STORE SAGER og kælefisk i cola

Pludseligt tog fanden ved Bastian. Han er ellers ikke typen der ridder før et par uger efter han har sadlet. Ting plejer lissom at skulle tænkes igennem. 80 gange inden han går i krig. Bare ikke hér. Han var så determined, at jeg er helt imponeret.

Jeg ku´ ikke. Jeg har haft lyst til at bukke under 1 milliard gange. Når August grædende har bedt “Jeg vil ha´ min suuuuut”. Okay. Faktisk har han kun spurgt 10 gange (cirkus). Og kun når han sku sove. HOLD NU OP han er sej!

Sovesituationen herhjemme var lort i forevejen. Så ét barn til eller fra i voksensengen. Who cares. Åbenbart ikke os´. Så d. 21 december kom August hjem fra børnehave. Han når lige ind ad døren. Kigger op på mig med sine store grønne øjne. Rækker armene frem. I de små hænder ligger 4 sutter.

“Hér mor. Jeg bruger ikke sut mere.”

“De er til Julius”

Det gik fint om dagen. Men I must say. Første nat. UHA! Han græd og spurgte efter sutten. Jeg er stolt af både Bastian (for vedholdenheden) og August (for at klare den i stiv arm). Og mig (for ikke at blande mig). Om morgenen siger August

“Jeg sov uden sut! SE! Jeg græder slet ikke mere. Nu er jeg glad!” (SMIL i hele krydderen).

2. nat… uha igen. Lidt mindre. Men måtte stadig puttes i vores seng. Og sov først efter 2 timer. Dog næsten ingen gråd.

3. nat. Det er lige nu. INGEN GRÅD! JUHUUU! Ligger i egen seng. Og faldt i søvn med mig ved sin side.

Så nu tør jeg at skrive det herinde. Jeg tror fisme vi har fået en stor dreng der ikke bruger sut længere! Et kæmpe skridt på livets vej. Alle der kender August ved hvor attached ham og sut har været. Et lifelong friendship. Bogstaveligt talt.

Som en lille du-er-så-pisse-sej present. Har han idag været på date. Med mig! Jeg tænker den komplette og mest fuldendte date. Hvis man spørger August. Og mig.

Den indeholdt intet mindre end tur med tog, metro OG bus. 15 kroners himmelsk oplevelse. En omgang Rosas Julebal. Hvor jeg kun græd 2 gange. Jeg var noget nær lykkelig. God musik. Fantastisk steming. Glad dreng. Og en lille barnehånd der finder min i mørket. Those special moments!

Med ballon i den ene hånd, Kirsten (red. hans tøjkanin) i den anden og godt plastret ned i klapvognen, spurgte jeg hvad han helst ville have til frokost.

“SUSHI MOR!”

Thats my boy!!! Så sushi it was. I Torvehallerne. Med en dele dåsecola til maden. Da vi skal til at gå siger August.

“Se mor. SE!”

Mig: “Ja hvad da min skat?”

August: “Der er 3 små fisk i min cola”

Mig (overrasket og helt inde i legen): “NÅRH JA DA. Det kan jeg da sagtens se”

Mig (nu som kedelig mor): “Vi skal til at videre skat. Så se du at få drukket resten”

August: “Det kan jeg ikke”

Mig: “??”

August: “Mine fisk bor i den. Jeg kan da ikke drikke dem. De er mine kæledyr!”

But off course. Så Cola blev stående på restauranten. Og August blev forsikret om at tjeneren ville passe godt på de 3 små kælefisk.

Nu vil jeg pakke gaver videre ind!

Kan I have en fremragende lillejuleaften. Og juleaften. Hvis ikke vi skrives ved.

KÆMPE KLEM MAMA C