You Only Live Once

`Elsk dit liv. Nu. Parkér de negative tanker. Og lev. NU.´

Vi lever kun denne ene gang. Livet kan hurtigt gå op i leverpostejsmadder og praktiske gøremål og vi ender med at leve mere i fortiden og fremtiden, end i nutiden.

`Vi kan jo ikke drømme om imorgen, hvis vi ikke har idag.´

Den første og sidste sætning sagde Stine i den podcast jeg startede på igår aftes.

Den hedder `Alt er nu´.

Den handler om kræft. Og som mange andre har jeg haft kræft alt for tæt inde på livet. Jeg kender den frygt den trækker med sig i kølvandet. Jeg kender angsten og klumpen i halsen. Så jeg har med fuldt overlæg undgået`Alt er nu´. Indtil altså igår. Jeg måtte holde flere pauser, den var simpelthen for hård. Og idag hørte jeg sjette og sidste afsnit på en café i Lyngby, alt imens tårerne trillede ned ad mine kinder. Den er smuk, dybtfølende, romantisk, og trist. Uendelig trist.

Men den mindede mig også om at leve livet nu. At være ligeglad med bagatellerne og leve idag. For ingen aner om vi har imorgen.

Det handler ikke om at vi ikke må drømme. Vi må gerne drømme. Rigtig gerne. Uden drømme dør vi. Men det er så uendelig vigtigt engang imellem at spænde ben for sig selv, stoppe op. Hoppe ud af hamsterhjulet. Og minde sig selv om at vi kun er her lige nu.

Jeg elsker at grine af de små ting i livet.

Jeg elsker at udfordre mig selv. Give mig selv nye mål. Men også jeg kan blive grebet af hverdagen, og låst fast i de rutiner der præger den.

Og tiltrods for at `Alt er nu´ er trist og ubærlig, så vil jeg tage Stines fine ord til mig. Jeg vil spænde ben for mig selv idag og huske at mit liv er her og nu. Jeg vil holde fast i mine drømme, parkere de dårlige stunder og gemme de gyldne minder et særligt sted.

For vi har kun dette ene dyrebare liv.

Og flere ting i mit liv udenfor bloggen har i disse dage mindet mig om netop det.

Husk det nu! Husk det.