Oh lord! Oh dear! Oh alt muligt mægtigt! Jeg har været tavs herinde. Med rette. Min hjernes celler har kredset om én bestemt ting. I 3 fulde uger. I 3 uger har jeg tænkt. Jeg har mærket efter. Jeg har talt med meget få. Hvorfor? Fordi jeg havde brug for at den beslutning jeg stod overfor, blev taget af mig. Og kun mig.
7 år Niller!!! 7 år. Så lærer man ét og andet.
I 7 år har jeg været ansat i moderskibet. Moderskibet der står bag Xbox og Office pakkerne. Moderskibet Microsoft. Og jeg har nydt det. Selvfølgelig har det til tider været hårdt, men mest af alt har det været lærerigt, sjovt, udfordrende, sindssygt spændende, og pisse fedt!
Men nu har jeg taget en beslutning. Jeg har valgt at sige nej tak til en rolle jeg fik budt. Hvorfor? Fordi der var alt for meget rejsetid i forhold til hvad jeg kunne forene med livet som småbørnsmor. Og de er jo trods alt, kun små én gang. Ungerne altså . Og den tid havde jeg ikke tænkt mig at jeg skulle tilbringe i en flyver.
Faktisk vidste jeg det nok inderst inde den morgen jeg rejste til Stockholm. Jeg skulle op og møde mit nye team. Og jeg græd. Jeg græd da jeg tog afsted hjemmefra alt for tidligt om morgenen. Ingen, udover mig, var vågnet. Så jeg måtte stille vinke farvel til to vidunderlige og sovende børn. Jeg magtede nærmest ikke at sætte mig ind i flyvemaskinen. Pludseligt var jeg sindssygt bange for at den skulle falde ned, og jeg aldrig skulle se mine børn igen. Dér vidste jeg det. Dét hér. Det kan jeg ikke. Ikke 3 dage om ugen. Hver uge.
Så jeg takkede nej. Og sådan blev det.
Jeg har selvfølgelig tænkt, og vendt, og drejet det hele. Én milliard gange.
Men nu er beslutningen taget. Og i morgen afleverer jeg derfor mit adgangskort, min computer, og min telefon. Til moderskibet. Og så er jeg fri.
Fri på markedet!
Shit det føles vildt. Crazy. Befriende. Tosset. Galt. Spændende. Virkelig dumt. Men MEGET rigtigt.
Som vores administrerende sagde til mig. Du har investeret 7 år i Microsoft. 7 gode år. Og dén investering vil jeg altid have med mig.
Hvad jeg skal nu? Jeg skal have et glas koldt øl og finde ud af hvad jeg er rigtig god til.
Billedet valgte jeg fordi jeg synes det passer ret godt på situationen. Havet er for mig et sted hvor man tænker. Og finder ind i sig selv. Og at jeg har August i mine arme. Understreger bare mit valg. Mine børn er mit ét og alt! Og det vil jeg ikke gå glip af.