En lortenat

Det er ingen hemmelighed at vi har en søvnterrorist under taget derhjemme. Hun hedder Anna og er 1,5 år. Gående mod 2. Hun kan sige “Gulerødder” og “ej ej ulemaaaand”. Hun er pisse cute om dagen. Og et mareridt om natten.

Når andre sidder hyggeligt i sofaen og holder hånd. Eller en gang imellem spiser voksen aftensmad efter ungerne er puttet. Så er det så sikkert som Amen i kirken, at jeg (og/eller Bastian) putter børn. Det er håbløst. Jeg har faktisk glemt hvordan man holder i hånd.

August har altid været en stjerne til det med søvn i egen seng. Og iøvrigt til at falde i søvn selv. Faktisk vil han helst selv. Han synes det er skide irriterende når vi ligger og putter med ham. Og gudskelov for det. For at han er en drøm (høhø) til at sove, altså. For så ved jeg det er muligt.

Igår var heller ingen undtagelse. Vi kørte den samme rutine som HVER aften. kl 17.30-18 aftensmad. Hygge og leg imellem 18.30-19. Derefter ringede uret på ovnen, og det var tid til nattøj. Et projekt der gerne ender som katten efter musen rundt om kogeøen. Jeg er katten. Kl 19-19.30 læste jeg en historie i Augusts seng, for begge børn. Herefter møssede vi August godnat. Og so far ingen brok fra Anna. Hvis der var brok indtil da, så ville det være fra August. Og det kan vi som regel tale (råbe) os ud af. Alt efter hvor trætte vi er. Men SÅ. Skulle Anna ind i sin seng. Og verden brasede sammen.

Den faldt til jorden med et kæmpemæssigt BRAG! Annas verden. Og hun græd. Hjerteskærende i op til 2 timer. Og det er ofte ligegyldigt om vi er inde hos hende, har hende i armene eller er i stuen. Hun kan SIMPELTHEN ikke finde ro. Igår forsøgte jeg igen, at sige “godnat” og “Du kan godt sove selv skat” og gå ud. Men på et tidspunkt omkring kl 20.30, kunne mit moderhjerte ikke mere. Og jeg tog hende i mine arme. Og satte mig på en stol med hende. I 30 min sad jeg dér. I mørket alene. Og bare ventede og sssh´ede. Til hun ENDELIG kapitulerede.

Jeg slidede hende i seng. Og listede ud. Sejren var i hus!

Kl 21.00 sad jeg i sofaen. Jeg skrev glad en besked til Loui. Jeg ville høre hvordan hendes økonomikursus var gået. Og ville blære mig med at Anna sov. JINX!!!! Det holdt i 10 min. Så stod pigebarnet op i sengen og græd. Anna, ikke Loui, vel! BUNDULYKKELIG igen. Efter 48 forsøg på at lægge hende ned. Stå med røven i vejret og snuden i hendes hår nede i sengen. Syntes jeg det var for synd for den sovende August. Så jeg tog hende med ned i soveværelset. Jeg lagde hende i sengen. Nu halvsovende. Da hun ramte puden sagde hun: “TAK!” ????.

Jeg forsøgte at liste mig fra hende. Men hun vågnede. Gang på gang. Jeg endte med at halvsove sammen med hende. kl 23.00 vågnede hun helt op i skrig og gråd, og kastede sig rundt. Jeg tog hende i armene. Og op og stå. Ovenpå var August nu også vågnet. Og jeg skulle tisse. Så mig op. Med grædende Anna på armen. August på toilettet der skulle tørres. Og mig der forsøgte at børste tænder. Behøver jeg sige, at det var kaos!?

Hvis I undrer jer. Så var Bastian på arbejde til sent møde. Jeg overvejede kort at hente naboen…

Heldigvis trissede August selv tilbage i seng. I told you. Han er en pisse dygtig sover.

Resten af natten vækkede Anna mig i noget der føltes som hvert 10 min. Med gråd.

Idag? Var begge unger friske og glade!?!?!? Vi stod lidt sent op (wonder why?). De fik havregryn. Jeg fik afleveret dem begge og sidder nu i Andedammen. Alene. FUCK NU AF EN NAT!!!!

Men nu skinner solen. Og jeg har lige skrevet til Bastian og spurgt om jeg må bruge 895,- på et online kursus der hedder `Trygge børn sover bedst´. Det måtte jeg godt. Så når jeg har trykket udgiv her. Booker jeg det.

Og så laver jeg en ny kop kaffe. Hvis I synes mine hverdagsindlæg er hyggelige. Så find mig på snappen. Der er jeg altid på. Jeg er vild med det medie. Jeg går under navnet KARMAMILLI.