Længe har dette indlæg ligget i kø i den del af min hjerne, der tager sig af vigtige blogindlæg. Ordene og formuleringer er snublet over hinanden. Følelser som vrede, glæde og frustration har fulgt i kølvandet. Nu må jeg ud med det!
For kan vi for helvede ikke bare lade hinanden være os. Lade os gøre som vi føler er bedst. Lade os være løveforældre, ravneforældre, curlingforældre, eller bare forældre. Fjerne sigtekornet og riflen med de dårlige skyts. Skyts der, er jeg udemærket klar over, ofte bliver skudt afsted med de bedste intentioner. Men lige så ofte gør inderligt ondt at blive ramt af.
For hvor ER det dog evindeligt ligegyldigt, om hele vores familie på 5 ligger klemt nede i samme dobbeltseng, og deler prutter. Om vi stiller vores patværk til rådighed i 10 år, eller aldrig. Om vi ser søvntræning som bedste løsning for vores børn
(og parforhold), eller om vi holder os oppe den halve nat for at arvingerne kan sove i armene på os.
Det er så himmelråbende ligegyldigt. Jeg bliver ked helt ind i hjertet når skyttehullerne graves, panseret sættes op og der skydes på godt og ondt over forældreskabsfeltet.
For i bund og grund gør vi vel alle det, vi føler er det bedste for netop vores børn og vores familie.
Vi er heldigvis alle forskellige, og hvor er det vidunderligt. For verden ville være så umanerligt kedelig og grå hvis vi alle var ens.
Lad diversiteten blomstre og lad os opfostre vores børn forskelligt. På den måde er vi samtidig med til at sikre artens overlevelse. For hvis talemåden `modsætninger mødes´ holder stik, så er det da det eneste rigtige at gøre. Sørge for at ingen er ens. Så vi igen kan parre os og have noget at skændes om, for at bevare gnisten og kærligheden.
Læg din riffel, tøm den for skyts, og omfavn at alle gør sit allerbedste.
Lad din nabo samsove, din overbo få lange patter af amning og lad din kusine køre benhård søvntræning. Men lad for helvede være at blande dig.
Et opråb fra mig til alle jer på den anden side.
Dette indlæg må I vældig gerne dele med de veninder og venner I har. Unge som gamle. Så bliver jeg glad helt ind i maven. Vi må stoppe den latterlige slåskamp og rose hinanden lidt i stedet.
High Fives og klask i måsen til alle jer pisse seje forældre derude! I gør det umanerligt godt! For I gør jeres bedste!
Klem MamaC
Og følg mig endelig på snappen (Christina - Karmamilli), jeg lover det bliver spas imorgen når jeg skal på tv😜.