Gode råd til nr. 2

DSC_0219 For omtrent et år siden, påbegyndte jeg denne liste. Den er, som I kan se, gammel af gårde. Men det gør den ikke ringere. Faktisk bliver jeg spurgt en del ind til om den virkede. Og gjorde den det?  Mit klare svar må være: JA! Som jeg også skrev hér. Især pkt. 2, 4, 5, 6, og 8 har haft en mærkbar effekt hos os. August har aldrig bedt Anna om at komme ind i maven igen. Han skælder hende yderst sjældent ud, det hænder kun når hun får pillet hans legobane fra hinanden. Hvem ville ikke også blive lidt gnaven over det? Og selv dér er hans Anna lunte ekstremt lang. Seriøst? Den lille gut kommer til at vogte over, passe på og forsvare sin søster, igennem hele livet. Og det varmer mit mor hjerte. Venter I nr. 2 barn? Så læs vores uforpligtende gode råd hér. De er ganske gratis. Har eller havde I gjort jer nogen tanker om hvordan I ville forberede den store på babys ankomst? Og virkede det? Noget helt andet, så lader det til at vores seneste tiltag for at få baby til at sove. Har virket. Jeg tør ikke råbe det for højt endnu. Men jeg tror godt jeg kan afsløre at det går bedre. Mere om hvad vi har gjort og hvordan det har virket. Når jeg har set lidt mere af successen (Læs: flere nætter med sammenhængende søvn). Hav en skøn tirsdag allesammen. Klem Mama C