Kære dagbog #4 -To milepæle og en serieanbefaling

Jeg er en pissegod mor!

62de717a-638c-45cb-93a9-ca32b737a3bbForældredebatten raser på de Sociale Medier. Virtuelle håndmadder bliver smidt til højre og venstre. Delvist med lukkede øjne. For sådan ER de sociale medier. Man kaster noget derud. En holdning. En hilsen. En sviner. Og så aner man i realiteten ikke hvem det rammer eller hvem der føler sig ramt.

Debatten om samsovning, puttemetoder, amning, ja bare generelt forældreskabet, får  én på sinkadusen i disse dage. Igen.

Mange (ikke alle) af de opslag og indlæg jeg ser, handler om at pege fingre af det man ikke må. Eller MENER man ikke må! Måske ovenikøbet pudse egen glorie.

Så man sender en pænt indpakket sviner afsted om et givent emne indenfor børneopdragelse. Og man kan ikke undgå at den lussing vil ende i ansigtet på nogle der vil føle sig ramt. Ja måske ovenikøbet føle sig som en dårlig mor eller far. Og så slutter skribenten af med at understrege at de ikke selv bruger hvad-end-det-nu-er-de-har-været-vrede-over.

Men!

Kan vi ændre at folk har lyst til at ytre deres holdning og mening om noget? Især børn? Og opdragelse?

NEJ!

Kan vi starte med os selv? Og hver især øve os i at sige PYT? Og tro på at det vi gør i situationen for vores barn er godt nok?

JA!

Skulle vi så ikke øve os på at lade de belærende kommentarer prelle af på os? Gro os et Socialt Medie filter. Og ikke føle os truffet i hvert andet Facebook opslag? Men stole på vores egen intuition og mavefornemmelse.

VI VED BEDST! DU VED BEDST!

Der er uendeligt mange faktorer der spiller ind.

Man kender ikke dem alle. Der kan være situationer hvor is er bedre end gulerødder, hvor hver-for-sig-sovning er bedre end samsovning, eller sovetræning er det eneste der virker.

Vi aner ikke hvilke kampe de andre kæmper. Vi ved ikke om familien er ved at gå op i limningen pga. manglende søvn eller voksentid. Vi ved ikke om barnet aldrig har ville spise noget, og det eneste der virker er skumfidusser (hvilket i det tilfælde er bedre end alternativet. Ingenting). Vi ved det ikke.

Og vi skal holde op med, isoleret set, at gøre os kloge på enkeltelementer der i alle tilfælde kun er en brøkdel af en større enhed.

For det er det store billede der tæller. Og det kan kun vi som forældre se. Ingen andre.

Så vi kan umuligt gøre os klog på andet end vores eget.

Og nej. Man bliver ikke et dårligere menneske der har adfærdsproblemer bare fordi man har fået sukker på sin yoghurt, eller fordi ens forældre har fulgt tidens trend indenfor putning.

Jeg forklarede igår min egen mor hvad Godnat og Sov Godt metoden går ud på.

Til det svarede hun; “Det tror jeg nu nok var den anerkendte metode da I var små.” Hun syntes det ringede en klokke.

Jeg mener bestemt ikke jeg er et dårligere menneske med mangel på empati eller har andre nævneværdige adfærdsproblemer. Til trods for at min mor igår fortalte at godnat og sov godt hørte til i firserne.

Men ved I hvad jeg tror?

Jeg tror vi er ved at pille selvtilliden ud af nudagens forældre. Ved hele tiden at TRO vi ved bedre.

Og ironien vil ingen ende tage. Idet vi bræger løs om at man ikke må skælde børn ud, man skal rose dem, anerkende dem og styrke deres selvværd!

Men skulle vi så ikke starte med at rose os selv? Og vores fellow mødre og fædre derude? Anerkende os selv for hvad end vi og de gør? Og styrke vores og deres selvværd?

Så bliver det os meget nemmere at give det videre til vores avl!

Jeg forsvarer, iøvrigt, ikke nogle metoder fremfor andre. For jeg tror i bund og grund vi diskuterer det helt forkerte. At vi bør tage en tur op i helikopteren og trykke reset!

Vi gør allesammen vores bedste! Punktum!

Ps sig det til den næste du møder med børn! Find noget godt de gør. Og ros det!

Vil man have mere i denne dur, er der to andre indlæg jeg kan anbefale. Dette og dette.

 

Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin

   

4 kommentarer

  • Anette

    Superfint indlæg – jeg tænker egentlig mange forældre forsøger at få anerkendelse via SoMe ved at fortælle om/vise deres skønne børn og alt det der gøres for dem, hvilket så også medfører især ved større børn at de kan føle et pres for at præstere, så mor/far stolt kan lægge ting op om dem.:-) Men derfor desto mere vigtigt at styrke forældres “selvværd” som forældre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      Ja det kan du godt have ret i. Og det skal vi som forældre jo også være opmærksomme på. Det er et dumt og unødvendigt pres. TUSIND TAK FOR AT LÆSE MED:-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Hvor er det et godt og velformuleret indlæg! Sådan et har jeg savnet i den storm af bedømmelse af forældreevne der raser pt.
    Sjovt nok talte jeg med min bonussvigerdatter om det i går, vi var til barnedåb med deres første søn. Al den jagt på det perfekte forældreskab og pegen fingre af dem der vover at have en anden holdning er frygtelig! Ikke mindst over for førstegangsforældre der er rigelig nervøse i forvejen over ansvaret for deres lille hjælpeløse væsen. Heldigvis er hun en af dem der er god til at mærke efter og gøre som hun finder rigtigt. Jeg opfordrer også til at følge mavefornemmelsen og handle der ud fra.
    Var jeg en grusom mor da min førstefødte kom på eget værelse om natten da han var 3 mdr? Var jeg en grusom mor da nummer 2 blev flaskebarn? Blev de fejlernærede af at få en skude havregrød til aften sommetider? Er mine børn omsorgssvigtede mm?
    Ikke tale om! Jeg har 2 pragtfulde empatiske glade omsorgsfulde modige intelligente drenge! Jeg er en god mor! Jeg laver fejl, jeg lærer af de fejl, det er det handler om.
    Det perfekte forældreskab findes ikke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      HØRT!!!! HØRT HØRT HØRT!!!! Moderskab er SÅ meget mere end søvn, mælkeerstatning, tvtid og slik. I det store hele går universet sgu nok op i en højere enhed alligevel.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kære dagbog #4 -To milepæle og en serieanbefaling