Jeg er SÅ stolt!

Sådan laver du din egen Play Doh/modellervoks

Hjemmelavet modellervoks. Glas m. låg er fra Føtex

Hjemmelavet modellervoks. Glas m. låg er fra Føtex

…-eller iallefald tilnærmelsesvis noget der ligner. Og så er indholdet spisevenligt. Ikke at det smager godt. Eller det kan da godt være, har ikke testet. Endnu. Men det er ihvertfald ikke giftigt. Det er super nemt at vaske af både tøj og møbler. Og så er det MEGET billigere en Play Doh. Okay okay, man får ikke de fine beholdere med. Men det er der også råd for.

Vi fik tippet af nogle rigtig gode venner og selvom jeg var lidt længe om at få det afprøvet. Så ER det altså mega nemt. Jeg søgte på “lav din egen modellervoks” og brugte denne opskrift fra You-Tube.

Hvis ikke man vil sidde og se en video igennem, har jeg gengivet opskriften hér.

Opskrift:

  • 1 spsk citronsyre
  • 2,5 dl. mel
  • 2,5 dl. lunt vand fra hanen
  • 1 dl. fint salt
  • 1/2 tsk. neutral olie (ex. solsikke)
  • frugtfarve

Det hele blandes i en gryde og varmes ved meget svag varme. Der røres konstant indtil dejen bliver fast og slipper skeen. Man skal røre forholdsvis længe og have tålmodighed. Det skal NOK komme:-).

Ovenstående opskrift er RET stor og gav mig 3 glasbøtter grøn modellervoks. Så jeg laver ca. halvdelen for at få så mange forskellige farver som man lyster, uden at brænde inde med uendelige mængder hjemmelavet modellervoks.

Opskrift 1/2 mængde (cirka):

  • 1 tsk citronsyre
  • 1 dl. mel
  • 1 dl. lunt vand fra hanen
  • 1/2 dl. fint salt
  • 1/4 tsk. neutral olie (ex. solsikke)
  • frugtfarve

Glasbøtterne har jeg fundet til en 10´er i Føtex, men har ladet mig fortælle at de også kan findes i Søstrene Grene. Og når ungerne er ude af modellervoks alderen, er de super fine til et koldt glas Rosé på terrassen. Eller til en lækker chokolademousse.

Charmetrolden er VILD med konceptet.

Charmetrolden er VILD med konceptet.

WP_20150415_16_44_41_Pro

Charmetrolden er vild med konceptet.

 

Det er et HIT herhjemme, altså de varmeste anbefalinger herfra til at score MEGA billige point hos poderne og podernes venner.

Jeg ønsker jer alle god leg:-)

Karmakram C

2 kommentarer

  • Jeanette

    Nu skriver du det ikke er giftigt. Men er citronsyre ikke giftigt?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      Altså jeg tror ikke at man sådan skal spise det i rå og store mængder, men jeg tror nu heller ikke som sådan det er giftigt, i og med at det er det man bruger i syltetøj og saftevand, etc.:-). Der dukker iallefald ikke store gule trekantede advarsler op når man googler det. Men jeg kan tage fejl:-). Mener du det er giftigt?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er SÅ stolt!