To gode afleveringer, et pølsehorn og en gallapremiere

En morgen, som den udspillede sig imorges, dem pakker jeg sammen, og gemmer på et helt særligt sted i mit hjerte.

Anna har en ufravigelig evne til at vågne kl 6.37, hver evigt eneste morgen. En særlig gave i sig selv.

Jeg ved hun er vågen. For hendes små søde fødder begynder at stemme imod min mave. Det gør de i små 5 min. Indtil hun møffer sig helt ind til mig, hiver (min) dyne op lige under hagen, og putter sit dejlige bløde babyhoved ned på min skulder. Sådan ligger vi omslyngede i 3 min. Indtil hun bryder stilheden med:

“Moar?! Nana MAAA?”

Som oversat til Rigsdansk betyder at Anna er sulten.

Vi står op. Og hver morgen bærer jeg hende op ad trappen. Sætter hende på gulvet hvor hun udøver en lille morgendans, alt imens jeg finder den mindste gryde frem vi har, enten fra vasken, skuffen, eller opperen. Det er lidt med forskel. Og sætter havregrød over.

En rutine der efterhånden er godt indgroet, og uden problemer kan foreståes af min automatpilot.

Imorges kom vi (næsten) gnidningsfrit ud ad døren.

Imens jeg riggede cykelvognen til og gav naboen en status på vores hussalg, løb Anna og August ind og ud igennem vores bambushæk. Og havde en fest. Lyder idyllisk ikk´? Det var det. Og jeg nød det.

Vi, sludder, JEG cyklede de 3 km ned til dagplejen. Parkerede det bedste køb vi nogensinde har gjort os (cykelvognen), klikkede Anna ud. Fik ungerne til at vinke farvel til hinanden, og lod Anna føre an ind til Elise (verdens bedste dagplejemor).

Hos dagplejen blev vi mødt af søde Leonora og Mikkel. Som vi gør hver morgen. 2 helt vidunderligt glade børn. Der hopper af glæde når de ser Anna. Jeg hjalp Anna ud af tøjet, og for første gang nogensinde, trissede hun helt uden brok ind og deltog i legen. Og normalt, når jeg så siger farvel til hende, begynder hun at pjevse og kalde på mig. Idag!? Kiggede hun op fra legen og sagde med det sødeste smil:

“EJ EEEEEJ MOR!”

Jamen “hej hej” lille skat. Og så smeltede både Elise og jeg.

Bagefter kørte jeg cykel, vogn og August 300m ned ad vejen til hans børnehave. Hvor jeg lavede yderligere en perfekt aflevering (med luftmysser og det hele), takket være min skønne søn.

Da jeg 2 min efter er tilbage ved cyklen, kommer der én af de voksne fra børnehaven forbi og siger:

“Eeeej, jeg spiste frokost med din søn igår. NØJ hvor er han sød. Og sikke han fortæller!”

Jeg voksede en halv meter. Satte August private løbecykel ned til de andre, og drog hjemad. GLAD I LÅGET! Og hamrende stolt over mit afkom.

Nu har jeg ryddet hele hytten. Igen. Jeg har bagt boller og pølsehorn. Bollerne er til fremvisningen, som vi har idag kl 17. Og grundet det tidspunkt, har jeg nu forberedt en dejlig madpakke (inkl pølsehorn)til ungerne. Som de kan sidde og nyde i cykelvognen om et par timer, når vi cruiser rundt i området og venter på at køberne og mægler er smuttet igen.