Du dejlige lille fis der landede, med dine 4 kg, i mine arme for 3 år siden. I præcis 1097 dage har du været hos os! Du har holdt begge dine voksne vågne 1078 af nætterne. Tilgengæld har du fået os til at grine, til kinderne gjorde ondt, i samtlige 1097.

Din bedste ven er din storebror (og abe), der passer på dig og lærer dig nærmest alt det du kan (det sidste mest Storebror, ikke så meget abe). Du elsker ham højere end du selv aner, og mangler ham når I er hver for sig. Og han dig!

Jeg er så pavestolt over hvor gode I to er sammen, selvom jeg aldrig har fattet hvordan man ikke kunne huske eller forestille sig det, når andre har sagt det. Kan jeg med storisk ro sige: “Jeg kan ikke forestille mig et liv hvor I to ikke havde hinanden!”. 

Du elsker at male. På alt.

I særdeleshed dig selv. Vi har for længst givet op på den kamp. Du har elsket det (og gjort det) siden du havde en størrelse hvor man ikke kunne lave den slags regler for dig. Og du fortsætter ufortrødent. Ja! Vi har forsøgt at gemme tuscher og malegrej. Men du er som en trøffelgris når det kommer til det. Du finder det. Altid.

Apropos trøffelgris. Så elsker du slik. Og kamelgiffar (aka kanelgifler). Du har en særdeles veludviklet sans for at snuse dig frem til sukker. Vi tog konsekvensen og lagde det op i fjerneste køkkenOVERskab. Men så udviklede du en teknik hvor du som en anden spiderbaby kunne stemme fødderne i begge sidder af underskabene i hjørnet, og hive dig selv op.

Banansen du er udebarn og fascineres af naturen.

Du er helt vildt omstillingsparat. Du har altid været utrolig nem at køre ind i diverse institutioner, og det til trods for at du i dit korte liv har gået tre forskellige steder. Det er ligemeget, du tager det med et smil og går lige i hjerterne på de voksne dernede. Og mig? Mysser du bare farvel og siger hej hej til. Det har du ALTID gjort. Til stor forundring (og glæde) for de voksne. Som hver gang har sagt. Det er den nemmeste indkøring vi nogensinde har haft. Det er som om hun altid har gået her. For sådan er du. Du tilpasser dig. Som en ægte lillesøster.

Du er en ninjababy, siger din onkel.

Der gentagne gange var ved at træde på dig, da han passede dig da du var 1,5, fordi du hele tiden trissede i hælene på ham uden at sige en lyd, hvorend han gik.

Du har det sødeste gummifjæs og de største smukkeste øjne!

Og så har jeg aldrig mødt så stor en nusser som dig. “Nus dig mor!” siger du. Og så skal jeg hive op i trøjen, så du kan nusse mig på armen. Helt omvendt. Og hvis jeg prøver at nusse tilbage siger du igen. Nu mere bestemt. “Nej NUS DIG MOR!”. Således vågner jeg mange morgener ved at jeg bliver nusset på armen, på ryggen, i hovedet, på maven, på benet, ja! alt. Og det er ret hyggeligt. Så selvom du har holdt os vågne det meste af døgnets 24 timer (som ellers var tilgodeset søvn), så er der en slags ligevægt i universet. Balancen bliver opretholdt af dine fantastiske (ikke eksisterende) indkøringer, og dine helt igennem dejlige nus.

Du er skabt af guld og kærlighed.

Og du rummer så meget dejligt at jeg næsten ikke kan vente med at lære dig at kende!

Banana din dejlige bisse! Vi elsker dig! Herfra og op til stjernerne og tilbage igen❤️. Os alle tre!

ps vil man læse den mest fjollede fødselsberetning om Banana? Så er det hér det foregår. Og ej hvor sjovt, man kan også læse om hendes 1 års fødselsdag hér. Det må jeg lige selv gøre. Gad vide hvad jeg skrev den gang? Og se hvad hun fik i gave til sin 2 års hér.

Fra 1 års fødselsdagen på det norske høyfjell

 

Fra 2 års fødselsdagen. Du er stadig ikke god til at få sunget fødselsdagssang, og frabad dig det også i børnehaven idag. Men ved du hvad? Jeg hadede det også som barn.

Og så FIK du dit Elsahus og din Elsa kage:-). I kan iøvrigt se den sødeste video af Banansen der åbner sin gave (Frost slottet) på min Instagram hér.