Hvor skal jeg starte....

Siden sidst....

Sidste gang jeg udgav et blogindlæg her på domænet var d. 20.11.... Dog har jeg inde i mit hoved udgivet adskillige, bla. med overskrifter som;
  1. "Adfærdsdesign -hvad er det?"
  2. "Smarte adfærdsdesignløsninger på plejehjem, inkl. billeder"
  3. "Er du organdonor?"
  4. "Sådan valgte vi vores hund"
  5. "De første dage med hvalpen"
  6. "Tanker fra en foranderlig hver dag"
  7. "Nyt job?"
  8. "Pigedate med Tulle i Royal Arena"
  9. "Se min nye kjole!"
  10. "Hvordan får man en hvalp til at være alene hjemme..... -ja det er et spørgsmål!"
  11. "Dogwhispering -hvad er det?"
  12. "Børn på internettet pros and cons"
  13. "Status på Designed Learning og en vanvittig fed messe og et potentielt samarbejde med New York"
  14. "Vores Socialiseringsliste til hvalpen -til print
  15. "Sådan tænker kvinder -et konkret eksempel på en tankerække!"
  16. "Anna har smidt sutten, IGEN!"
Lige nu sidder jeg hjemme i køkkenet, jeg har just spist en flæskestegssandwich med det hele, og drukket vand til. Min tallerken er tom, og min krop skriger på noget sødt og kaffe. Jeg overvejer derfor kraftigt hvordan jeg skal få lavet mig en kop kaffe, UDEN at rejse mig. Samtidig med at jeg tænker "hvorFOR drikker jeg egentligt kaffe, jeg kan jo i bund og grund ikke lide det....?!". Uh jeg kommer nu i tanke om at jeg også har lidt chokolade liggende i køleren, dét og kolde bananer. OMG (som om jeg er 14..... -tsk), men nu rejser jeg mig, laver den kaffe (der tilsyneladende ikke laver sig selv, og som jeg ikke kan lide), henter banan og chokolade og sætter strøm til pc´en.

I´ll be back!

Det hjalp åbenbart at skrive om det.... jeg lavede IKKE kaffe, men en kop ingefærte istedet. For i bund og grund er det den varme drik jeg godt kan lide, og fik hentet både kold banan (for de ER bedst sådan) og mørk chokolade (den billige fra Rema -fordi den er bedst). Nå, jeg vil fatte mig i korthed, for bottomline er:

"Jeg har det godt, alle er i live, ingen er gået fra hinanden, vi har fået en hvalp og december og januar har været SINDSSYGE. Men nu føles det som om roen LANGSOMT indfinder sig. Og jeg elsker ALT ved det".

Jeg vil meget gerne igang med at skrive igen, og efter en dødperiode, kan det godt være svært. Men hvis I hjælper lidt til, så tror jeg på projektet! Så er der én af ovenstående overskrifter I gerne vil høre mere om? Smid en kommentar, skriv en mail, forfat en besked på FB eller IG, send en brevdue eller lav et røgsignal, med det/de emner I helst vil høre om, så læner jeg mig op af det når jeg forfatter næste indlæg. Håber alt er vel på den anden side og at I har det ligeså godt som jeg selv.