En magisk salve?

5 gode råd til blefri

Underbukser, 20 kr. stk i Føtex og Bilka. KUP!

Underbukser, 20 kr. stk i Føtex og Bilka. KUP!

Oh dear…- projekt smid bleen er skudt i gang!

WISH US LUCK!

Har allerede ryddet vaskekælderen, væbnet mig med tålmodighed og tømt Føtex for underbukser. Hvorfor nu? Tjo, det skete ligesom bare torsdag. Alt imens at Jesus havde travlt med at fare til himmels, glemte vi at give Charmetrolden ble på efter lur. Og så tog det ene ligesom det andet og før vi havde set os om, var vi i gang. At vi så allerede holdt pause med projektet lørdag. Siger vi ikke til nogen. Men back in business, i dag. Og indtil videre tæller vi 6 par bukser smidt til vask, siden torsdag. Det er da en meget god track record? Har dog intet at sammenligne med.

Nu er han så puttet. Med ble. Så vilde er vi altså heller ikke. Så natbleen fortsætter. Og planen er således i morgen tidlig at sætte ham på toilettet og så ellers sende ham i vuggestue. Kun i underbukser. Nårh ja og bukser. Så klart. Apropos underbukser, samtale fundet sted tidligere på dagen imellem mor og søn (høhø):

August: “Jeg laver loooooaaaaart” (sunget på dén der melodi, I ved).
Mor. Kaster alt hvad hun har i hænderne: “Så skynd dig ud på toilettet” og løber efter ham
Mor. Igen: “Har du nået at lave noget i underbukserne?”
August: “Neeeeei?”
Mor, ikke helt overbevist. Tjekker omtalte underbukser. Og knægten havde ret. INTET. Så op på do med ham.

Vi spoler lidt i samtalen. August nu på siddende på do og mor på gulvet foran.

Mor: “Hvor er det altså SEJT at du ikke bruger ble mere. Hvem nede i vuggestuen bruger heller ikke ble mere?”
August. Tænker: “Hmmmm, ASSCHE (red. Aske)!”. Og smiler stolt over femøren. Aske er August´s bedste ven. August. Tænker igen: “Og Ida. Hun bruger heller ikke ble mere”
Mor: “Det er rigtig skat. Aske bruger ikke ble og Ida bruger ikke ble. (Her drager jeg så mig selv og Bastian med ind i samtalen). Og ved du hvad skat?”, “Mor og far bruger HELLER ikke ble:-)” Mor smiler. Stolt.
August. Tænker nu meget højt: “Men mor?”, “Bruger I så os´ underbukser?”
Mor: “Ja skat”, “Vi bruger underbukser”.

Han har jo ret, jeg har bare aldrig tænkt på det på dén måde…

Og så har jeg gennemtævet nettet for gode råd ved blestop. This I what I got:

1. Spørg barnet om barnet ønsker at smide bleen. Hvis, ja! -Fortsæt læsningen.
2. På tur: Skift bleerne ud med rene bukser og underbukser (gerne flere sæt). Og sokker! YUP, man kan SAGTENS tisse ned i sokkerne.
3. Hav faste tissetidspunkter. Havde SÅDAN lyst til at skrive TISpunkter. HØHØ. Hos os kører vi; Før og efter lur. Før og efter mad. Og så ellers løbende stikprøver.
4. Husk at barn kan glemme at barn skal tisse hvis barn leger RIGTIG GODT! Så det er en god idé at hive barn ud af rigtig god leg og sætte barn på toilet. JA, det er kampen værd. Bare tænk på konsekvensen hvis man IKKE ta´r den. Så skal man både tage ud-af-legen-kampen og skifte-tøj-du-har-tis-på-det-kampen.
5. Belønning. Det virker hos os. Her er det én chokolade knap (de billige M&M´s) for tis, og to for lort. Simple as that. Note: Nogen siger dog at man ikke må rose for meget, da det kan give præstationsangst de gange hvor der ikke kommer noget. Så alt med måde tænker vi. Og har altså skrottet fanfaren, applausen og sejrsdansen. Og byttet ud med: “Det var fint skat”, “Vask nu dine hænder”, “Og smut så ind og få din chokolade”:-)

Godnat herfra, med eller uden ble og så er vi MEGET spændte på om vuggestue pædagogerne giver os grønt lys til at fortsætte projektet. De er jo ligesom en temmelig vigtig del af processen.

Og husk at jeg spammer, som i SPAMMER Instagram med billeder dagligt. Så følg mig nu ENDELIG dér:-)

KARMA KRAM C

Følg og få updates på Karmamilli.dk på:
Facebook ? Klik her
Instagram – Klik hér
Bloglovin? ? Klik her

Smid en kommentar (jeg elsker det)

  • “Toiletbogen” er også god. En lille bog, som kun må læses når man sidder på toilettet. Hos os var det Kæmpe Svend og noget med Grislingen, så vidt jeg husker…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg greb en lort i dag, gad vide om man kan træne sådan noget ? 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En magisk salve?