Startup #2 -Inde i den pakke ligger...
Det blev en temmelig dyr torsdag aften igår, skulle jeg hilse og sige. Og det der iværksætterliv viser sig fra sin spændende (lettere nervepirrende) side for tiden.
I 1 år har Loui og jeg knoklet med vores univers og idéer. Vi har vendt og drejet. Vi har valgt til og fra, og valgt til igen. Vi har været
lidt uvenner (ikke meget), vi har grint (rigtig meget), vi har gået virkelig mange kilometer i Hareskoven, og vi har gemt for virkelig mange MB på vores PC’ere.
På mandag d. 20.11 har vi photoshoot!
Vi har lagt sidste hånd på vores første produkt(er) og sendt dem i trykken til prøveprint. Vi VILLE se hvordan farverne tog sig ud når plakaten blev trykt. Og så ville vi have genbrugspapir. Alt var timet og tilrettelagt. Lige indtil at en fabrik brød i brand et sted i verden. Og vores trykker så ikke kunne få sit genbrugspapir. Og derfor måtte finde alternativer, sidde oppe den halve nat og gøre det færdig? For bagefter at køre fra Næstved til Lyngby med prøverne i sidste øjeblik.
Men spændingen var kun lige startet. For plakaten og spillekortene vi har udviklet skulle korrekturlæses igen. Og igen. Og igen. Og der skulle trykkes på GO knappen SENEST fredag morgen. For at have min. tid til produktion inden photoshoot. Som iøvrigt ikke er flytbart, idet vores dygtige fotograf holder lang ferie (langt væk) efter det.