Regnbuemuffins

VIRKELIG FED SERIE! -varm anbefaling

Jeg har altid været fascineret og draget af følelser og kropssprog. Vi siger så uendeligt meget mere med vores kroppe, end vores ord alene. Så jeg har slugt samtlige programmer om emnet, og google er ofte min ven.

Siden barn har jeg altid kunne mærke andres følelser.

Nogen gange længe inden de selv vidste der var noget i gærde. Sådan har jeg det stadig. Jeg kan snildt sidde i et rum med flere mennesker og mærke hvis én i forsamlingen ikke har det godt (måske det er en kvindeting?!). Det er ikke altid jeg kan mærke hvem. Og det har taget mig tid at finde ud af, at det ikke nødvendigvis er mine egne følelser. Sidstnævnte kan stadig forvirre og drille mig. Men jeg øver mig.

I fredags var jeg så til et foredrag med Niels, fra Human Investigator. Om kropssprog. I den tro at jeg skulle blive endnu klogere på hvad det betyder når man klør sig på næsen, har korslagte arme, eller piller sig i håret. Men det var ikke det Niels havde med til os. Niels har nemlig specialiseret sig i hvad man kalder mikro mimik. Og det var fanme interessant.

HVAD ER MIKROMIMIK?

Det kan groft sagt inddeles i 7 følelser (Vrede, Glæde, Sorg, Overraskelse, Frygt, Væmmelse og Foragt). Og de syv følelser kan ses i et splitsekund i ansigtet på den person der føler det. Det er ret syret.

Niels arbejder bla. med at træne PET i deres efterforskningsarbejde og afhøring af kriminelle.

Det siges at denne metode er langt mere præcis end de klassiske løgndetektorer.

Jeg er mega imponeret!

Og så anbefalede han serien `LIE TO ME!´

Så de sidste 3 dage, hvor hele familien har ligget underdrejet med omgangssyge, har jeg slugt hele sæson 1. RÅT! JEG! Der ALDRIG ser tv og ALTID falder i søvn. 13 afsnit. BUM!

Så tænker det er argumenter nok for at give den en anbefaling.

Find den på Netflix.

Håber I får en skøn aften. Nu vil jeg kaste dette indlæg i ætteren og sætte sæson 2, afsnit 2 på

 

 

Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Regnbuemuffins