Sukkerfri uge 1... Hvor fa'en kom dén Dumle fra!?!

enlight17 dage. 7 dage uden sukker. Det er hvad jeg har opnået nu. Og hvordan mon det er gået?!? Man fristes til at bruge udtrykket 'Piece of Cake'...
  • Jeg har tabt 200 gram. Måske. Eller også står vægten bare (u)heldigt på gulvet.
  • Jeg har haft hovedpine én gang. Og det kunne meget vel skyldes væskemangel.
  • Mit humør har været overraskende godt. Og jævnt. Det første er der ikke noget nyt I. Det andet, tjooo, Bastian ville nok mene at det er nyt for mig.
  • Ungernes humør svingninger har været markant færre og mindre. (red. de er indirekte med på vores sukkerfri vogn. Obviously.)
  • Jeg har sagt nej til kold cola
  • Og en kæmpe hjemmelavet islagkage med cookiedough, på et leje af romkugledej. AV!
  • Jeg har drukket 2 kopper kaffe uden sukker. De to første i mit liv.
And then this happened! Igår kl ca. 19 bankede det på døren. Udenfor står 4 søde, men farlige børn... Børn: "Sliiik eller ballaaaadeeee!?" Mig (padlende): "Aargh jeg er simpelthen så ked af det unger. Jeg har ikke noget slik. Det er jeg virkelig ked af. Jeg troede jo først det var imorgen I kom. Men I er flotte. NØØØØJ hvor er I flotte. Og der kan da næsten ikke være mere slik I jeres poser. Ej men altså se nu jeres kostumer. De er virkelig flotte. (STOP CHRISTINA. BARE STOP!)" Barn: "Nårh. Det gør ikke noget. Men vil du så ikke have noget af mit? Det må du gerne" Barn stikker hånden ned i fyldt slikpose. Mig: "Dét var sødt af dig, men nej tak. Spis du det selv. Ellers tak" Barn: "Jamen du må altså virkelig gerne. Vil du ikke have den? Jeg har så meget." Barn graver nu I slikpose. Mig: "Dét synes jeg du skal gå hjem og gemme. Men det var overordentligt (ja det sagde jeg) sødt af dig." Barn (nu med hundeøjne): "Er du sikker? Vil du ikke have et stykke af mig? Du må altså meget gerne!" Barn rækker nu, i strakt arm, en LÆKKER Dumle slikkepind op imod mig. Mig (er skakmat): "Men jow da, selvfølgelig vil jeg det. Det var altså virkelig sødt af dig. Tusind tak! VIRKELIG. Altså meget sødt af dig. (CHRISTINA. STOP!)" Barn: "No problem. Hav en dejlig dag. " Børnene forsvinder ud af min forhave, vinkende til mig. Der står måbende i min egen døråbning. Min højre arm vinker. Min venstre arm er fikseret, stadig halvt bøjet foran mig, og I hånden knyttende en Dumle slikkepind. WHUT THE FUCK!? Did that just happen!?! Så nu er jeg brændt inde med en Dumle Slikkepind. En Dumle slikkepind og mig. Under samme tag i 2 uger. DAMN IT! Jeg har forsøgt at gemme den for mig selv 4 gange. Men det virker ikke. Hvis den da bare var et sæt nøgler. Det plejer at gå så fint når de bliver væk. Faktisk behøver jeg ikke engang at gemme dem. De klarer det strålende selv. Måske jeg skulle lægge Dumle SAMMEN med nøgler. UH! Endnu bedre. Lægge dem sammen med Bastians nøgler. Om jeg har syndet i den forgangne uge? Altså spist slik!?  Ja. Én gang. UNDSKYLD! Og NEJ, jeg har ikke spist Dumlen. Men I fredags kom August hjem med en pose småkager han havde bagt under Bag for en Sag  i børnehaven. Og efterfølgende solgt til mormor. Og dem skulle jeg smage. Han insisterede. Én gang. Så jeg lod sukkerfri være sukkerfri. Og tog god-mor hatten på. Og smagte en dejlig småkage. Til mit forsvar, tog jeg den mindste i posen. Og resten ligger stadig i køleren. Og nej jeg ved ikke hvor det er bedst at opbevare småkager. Kan godt regne ud at det ikke nødvendigvis er I køleskabet. Men det er nu engang der de ligger. Hav en dejlig mandag aften. Klem fra græskarenken🙈😂 og happy Halloween👻