Nye kapitler -der er noget jeg ikke har fortalt….

Vores 2017 startede med at give hele familien røvfuld i en måned. Har I læst om det? Ellers gør det HER.

To-do listen voksede sig større og større for hver dag der gik.

I mange måneder var den fyldt med skelsættende (og angstprovokerende) opgaver som; start virksomhed, søg job, sælg hus, køb hus, træn op til og løb et Vasalop, få bloggen til at vokse (da jeg sagde ja tak til at sidde i Andedammen), og vær sammen med familien.

Til tider ønskede jeg, at den bare indeholdt opgaver som at huske mælk, tømme opper, eller gå tur med hunden.

Jeg ville lyve hvis jeg sagde at det har været 3 gnidningsfrie måneder for honningkrukkerne. Men af uransagelige årsager oplever Bastian og jeg, gang på gang, at det er udfordringerne vi overvinder, der fungerer som limen i familien.

Og da det så allermest sort ud! Blev det marts måned.

Og dér stod vi. Jeg havde løbet Vasaloppet, jeg havde knoklet hver dag med Loui for at få vores drøm realiseret, Jeg havde blogget for at få dette domæne til at gro og blomstre. Så jeg måske kunne leve af det, og jeg havde indset at det kunne jeg ikke. Så lige deromkring havde jeg en lidt sværere snak med Cana og Cecilie om, at Andedammen og mig ikke kunne blive lige nu.

For jeg nåede til et punkt hvor familien var vigtigst. Jeg nåede til et punkt hvor jeg ville have et fast job igen. Nu havde jeg brændt en masse godt krudt af. Krudt der bestemt ikke kommer skidt igen. Men faktum var bare, at vi endte med at få solgt det der hus. Og med det kom også opgaven at købe et nyt. Og det er skisme svært uden penge. Og moren og kæresten i mig kunne mærke at vi skulle have ro på hjemmefronten. Så noget måtte skæres fra. Og jeg kunne ikke argumentere i privatøkonomien for at betale for en kontorplads, i det ellers virkeligt hyggelige Andedammen, når der ingen penge kom ind. Eller nærmest ingen penge. Og en action måtte tages i forhold til job. Så jeg sagde Andedammen op, og søgte nyt.

Det var lige efter Vasaloppet vi tog beslutningen.

Bastian og jeg. Og jeg brugte lidt meget krudt på at klargøre CV og opdatere professionelle profiler. Vil man inspireres, så har jeg lavet en CV video, der ligger på You-tube. Sender iøvrigt også gerne CV hvis nogen er nysgerrige. Jeg satte gang i det gudsbenåede netværk. Og uden at gå i detaljer, gik der ikke mere end 1,5 uge. Og pludseligt stod jeg med ikke kun ét, men to jobtilbud. En fuldstændig overvældende, nervepirrende, og thriller værdi situation. I løbet af de næste 3 uger gik jeg under jorden, jeg holdt kortene snært til kroppen. Jeg minimum bloggede, jeg forhandlede, og jeg var til virkelig mange samtaler, os fra hotelværelset i Madrid, imens min mor spiste en lang morgenmad alene (men tror hun forstod).

Og så skete det. Jeg sagde endeligt ja til en super spændende stilling hos TDC, og som krymmel på softicen, har jeg fået en 4-dages arbejdsuge. Så kommer til at have én fridag om ugen, hvor jeg kan være med børn, eller lave virksomhed med Loui. Jeg er på halen over hvor søde de har været i TDC til at håndtere min noget vilde situation. Jeg er stolt over hvor meget de gerne ville have mig. Og jeg er sindssygt glad for at de ikke vendte på hælene da jeg foreslog en fridag om ugen.

Jeg har haft lyst til at skrige det ud i alle kanaler.

Til at have jer med til mine forhandlinger, i mine tanker om job, i processen fra start. Men hver ting til sin tid. Så jeg har haft is i maven. Kun involveret de færreste. Og er skide stolt af mig selv.

Nu glæder jeg mig som et lille barn til imorgen, hvor jeg skal møde mit nye team, tale opgaver, have mit alias, en pc, et nyt tlf nr, og finde ud af hvordan frokosten er hos TDC.

Idag skriver kalenderen april. Og vores To-do liste er langt mere overskuelig:

Start virksomhed

Søg job

Sælg hus

Køb hus

Træn op til OG løb et Vasalop

Få bloggen til at vokse (læs: lav indlæg. MANGE indlæg)

Vær sammen med familien.

Vi overvejer sågar at bygge selv. Og når folk siger ”Åh, det er så hårdt at flytte eller bygge selv”, så tænker jeg ”Altså lige nu føles det som `a piece of cake´, taget i betragtning af hvad vi allerede har været igennem”.

PuHA en smøre, hatten af hvis I nåede helt hertil!

Og håber I fortsat vil følge min færd. Nu som karrieremor i TDC, med en hyggelig sidegeschäft on the side. Og bloggen? Den fortsætter som altid. Med mine tanker, børnefifs, 0g hverdagsindlæg.