En hjemmedag, noget om rumper og oldemødre og en personlig rekord

Jeg har jo, som bekendt, en fridag om ugen. Vanligvis ligger den om mandagen, medmindre andet kræves. Og vanligvis bruger jeg den i selskab med min alltime favourite veninde, Loui. Men denne uge blev anderledes.

Mandag blev inddraget til work. Og tirsdag trådte straks til som erstatning. Egentligt ikke planlagt, men de møder jeg havde blev aflyst, og det sidste flyttede jeg lidt rundt på. Jeg fik derved ekspederet børn og mand ud af vagten kl 8.11, hvorefter jeg hoppede direkte tilbage i dynerne. Jeg troede jeg skulle ligge og surfe internet. Det var Ole Lukøje temmelig uenig i, så han fyrede godt med godnat glitter i krydderen på mig, og jeg fortrak til drømmeland. 

11.40 vågnede jeg igen. Frisk som en havørn, og noget overrasket over at jeg havde sovet. Længe?? Og uden (andres) fingre i øjet eller fødder i milten. Jeg må have været træt. Åbenbart. Men det tror faen. Igår havde jeg en lang dag på job, hvorefter jeg trillede direkte ud til femøren for at jerne igennem 5 km, sammen med resten af Sjællands kvinder. Og jeg nailede sgu alle 5 på 31 min og 44 sekunder. Det er skisme det hurtigste jeg nogensinde har løbet. Må man have lov at være stolt? Især taget i betragtning at de første 3 km var med sidestik (?) og den sidste kilometer (som min seje moster hev mig igennem) var i øsende regnvejr. Før/efter billede ses nedenfor. Normalt picniccer vi bagefter, men Bastian, ungerne og jeg bailede (grundet vejret). Og det skulle vi aldrig have gjort. For min familie blev stædigt hængende, som muligvis de eneste på hele pladsen. Typisk dem. Og da Lagkagehuset ikke var kommet af med nær så meget mad som de havde regnet med. Inviterede de til kom-og-fyld-armene-med-kager-og-brød, GRATIS! Jeg har endnu ikke turde spørge om der også var træstammer. Så begynder jeg bare at græde, hvis de svarer ja!

Tilbage til idag, hvor jeg har råhygget mig. Jeg har haft kur i både hår og ansigt. Jeg har spist en frokost. Uden at skændes med nogen om kopfarver, eller størrelser på frikadelle (eller frelalalala, som Ansen kalder dem). Vasket en enkelt maskine, som godt kunne have ventet et par dage. Og så har jeg ryddet ud i gemmerne.

De sidste to ting gjorde jeg med Hella i ørerne. Jeg er nemlig hoppet på Storytels 14 dages gratis prøve, og har snart hørt hele Papmachéreglen til ende. Britt? Tusind tak for anbefalingen. Den er lige i skabet til mig! GENIALT! Og jeg ELSKER at det er Hella selv der læser op. Indtil videre er jeg enig i alle hendes regler. UNDTAGEN Med-løg-på-reglen. Den regel der handler om at være utro. Og at hvis man er det. Så skal man holde sin kaje og leve med synden. Det er jeg lodret uenig i. Jeg vil sgu da tusind gange hellere have det at vide, og så SELV tage et aktivt valg om at tilgive og komme videre, end at leve i et glimmer-glans-billede i evig tid. Men det er måske bare mig!? Tilgenæld elsker jeg hendes papmacheregel. Og glimmer-på-hylden regel.

Uanset hvad, så kan jeg varmt anbefale Storytel (eller én af de andre lignende tjenester), for uden den havde jeg ALDRIG læst en halv bog på min spontane fridag. Og hvis man er til Hella? Så læs (eller lyt til) Papmachéreglen. Den er skide sjov. Og god! TAK HELLA! Jeg er din fan!

Og apropos skide sjove historier, vil jeg runde af med endnu en samtale jeg havde med min søn på 4, der er ifærd med at forklare mig hvorledes tarmsystemet hænger sammen. Vi kommer ind i samtalen, hvor vi har konkluderet at vand og saft bliver til tis…:

4-årig: “Maden kommer ind i munden, ned igennem maven og ud af rumpen” (og nej vi kalder det ikke rumpe herhjemme, tror oftest vi kalder det numse. Men han kaldte det nu altså en rumpe)

4-årig: “Mor har du en rumpe?”

Mor: “Ja”

4-årig: “Har alle en rumpe?”

Mor: “Ja, alle har en rumpe!”

4-årig: “Bare ikke oldemor!”

Mor: “?” “Hvorfor ikke oldemor?”

4-årig hviskende (?): “fordi oldemor er død”

Så fik vi det på plads. Og han har jo i og for sig ret. Oldemor har næppe brug for sin rumpe længere. Jeg elsker børns logik, og jeg elsker de besynderlige drejninger alle deres fortællinger kan tage. Man kan ALDRIG vide sig sikker. Det er KROPUMULIGT at forudsige det næste spørgsmål fra en 4-årig. Just saying!

Nu vil jeg stikke Hella tilbage i ørerne og nappe et par kapitler eller otte mere inden sengetid. Og så ville jeg ønske at nogen ville komme forbi med en flødebolle. OH LORD! Jeg kunne VIRKELIG godt spise en flødebolle. Eller 6.

Vil man læse flere sjove historier fra min 4-årige. Kan jeg anbefale denne samtale fra et bagsæde.…