Aargh kom igen 2017!

Jeg sidder udenfor McDrive i Rødovre. Jeg har lige spist en cheeseburger og drukket en mellem cola. Klokken er 00.37, det er torsdag aften. Eller fredag morgen tidligt om man vil. Ved siden af mig har jeg, udover den tomme burgerpose, en pose fra Glostrup døgnapotek. Den indeholder en penicillin kur til Anna. En 10 dages kur der skal hjælpe hende af med hendes slemme hoste og halsbetændelse, som de her til aften diagnosticerede det til at være på børnemodtagelsen på Herlev. Lille pus altså. Og UNDSKYLD jeg blev mobset over, at du ikke ville sove igår. Nu forstår jeg bedre. Bare undskyld. img_0262 Men 2017?!?!? Ku vi to lige have os en ordentlig snak?!?! Vi er 20 dage inde i året. Og jeg har allerede været på Herlev børnemodtagelse flere gange, end jeg var i hele 2016. Ud af de 20 januardage har mine børn været syge i sammenlagt 16 dage. Og ikke kun med én, næh, med hele 3 forskellige diagnoser. Og så tæller vi ikke aftenens børne læges bekymring for Malaria med. Herre jemini altså! Der må sgu da være en grænse?!? Nå. On the bright side.... Så starter Anna på penicillin lige om lidt, og så bliver det bedre derfra. Farmor kommer ind og redder os imorgen, så jeg kan komme på arbejde. Og jeg har lige ædt en cheeseburger. Og heldigvis. Heldigvis. Har alt hvad vi har fejlet, været noget der kunne kureres! Nu vil jeg tænde bilen, og sætte snuden imod hjem, til 3 sovende guldklumper jeg elsker overalt på denne runde jord! Roger and over!!!