Nemme og lækre speltboller med gulerod

d68c1ba8-9144-4857-90dc-36d99c2a100dMå jeg sige noget? De her boller er sindssygt gode!

Jeg har nu gjort mig for vane at bage boller et par gange om ugen. Jeg sætter dejen over om aftenen, det tager vel godt 5 min ialt. Og så tænder jeg ovnen når jeg vågner, inden jeg går i bad. Ej okay, nu kommer det til at lyde super spelt agtigt.

Men jeg tænder ovnen, dyrker 5 min yoga, sætter dejen på den varme plade med skeer (tager vel os omtrent 5 min), sætter bollerne i ovnen. Og går i bad. Det passer snorlige, og så er der boller til 10-maden, og 14-maden til ungerne, og frokost til mig.

Den anden dag bagte jeg dem til min søde kollega der fyldte 40. 80 boller havde jeg bakset sammen. Okay, det tog lidt mere end 10 min. Men jeg fik ros. Der var overordnet stor begejstring for smagen, så nu tænker jeg opskriften er prøvet nok af til at jeg kan dele den med jer. Velbekomme!

Nemme og lækre speltboller med gulerod

Ingredienser

1/2 l. vand 20 gr. gær 1,5 tsk salt 1 spsk honning 1 æg (kan udelades) 100 gr. havregryn 50 gr. reven gulerod (jeg har tage den nemme variant og købt den færdigrevede pakke til en 10´er i Rema) 400-500 gr. Speltmel (kan erstates af anden mel, eks. hvedemel) Evt. en håndfuld kerner af en art (eks græskarkerner, solsikker, birkes, etc.) Jeg bruger det nogle gange som drys, som på billedet hvor ungerne har pyntet med chia frø.

Sådan gør du

Opløs gær, salt og honning i vandet Bland æg, havregryn, reven gulerod, og speltmel i. Røres rundt med en ske, til der ikke er mere løs mel. Konsistensen skal være som en alt for tyk havregrød. Lad hæve i køleskab natten over (nogle gange lader jeg den også blot hæve på køkkenbordet i nogle timer hvis jeg har travlt). Tænd ovnen på 220 gr alm. Sæt bollerne på bagepladen med en ske (TIP: dyp skeen i vand imellem hver bolle). Der er til ca. 12-16 boller. Bag dem i 15-18 min (afhængig af ovn) De er færdig når de lyder hule hvis du banker dem i bunden.

VELBEKOMME!

Se også min opskrift på rugbrød her. dsc_1462 Eller verdens bedste chokoladekage med saltkaramel her. kage Eller verdens bedste æblekage her. 737e5580-115e-470b-92ee-73c252c719dd