Jeg har været på date!

[caption id="attachment_1189" align="aligncenter" width="261"]Mig på Date med MIG! Mig på Date med MIG![/caption] Nedrullede vinduer, vind i håret, solbriller, bare arme og Marvin Gaye bankende ud af Fordens højtalere. Kursen sat mod byen. Hold kæft jeg elsker mit liv. Jeg var på date i går. Den bedste date ever. Den er sgu god nok! Jeg var på date med mig. Altså KUN MIG! Hold KÆFT en fest jeg har haft. Det var lige ved at gå i vasken. Min date altså. Da Bastian blev kaldt ind til møde fra 21-23. Men min SUPER søde mand insisterede og verdens bedste farmor blev ringet til Brønshøj.

Skal du alene afsted? Hvor skal du hen? Hvad skal du lave?

Seriously!? Jeg anede det faktisk ikke. Jeg vidste bare jeg skulle være mig. Jeg havde brug for kun at være mig. Kun at have mig at tage hensyn til. Ingen børn, ingen mand, ingen veninder. BARE MIG! Prøv lige at overveje hvor fedt det er kun at snakke når man har lyst. Kunne gå til venstre eller højre eller bare stå stille hvis det er det man vil. UDEN at man behøves spørge andre om det er det de også har lyst til. Så jeg satte mig bare ind i bilen og kørte mod Rådhuspladsen. Kastede Forden i en LIDT for lille bås i et p-hus (næste gang cykler jeg). FÅRK nu af jeg elsker København om sommeren. Jeg bliver blød i knæene og varm i kinderne, som en nyforelsket, når jeg slentrer tværs over Rådhuspladsen og ned ad Strøget og suger leben til mig. En fabelagtig zig zag ind og ud imellem farverige indianere på panfløjte, duften af brændte mandler, japanske turister med selfie sticks og brede smil, jydefamilier på ferie i storbyen, blomster-, lanterneblinkende- og popmusikspillende cykeltaxaer, en mand ved et bord der udfordrer tilfældigt forbipasserende i Backgammon. DET HELE!

JEG SIMPELTHEN ELSKER DET! ELSKER ELSKER ELSKER!

[caption id="attachment_1186" align="aligncenter" width="207"]InstagramCapture_9a798a7e-db36-4b01-bce7-764b3fca783e Selfie på Rådhuspladsen og Sushi til én[/caption] En aften med bord til én på Sticks i Borgergade. Selv tjeneren havde optur over at jeg var på date med mig selv. And so had I! Måske nogen ville synes det var pinligt eller akavet at bede om et slige. Pinligt for hvem? Det første jeg blev spurgt om var om jeg ventede på nogen?

"NOPE! Det bliver bare mig", "Jeg er nemlig på date med MIG!" 

Svarede jeg.

"Og kan jeg bede om et stort glas iskoldt Riesling?".

Mæt og glad af Sushi og søde tjenere slentrede jeg ned imod Nyhavn, på vejen fik jeg lyst til en kaffe. Guess what? Jeg behøvede ikke at spørge nogen om de mon os´ havde lyst til det? Jeg gjorde det bare. Smuttede inden om Baresso efter en stor latte med et single shot (og JA søde Baresso dame jeg ER sikker på at jeg mener en STOR latte med et SINGLE shot. Og JA jeg ved godt det er meget mælk og nærmest ingen kaffe. Just make it:-). I charger mig jo alligevel det samme, os selvom jeg drikker kaffe som en teenager). [caption id="attachment_1188" align="aligncenter" width="179"]JA SGU! JA SGU![/caption] Med Baresso Kaffe i hånden blev kursen sat imod de søde cykeltaxa mænd. Der var desværre ingen med kulørte lamper. Cykler altså. Ja heller ingen mænd for den sags skyld. Men der var én med høj musik! JA TAK! En tur for én fra Nyhavn til Rådhuspladsen. Be´ om og TAK:-). Mit første ride i sådan en model. SHEISSE det var sjovt. Jeg grinede hele vejen. Hatten af for hans cykelmanøvre skills. Et par gange sad hjertet oppe i halsen efter elegante undvigelsesmooves udenom løbske børn og fulde svenskere. Tak for turen og mig ind i Dagmar. Men kulturelle Christina var åbenbart blevet hjemme. Så et hurtigt skim nedover Dagmars repetoire fik mine ballerinaer til i en mindre pirouette at vende skosnuderne imod Pallads. Teenagernes bif mekka. For 15 min. efter at sidde i sal 13 med en fyldt slikpose, en lille cola (note til selv: tag en stor næste gang. Den lille er tom inden reklamerne er slut) og 40 andre teenagere med plat humor, for at grine mig igennem Thunderbuddies for Life (aka Ted2). Det fede var at jeg grinede konsekvent alle de steder hvor jeg VIDSTE at Bastian ville grine. YUP! HAN har plat humor. Jeg kan ikke sige prut uden at han fniser. Kæft jeg elsker ham for det. Og jeg VED han griner når han når hertil i indlægget. Eller os tænker han, det skrev hun bare ikke. Og griner han. Sorry hon´. Denundelynme om ikk´ sidemanden også havde debut som alene bif gænger! Det havde vi en fest over. Især ham, da jeg efter 15 selfie forsøg (med blitz) endeligt poster ét billede på IG. Jaja, jeg har korte arme. Må ha´ en selfie stick. Ingen arme, ingen kager. Eller. Korte arme, ingen pande på selfies. [caption id="attachment_1187" align="aligncenter" width="249"]I biffen med. MIG! I biffen med. MIG![/caption] I nat fik jeg 5 timers søvn. Det er ligemeget! Jeg er høj på mit liv. Jeg bruser over af lykke og kan ikke slippe af med mit smørede grin. Jeg har haft den bedste aften længe, i det allerbedste selskab! Jeg har grint, jeg har hygget, jeg har shoppet (de 2 skønheder nedenfor. Men for helvede der var 30% i Magasin). Jeg har spist. Jeg har drukket. Jeg har savnet. Jeg har haft en fest! [caption id="attachment_1190" align="aligncenter" width="256"]Stylesnob ballerinaer fra Magasin til 30% Stylesnob ballerinaer fra Magasin til 30%[/caption] Alle og jeg mener ALLE travle børnefamilier bør gøre mig kunsten efter! ALENE! I skrivende stund har der guhjælpemig oven i hatten, som chokoladen på en træstamme, lige været et indslag i Godmorgen Danmark om hvordan man undgår skilsmisser. Jeg fæstnede mig især ved kvindens råd.

Mit råd er målrettet jer kvinder. Lad for en gang skyld være med at sige at du nok skal tage børnene så manden kan komme ud. GØR DET SELV. Om det så er et glas vin i baghaven. ALENE. Eller en aften ude. Det er ligemeget! Tag dig noget MIGtid. KVINDE!

HØRT! Og tak til ukendte dame i Godmorgen Danmark for så fint (uden at vide det), at bakke min historie og aften op. Nyd jeres fredag. Her står den på kagebagning og forberedelse af Fondant giraf-elefant-ugle kagen, som August så specifikt har bestilt til sin fødselsdag på søndag. I need happy thoughts. Succeskriteriet er at August kan se hvad det forestiller. Thats all I ask. Alt imens jeg tænker 3 år tilbage i tiden, hvor mine veer allerede var gået i gang. HELDIGVIS vidste jeg ikke dengang at der skulle gå 3. TRE. TREEEEEEEE. Dage med veer inden charmetrolden berigede verden og vores liv. Kæmpe klem fra en virkelig happy Mama C. p.s hvis du gør mig kunsten efter, så smid en mail, tag mig på dit IG datebillede, send en brevdue, eller læg en kommentar hér. Det ville gøre mig så glad i bøtten.

Følg og få updates på Karmamilli.dk: Facebook ? Klik her Instagram - Klik hér Bloglovin? ? Klik her