Tv har taget overhånd herhjemme. Eller det er egentligt ikke fordi de ser så voldsomt meget fjernsyn. Ej, let me rephrase, August ser ikke ret meget fjernsyn. Det har han vel sådan set aldrig gjort. Men Anna derimod. Hun kan, uden problemer køre 48 afsnit af My Little Pony ned på en formiddag. IIIINGEN PROBLEM! Whatsover. Men fordi den førstefødte altid har været ret god til selv at sige fra, og lege med alt muligt andet. Så har det ikke været nødvendigt med regler om skærmtid.

Generalforældreforsamling

Men historien har jo absolut taget en drejning, og de voksne i honninghjemmet har måtte holde ekstraordinær generalforældreforsamling. Ikke grundet mængden af tv, men grundet mængden af konflikter der er eksponentielt stigende med mængden af tv. Kender I det? Vores morgener er, med andre ord, gået hen og er blevet et KAOS. Skide sure miner over hele linien. Så fra og med igår morges har vi sat kode på tv´et, OG sagt at det ikke virker. Må man det? Stikke en lille hvid!?

Vi kører altså en hardcore kold tyrker.

Det gav da også visse udfordringer for bettepigen efter børnehave igår. Hun ville bare se tv. Jeg prøvede med perler, tegne, lave mad, lege med dukker. Men den tre-årige ville bare se tv. Og det var lige dér at jeg blev bekræftet i at det var det HELT rigtige valg. At slukke helt for lortet og lade hendes fantasi vokse sig stor nok. Og ja, hun blev eddike sur. Og det var faktisk først da jeg gav op. Og satte mig til at sortere vores spillekort fra Designed Learning (som vi selv har udviklet), at hun slap frustrationen og sneg sig ind på mig. Hun ville være med. Til at sortere kort. Så det gjorde vi. De lå i én stor pærevælling efter messerne vi var på før jul, hvor vi havde dem med.

En spontan pandekagebagning

Pludseligt tog det ene det andet, og vi sad og trillede med ukogte og kogte æg på bordet (fordi et af kortene spørger ind til hvordan man kan se forskel på de to slags æg). Slog dem hårdt ned i en dyb tallerken for at se hvad der var hvad. Sekundet efter stod vi i køkkenet og kreerede Annas egenopdigtede pandekagedej, ud af det æg vi tidligere smadrede. Og det var så mega hyggeligt. Ja, der var lidt vej derhen. Men det endte med at blive virkelig hyggeligt. Og jeg kunne mærke hvordan Banansen voksede med opgaven, og hvor stolt hun blev over at lave sin helt egen meget tykke pandekage med bananyoghurt og alt muligt andet gejl i. Ved egentligt ikke hvad jeg ville sige med dette indlæg. Men jeg kunne mærke jeg havde lyst til at skrive om det, og så kunne det jo være at der var nogen der havde lyst til at læse om det os´. Eller som kan genkende sig selv? Hvor længe vi lader som om tv´et er i udu, det ved jeg endnu ikke. Men jeg glæder mig til en tv fri periode. Glæder mig til at se hvad det gør ved familien. Apropos ingenting, så postede min gode kollega den anden dag Lionel Richie med Hello på Workplace. Og lige siden har jeg hørt den flere gange, sågar i skrivende stund. Den er jo åndssvagt god. Åh jeg elsker at genopdage de gamle klassikere. Tak for den og hav en skøn aften og weekend.