En lille bandit der (åbenbart) deler vandene (og kvinderne) i to.

I oktober 2017 gik jeg fra kobberspiral til hormonspiral. Det her indlæg beskriver mine erfaringer.

Jeg har nævnt lidt om det på min Story, hvor flere har spurgt ind. Senest har jeg spurgt hvad I helst ville høre om, i dette indlæg. Og det var altså den spiral.

Er du mand eller ligeglad? Skal du klikke dig videre nu. Vil du gerne forstå kvinder? Så læs endelig med.

Min baggrundshistorie med p-piller og kobberspiral

Historisk har jeg taget p-piller fra jeg var 16. Jeg fik dem grundet VIRKELIG kraftige mavesmerter ved mens. Og de hjalp. Jeg tog dem uafbrudt fra jeg var 16 til jeg blev 29. Så stoppede jeg og 3 måneder efter var jeg gravid. Imellem de to børn havde jeg min første kobberspiral. Det gik umiddelbart fint. Så efter barn nr. 2 fik jeg igen en kobberspiral. Valget faldt på kobberspiral fordi jeg tænkte at hvis jeg kunne slippe afsted (og være tilfreds) med den billige model uden hormoner? Så var det et forsøg værd.

Alligevel var det som om at jeg fik seriøse kraftige blødninger. Som i, jeg bliver svimmel og besvimer, kraftige. Så meget og så ubehageligt at det påvirkede mit arbejdsliv. For lige at sætte scenen helt, så taler vi om max størrelse bind og SUPER EXTRA tampax i to dage, som skulle skiftes hver time. Begge dele. I kid you not! HVER MÅNED! Der skal seriøse mængder mørk chokolade og rødvin til at holde min blodprocent oppe i de dage.

Efter flere snakke med meget tilfredse veninder, forsøgte jeg mig så i efteråret med den temmeligt dyre hormonspiral.

Jeg læste selvfølgelig en del om det inden, og fik en fin liste af ting det skulle kunne og ikke kunne.

Min hormonspiral bivirkninger i hovedoverskrifter

Den første halvanden måned

Var jeg en omvandrende bombe.

En sur og tvær bombe. Jeg husker at jeg sagde på min story en dag, at jeg var så sur at jeg ikke engang kunne holde ud at være i selskab med mig selv.  Én af dagene fik jeg sagt til Bastian, da han syntes mit selskab blev lidt for træls, at han skulle være glad. Han kunne jo bare gå en tur eller tage på arbejde. Det var straks værre at være mig. Jeg kunne jo ikke gå væk fra mig selv.

Til info, fik jeg ret så mange beskeder retur på story, fra kvinder der havde valgt at tage spiralen ud fra alt imellem 1 måned og 1 år, fordi de var så skide sure. Jeg kunne godt følge dem.

TRÆT!

Den første måned var jeg psyko træt. Som i gravid i første trimester. Træt! Jeg sov 8 timer hver nat. Og var så baldret når jeg kom fra arbejde, at jeg måtte sætte Anna og Elsa til at passe ungerne, alt imens jeg fik en morfar på sofaen.

Hovepine

De første par uger, var det heldigvis kun, havde jeg migrænelignende tilstande i hovedet. Det holdt heldigvis forholdsvist hurtigt op.

Verdens længste mens

Jeg havde fået at vide at man godt kunne bløde uregelmæssigt. Eller bare hele tiden. Og det gjorde jeg vel uafbrudt i 2 måneder. Bevares. Ikke i NÆRHEDEN af hvor meget det plejer at være. Men sådan lidt og hele tiden. Dog nok til at være irriterende. Det holdt op. Og er mere gået over i en random mens nu. Som når det er der, ikke er nær nok til hverken tampax eller bind. Er spændt på om det helt udebliver en dag.

Fire (!!!) ekstra kilo

Pludseligt stod jeg på vægten og vejede 68kg. Det er alligevel en sjat imod mine vanlige 64 kg, som jeg har ligget på i én milliard år. Jeg skal ikke kunne sige om julen også havde gjort sit. Men ikke fire kg. Og det er som om de bliver siddende UANSET hvad jeg gør af sport og mad.

Uren hud

Nårh ja, så var der bumserne. Halløj problemhud. Jeg havde yderst sjældent bumser i mine teenage år, men jeg skal da lige love for at jeg har indhentet noget af det tabte.

Nu er der gået næsten fem måneder.

Jeg har været til tjek hos lægen, alt er som det skal være. Intet unormalt. Og hun sagde at min krop meget gerne skulle stabilisere sig og blive helt normal igen, som min., efter 6 måneder.

Hovedpinen er væk. Den urene hud er også overstået og jeg er klart mere vågen nu. Jeg er stadig sur, dog sjældnere og sjældnere. Jeg vejer, også fortsat, 68 (nogle dage 69) kg. Ja og mens er nærmest væk.

Sååå alt i alt går det fremad og jeg klemmer ballerne sammen og krydser fingre for at lægen har ret.

At min krop er normal igen om 1 måned🙈👏.

BONUSINFO: Mine bryster er blevet større (det må de gerne blive ved med), men nu var det tilpas træls at jeg ikke kunne være i nogle af mine bh´er. Og til trods for jeg sværger til Victorias Secret, kunne jeg idag ikke længere vente på min foranstående USA tur til Juli. Så jeg tog ned i Change. Og kæk som jeg er, er min indgangsreplik:

“Hej, jeg søger en ny bh. Min nye hormonspiral har fået brysterne til at vokse ud af de gamle!”

Til det svarer den søde ekspedient at det havde hun også oplevet. Og så kunne jeg ikke dy mig og spurgte ind til hendes erfaring med hormonspiralen. Hun havde selv taget 7 kg. på. Og kunne nikke genkendende til mange af mine andre bivirkninger. MEN! Og det her er VIGTIG VIDEN! Alle hendes bivirkninger OG de ekstra kilo, var forsvundet efter 6 måneder. Dér havde kroppen fundet sit naturlige leje igen.

Og så blev jeg glad, og fandt håbet frem. Og tror nu på at jeg i slutningen af april er helt tilbage til normen, og igen er nede på 64kg.

Om jeg kan anbefale en hormonspiral?

Det tror jeg. Selvom flere jeg kender har måttet få den taget ud før tid, så er der mindst ligeså mange der er TOSSET glade for den. Og deres bedste råd er. HOLD UD!!! Det er (kan være) frygteligt i starten. Men så bliver det HERRE godt på den anden side!

SMID ENDELIG jeres erfaringer i kommentar feltet. Tror mange kunne få glæde af det.