Kære mor.... (sponsoreret video)

Stakkels fiskemand og 1 meter ren kærlighed

imageMan har aldrig rigtig prøvet at have influenza. Førend man prøver at have influenza hele familien. På én gang. Det er en fest (og ironien dryppede fra ordene). Som om vi ikke i forvejen rygsvømmede for at holde os ovenvande. Bevares, ungerne er max søde og charmerende. På en måde så selv Ronaldos fanskare ville dåne. De er så velopdragne og siger tak når vi er ude. Og Anna deler rundhåndet mysser ud fra 80cm over jorden, til alle hun møder på hendes lille vej. Om natten er August også en drøm. Han sover sågar så længe nu, at jeg er bekymret for om vi nogensinde vil se ham vågen i teenageårene… Men men, alle medaljer har en bagside. Og når man har influenza bliver de lissom forstærket. For helvede da også. Så Annas natteroderi og August kampe er vel tilbage på matriklen.

Så torsdag aften, var putte helvedet skudt igang (jajaaa jeg ved godt at indstillingen kan gøre en forskel). Og mit i diskussioner om hvorvidt man skal have børstet tænder eller ej. En temmelig klatøjet Anna der har givet op på dagen, men nægter at sove. Ringer det på døren. Det er verdens gladeste fiskemand. Faktisk tror jeg han hoppede hen til hoveddøren. I ved sådan jeg er MEGA happy hoppede.

Jeg åbner døren på kvart. Der er myriader af skrig og gråd bag mig. Jeg selv ligner udskidt æblegrød (altså lort).

Hoppende fiskemand: “Hej! Såååå der fiiiisk!”

Mig: “Det lyder rart, men ikke nu. Farvel.”

Småkage! Og så lukkede jeg døren, og nåede kun lige at se ham hoppe væk igen med Colgate tænderne og et “Heeeelt iorden! God aften!”

Så undskyld fiskemand! Selvom jeg stod i småbørnsherligheder, når de er værst, til op over begge lårben. Så ku jeg i det mindste da godt have sagt tak.

Nå men honningkrukkerne er alle underdrejet af man flu. Øv altså.

Mit er på retræte, så jeg driblede idag med min 1 meter høje søn på 16kg (vi har lige været til 4 års tjek. Seje knægt) i biffen og spiste popcorn og så kæledyrenes hemmelig liv. På den måde fik Bastian lidt space under Annas lur. Lækkert for Bastian. Lige modigt nok for mig. Nu er vi hjemme igen. Og JEG.ER.FÆRDIG.

Så vil I ikke nok krydse ALT hvad I ejer for at vi er så svineheldige at begge vores børn sover inden 20 (gerne 19.30). Og så til imorgen tidlig uden at vågne. Åh Lord! Ku godt. Ku virkelig virkelig godt!

Håber I har en dejlig lørdag.

Klem MamaC

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kære mor.... (sponsoreret video)