Det er søndag. Klokken er 10.54, og jeg sidder ved vores spisebord i køkkenet. Ved siden af mig, i en af de der Royal Copenhagen kopper med lyserødt gummiomslag, har jeg en kop lunken te. Til venstre for mig, står en blå plasttallerken med lidt spredte rester af den omelet August for 10 min. spiste sammen med mig. Til højre står min egen tallerken, og ligner det samme. Dog ligger bestik lidt pænere. Jeg kan høre lyden af Netflix indefra stuen. Normalt ser vi jo faktisk ikke tv herhjemme (det kan I læse om hér), men hytten er i dag i undtagelsestilstand.

UNDTAGELSESTILSTAND

I går aftes, nanosekunder fra jeg var ved at smide et opslag på Designed Learnings Instagram om et 5. maj blogindlæg, tikkede en sms ind fra Loui.

"Kan du heller ikke komme på vores site?"

Stod der.... Så det prøvede jeg. Men fuldstændig som Loui, skete der dét, hver gang jeg prøvede, at jeg blev redirected til en random spam side ala "Tillykke du har vundet, du er Google besøgende nr. 5 milliard!".   PISSEIRRITERENDE rent ud sagt. Bastian, min søde og dygtige kæreste, fattede ret hurtigt sagens omfang og kastede alt han havde i hænderne for at komme os til undsætning. Kl. 21.00 lørdag aften. Sågar med tømmermænd af kaliber.

Vores site var blevet hacket!

FUCK FUCK FUCK! Jeg selv, gik i en blanding af oprydningsmani, rengøring, yoga, og løb ved midnat, godt blandet med panisk angst. Alt imens at Bastian kørte en Wordfence scanning af sitet og kiggede 14.000 filer igennem for at finde synderen. Kl 01.00 fandt jeg selv ro, med Anna i mine arme. Om end mine tanker kredsede om vores baby, vi har knoklet så meget for. Kl 4.00 gik Bastian, temmelig mør, endelig i seng. Uden nogen løsning. Her til morgen har vi fået aktiveret netværket, Bastian fik lov at sove længe (det var sgu det mindste jeg kunne gøre), og jeg forklarede begge børn imorges hvad der var sket. Annas svar var:

"Kan jeg få jordbær på havregrøden? Og hvad er en hacker?"

Da jeg forsøgte at forklare Anna hackerdelen, kom August mig til undsætning:

"En hacker er et dumt menneske der stjæler ens skærm!"

Og ja! Det er det. Nu ved mine børn på 4 og 6 år altså hvad en hacker er. August forstår overraskende meget af situationen, og udtrykker empati overfor mig og Loui. Han synes det er synd at alt det vi har lavet nu er gået i stykker og stjålet, og at vi ikke kan sælge vores produkter. Jeg synes han har ret.

Det gør ondt!

Det der gør mest ondt er nok alt det vi har bygget ved egen håndkraft, som vi muligvis skal starte helt forfra med. Og som iværksætter er tid den allermest dyrebare asset af dem alle. Så nu sidder jeg altså her i køkkenet og blogger, helt uvant, ved højlys dag, alt imens jeg konstant har ørerne på Bastians samtale og inderligt håber at høre noget ala "YES! Der var den sgu!". So far er det kun nedslående nyt. Og så bander jeg indvendigt hackere til lang-bortistan, det er fanme tarveligt to the BONE at gå efter sådan nogle som os. Vi har ikke lige 20k på kistebunden der kan fikse det.

JA-hatten

ØV. Men jeg arbejder på ja-hatten, og Loui og jeg er i løbende sms korrespondance og vi har aftalt at det bedste vi kan gøre er at holde humøret oppe. At det er NICE at det ikke skete midt i julemåneden, at det er heldigt at vi stadig har vores fysiske lager, at intet er mistet, at det faktisk kan fikses. At vi worst case, måske får en helt ny, og måske endnu sprødere hjemmeside. Send gerne god karma i vores retning.