå at, men så skal det også være nu.”

    På den måde viste hun barnet at hun tog hun sig tid, men samtidig gav en klar grænse for, at det var hvad hun kunne nå. Og forudsigligheden i dette ritual gjorde, at barnet følte sig priviligeret, og at hun “snød sig tid” fordi det var så hyggeligt 🙂 Så spillede hun “ups ups, så rendte tiden fra mig, skøre unge” og gik, når barnet var fulgt til stuen.

    Det vil jo ikke virke for alle, men jeg synes, det var rigtig fint.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      Ej det var da også en fin idé!!!! Tak for den:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbeth

    Helt enig i ovenstående, jeg får gjort det meste – bevidst eller ubevidst.
    Jeg er priviligeret, at jeg ikke skal møde på et bestemt tidspunkt, så det giver jo ro med det samme. Sætter mig altid på gulvet sammen med min søn (dagpleje). Nogle dage sidder han og hygger, vi får tøjet af og han er afleveret hurtigt og smertefrit. Hvis han er omklamrende og skaber sig el.l, så gør jeg det kortere og foreslår et par sjove ting han kan lave og vil hellere gør afleveringen så kort som muligt – det er ofte selvforstærkende, når det er det humør han er i.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      Ej hvor lyder det os som nogle skønne morgener:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Enig 👊 (både som mor og pædagog 😉) Hvis jeg skal tilføje noget må det være det her.. når jeg har sagt farvel og er på vej ud af døren kommer min søn (lige knap 2 år) løbende efter mig og græder.. I stedet for at skynde mig ud af døren tager jeg ham op, giver ham et ekstra kram og afleverer ham i armene på dagplejemoren.. Jeg prøver at vise ham at jeg vil ham og at jeg er helt tryg ved at aflevere ham/give ham ‘fra mig’.. Mon det er helt ude i hampen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      YAY👊 Er vild med at du er enig! Synes også selv de er tosset gode. Og hey, det gør jeg faktisk os. Jeg stopper altid op hvis de kommer løbende. Så tror på din teori! Tak for at læse med og kommentere😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg trykkede ind i dette indlæg med en frygt for at du ville skrive et eller andet, som jeg var bunduenig i og så skulle jeg kæmpe med mig selv for ikke at kommentere 😀 😀 MEN JEG ER SÅ ENIG! 2 og 4! HURRA! Jeg venter sgu med at udgive mit indlæg om selvsamme med nogenlunde samme råd nu 😀 HAHA!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      Hahahaha Johanne! Og fedt vi er enige👊. Glæder mig til at se dit når det kommer. Giv lyd, så linker jeg videre.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nå men så blev det fredag....