Min udsigt, ukendte gæster og et tip
Nu sidder jeg her igen. I sofaen. Det her er min udsigt. Ikke dårligt, vel?
Banansen og jeg har drevet omkring i området, hun i bugabooen, jeg i sneakers. Tiden skulle fordrives, alt imens vildtfremmede mennesker spiste guldkarameller i vores hus.
Det er altså mærkeligt, det der med at der går fremmede personer rundt i ens hjem. Som nedstirrer alle detaljer, kigger det hele efter i sømmene og vurderer fra kælder til kvist. Intet må være overladt til tilfældighederne.
Idag havde jeg bagt boller til morgenmaden (og for at der duftede dejligt), det skader vel ikke. Tænkte vi. Vi havde købt guldkarameller i Netto og sat vand frem. På fjerneren havde jeg tændt for tv-pejsen. Taggy, I know! Og der lå en lighter til mægler så de kunne tænde lidt lys.
August og Bastian var driblet i Experimentarium just efter morgenmaden. Så Anna og jeg var 1:1 om at gøre klar til åbent hus.
Anna rodede ud, jeg rodede op. Ganske fin, dog temmelig træls, arbejdsfordeling. Især fordi den unge dame nærmer sig de 2 år. Og i takt med at selvstændigheden dagligt får et positivt nøk opad, så får divaen det også. Jøsses, men det er sgu da også træls at man ikke må tømme samtlige kaffekapsler ud på gulvtæppet. Undskyld jeg blev sur skat... eller noget.
Nu er det aften, jeg startede på indlægget for en del timer siden. Klokken nærmer sig 20. August er faldet omkuld. Anna kæmper stadig imod. Mægler ringede og fortalte at der havde været 2 par til åbent hus. Det ene var dem fra fremvisningen fredag. Det tænker vi er et godt tegn.
Og når det sådan (måske) nærmer sig, så kan jeg godt mærke jeg langsomt begynder at panikke over hvad vi så skal.... FUCK! Tænk hvis huset bliver solgt?!?!
Men men, ro i blodet og koldt vand i trussen. Én dag (og én beslutning) ad gangen, så går det nok!
Men. AAAAAARGH!!!! Hvorfor kan jeg ikke nøjes med ét spændingsmoment ad gangen?!?
By the way, så kan jeg tippe om at der er SYGT gode rabatter på børnesko (ANGULUS, RAP, etc.) lige nu. Og kun idag. Hos Boozt.
Banansen og jeg har drevet omkring i området, hun i bugabooen, jeg i sneakers. Tiden skulle fordrives, alt imens vildtfremmede mennesker spiste guldkarameller i vores hus.
Det er altså mærkeligt, det der med at der går fremmede personer rundt i ens hjem. Som nedstirrer alle detaljer, kigger det hele efter i sømmene og vurderer fra kælder til kvist. Intet må være overladt til tilfældighederne.
Idag havde jeg bagt boller til morgenmaden (og for at der duftede dejligt), det skader vel ikke. Tænkte vi. Vi havde købt guldkarameller i Netto og sat vand frem. På fjerneren havde jeg tændt for tv-pejsen. Taggy, I know! Og der lå en lighter til mægler så de kunne tænde lidt lys.
August og Bastian var driblet i Experimentarium just efter morgenmaden. Så Anna og jeg var 1:1 om at gøre klar til åbent hus.
Anna rodede ud, jeg rodede op. Ganske fin, dog temmelig træls, arbejdsfordeling. Især fordi den unge dame nærmer sig de 2 år. Og i takt med at selvstændigheden dagligt får et positivt nøk opad, så får divaen det også. Jøsses, men det er sgu da også træls at man ikke må tømme samtlige kaffekapsler ud på gulvtæppet. Undskyld jeg blev sur skat... eller noget.
Nu er det aften, jeg startede på indlægget for en del timer siden. Klokken nærmer sig 20. August er faldet omkuld. Anna kæmper stadig imod. Mægler ringede og fortalte at der havde været 2 par til åbent hus. Det ene var dem fra fremvisningen fredag. Det tænker vi er et godt tegn.
Og når det sådan (måske) nærmer sig, så kan jeg godt mærke jeg langsomt begynder at panikke over hvad vi så skal.... FUCK! Tænk hvis huset bliver solgt?!?!
Men men, ro i blodet og koldt vand i trussen. Én dag (og én beslutning) ad gangen, så går det nok!
Men. AAAAAARGH!!!! Hvorfor kan jeg ikke nøjes med ét spændingsmoment ad gangen?!?
By the way, så kan jeg tippe om at der er SYGT gode rabatter på børnesko (ANGULUS, RAP, etc.) lige nu. Og kun idag. Hos Boozt.