Jeg indrømmer, jeg har strukket den. Statussen (kan man sige det?!?). Jeg har simpelthen været tosset nervøs for at sætte sving i jinx guderne. For milde makrel. Det må BARE ikke ske nu. Så stik fingrene i ørerne dear Gods.
Intermezzo... I am NOT kidding you. Jeg nåede kun LIGE akkurat at skrive ovenstående. Og så græd hun. For FUCK SAKE DA!!!! Jinx! Din bavian. Smut nu på ferie. Jeg vil så gerne prale med vores succes. Nå! Jeg har sendt Bastian ind. Guess not. For FUUUUCK Anna har (igen) taget alt tøjet af. Og tisset. I hele sengen. Længe leve ekstra dyner og vaskemaskiner.
Nå, jeg vover mig ud på dybt vand, og fortsætter status. Så må Bastian skifte ble og sengetøj.
I 3 uger er Anna faldet i søvn selv. I sin egen seng. JA SGU!!!
Kun 3 gange har hun grædt, og haft brug for at blive vugget i søvn.
Men de resterende 18 dage. ATTEN. Har vi læst historie. Kysset og børstet tænder på samtlige bamser. Sagt godnat. Og lukket døren. Så har hun ligget og pludret i en times tid. Og UDEN gråd er hun faldet i søvn. SELV!
Jaja, så er hun vågnet ved midnat og er kommet ned til os.
Men for helvede piger!
Vi har fået vores aftener tilbage. Det føles OVERDREVET godt. Og pludselig går det op for mig hvilket kaos (og søvnhelvede) vi har befundet os i, i 2 år.
Såååå, status må være, det går godt. Det går fremad. Så det går godt!
Nu skynder jeg mig at smide indlægget op til jer. Åbne den Snickers der ligger oven på mig. Og bunde den rødvin jeg har flirtet med hele ugen.
Ciao for faen! Og sov godt.