Konkurrence, video (af mig og en sweater) og en koloenorm edderkop

Tips til drillenisserier

nisseNår en rigtig drille nisse, rigtig nissse drille driller, ta´r han først en mægtig rulle af lidt julegav´papir. Og hvis rullen ikke driller, driller drillenissen alle(r). Og man griner hele banden, som en gruppe teenagepi´r´.

Ved snart ikke hvem nissen driller mest (??) Mig eller ungerne. Det tager jo ikke kun 2 min at pakke en Trip Trap stol ind. Eller ud. Men for hulan! Det er alle pengene værd (og minutterne) når August næsten holder op med at trække vejret, af bare grin over `dén frætte nisse´.

Men jeg ved ikke med jer, jeg har for tiden (andet ville være sært -hoho -undskyld den platte humor), ofte brug for nye tricks til drillerierne. Af en eller anden årsag påbegynder jeg først projektet 4 min. i godnattid. Og så er det altså begrænset hvad min fantasi rækker til. Så nu gør jeg det. Laver en drillenisseliste. Om vi taler den hjemmeboende, børnehavens, vuggerens, håndboldtruppens, madklubbens, strikkeklubbens, eller noget ottende? Det er ligemeget. Alle nisser er velkomne. Og har man hørt om en brandgod drillenisse? Så få ham lige til at smide et par linier med de bedste af hans tricks, i kommentarfeltet.

  1. Mælken (det gode gamle trick med frugtfarve). En vinder hver gang. Som i, den kan snildt bruges flere gange på samme December.
  2. Pak stolen/-ne ind i gavepapir
  3. Bind gavebånd om hele spisebordet
  4. Flyt alle stole ind i at andet rum, eller stabl dem i et hjørne
  5. Dæk morgenbord på gulvet
  6. Mal alle tånegle (der ikke sover i sparkedragt) i huset med neglelak. Os´ farens
  7. Skriv “God jul” med havregryn. Personligt, kommer vi nok ikke til at bruge den. Magter ikke oprydningen.
  8. Byt om på dagen. Start med aftensmad, slut af med morgenmad
  9. Fyld bilen/huset/børneværelset med balloner. Jeg tænker 5 kan gøre det.
  10. Sæt legetøj i en lang række igennem huset
  11. Lav små mudderfodspor
  12. Juleaften kan man have en aktivitetsgave (måske et spil eller en bog?) til børnene. Gem den godt. Bind et rødt bånd i den og før det røde bånd igennem hele huset, møbler, lamper, allevegne. Og slut ved børnenes senge. Således at de følger båndet for at finde gaven. Capice?

Listen er lavet ved et surf i venstre hjernehalvdel og lidt hos min gode ven Google.

 

Følg endelig mit daglige, helt almindelige liv, på... Instagram -hvor jeg laver en kongestory (sku du spørge fra nogen) ... Facebook ... Bloglovin

2 kommentarer

  • Pouline

    Hej yndlings Karmamilli.
    Nu er det ved at være på den tid af året hvor vi over-jule-entusiastiske-mødre der gerne vil være i god tid og velforberedte begynder at tænke juleforberedelser og ovenstående er jo fantastisk. Især fordi jeg husker din skønne julekalender sidste år med at nissen var flyttet ind og at han lagde små sedler hver dag og ikke bare gav gaver. Desværre var det sidste år for sent for mig – jeg havde allerede lavet pakkekalenderne. Men måske du kunne dele dit projekt fra sidste år? Meget gerne med formuleringerne på alle de små sedler for den slags er du bare genial til – og så slipper andre for at opfinde den dybe tallerken. ☺
    Hvis det bliver et lidt langt blogindlæg kan de måske lave julekalender-nissen-flytter-ind del I, del II etc… ? 😀
    Kram
    En ivrig og begejstret læser. 😉👍

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Christina Havning

      JOW JOW JOW!!! Det vil jeg mægtig gerne. Jeg skal rykke det op på to do listen:-).

      Men det kommer. Det lover jeg!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Konkurrence, video (af mig og en sweater) og en koloenorm edderkop