Tirsdags Tip: Hyggetimen

Nogle Flyver med raket ud i rummet. Andre med Norwegian til Malaga.

Pas, bliv-væk-armbånd og kamera. Vi er klar!

Pas, bliv-væk-armbånd og kamera. Vi er klar!

Jeg glæder mig! Om lidt. LIGE om lidt. Hopper hele familien Honning Krukke på en flyver. Gad godt det var en raket som seje Andreas. Men nu er det altså bare en Norwegian flyver til Malaga. Vi har tilgengæld 2 børn med. Under 3. Det har Andreas ikke. Indsæt lighedstegn imellem at være mor til 2 og Kosmonaut.

Jeg glæder mig og skræmmes. Det længste vi har været væk som familie på 4, er Haderslev. Nu smider vi et par tusinde kilometer oveni regnskabet og flyver til det Sydspanske. Men det skal nok gå. Selvfølgelig skal det det.

Vi kan alt. Da August var 7 måneder hoppede vi i en flyver til Filippinerne for at tilbringe 1,5 måned. Dét var fedt. Og vi klarede det. Malaga, til sammenligning, er som at klø sig selv i nakken.

Jeg skal ned og tale spansk. Om jeg glæder mig? ¡QUE SÍ. CLARO QUE SÍ! Spanien er mit andet hjemland. Jeg flyttede til Madrid som Au-pair i det sekund jeg fik huen på hovedet af historielærer Søren Mikkelsen på Akademiet.

Og spise Tapas. Jeg skal spise tapas til jeg brækker mig. Fun fact. Ved I hvorfor det hedder Tapas? På spansk betyder tapar, at lægge låg på. I gamle dage, når man bestilte et glas vin på en beværtning, lagde ejeren et lille stykke brød eller pølse over glasset som låg, for at undgå at få fluer eller andet kryb i. Dengang var det gratis. Også fluerne. HØHØ. Det er det stadig når man kommer ud i de mindre byer. Ellers er det blevet fancy, ligger på en tallerken og koster i dyre domme. Men det smager stort set altid godt! Værsågod. Tag endelig med, brug og smid væk, til jeres næste middagsselskab, hvis I løber tør for samtalemner.

Bonus fact no. 2, spot det bedste tapassted ved at kigge på gulvet. Er det møgbeskidt af madrester og tandstikker. Så er det godt! Rigtig godt! Gulvet bliver brugt som skraldespand. Især af de lokale. Så meget skrald. Mange lokale i løbet af dagen. Meget godt sted at spise.

Se mor, vi har fået hund!

Elsker det sted!

WP_20150829_16_35_39_Pro

“Se mor! Vi har fået hund!”, “jaaa teknisk set JA skat…, men vi låner den jo faktisk bare” #howtobreaka3yearoldheart

Nå, men altså der er sket en masse i disse dage i det lille hjem. I weekenden var vi i sommerhus med svigerfamilien. Jeg elsker det! Simpelthen elsker det! 2. klitrække fra havet og man må ALT! Og så har jeg den sødeste svigerfamilie. Til August store fornøjelse havde vi sagt ja (selvfølgelig) til at passe naboens hund. Så vi havde en (jeg er vildt dårlig til racer) mellemstor mega sød Monopolet hund med til Bjerge strand. Det svære var at breake for August at det ikke var vores, men kun til låns.

Jeg er halvvejs i pakningen. Det bliver jeg nødt til. For i morgen er jeg på ganske VIP manér blevet inviteret til MILK Copenhagen blogger event på Stay. Så den står på drengetur til Knuthenborg, alt imens tøserne får lavet vipper på St. Kongensgade (mest mig), lidt shopping i Magasin, kaffedate med medblogger Sine K. Hende kan jeg i øvrigt godt anbefale at tjekke ud! Hun er super sej mor til 3 på kun 26. Vi har aldrig mødt hinanden, men ramte tilfældigt tasterne i det sociale landskab en aften (sen). Lige overtrætte. Det stak muligvis lidt af. Men FÅRK hvor jeg grinede. Nu skal vi altså mødes i morgen OG til blogger event sammen. Jeg glæder mig!

JA! Det stak af.. men shit hvor var det sjovt.

JA! Det stak af.. men shit hvor var det sjovt.

Skide sød og også virkelig pæn. Det er der så nogen få der får lov til at kunne kombinere.

Skide sød og også virkelig pæn. Det er der så nogen få der får lov til at kunne kombinere.

Om en lille time trækker jeg lod om et gavekort til min yndlingbørneskobutik Rend og Hop i Vanløse. Konkurrencen kører på min IG profil. Har du ikke deltaget endnu. Så SKYND dig ind at gøre det hér! Sidste sætning hér kan indeholde affiliates. Men inden den gjorde det, var Rend og Hop OGSÅ min yndlingbørneskobutik. De er i øvrigt, ligesom mig, nomineret i Børn i Byen. Dog ikke som bedste blog. Men bedste børneskobutik. Så giv dem da lige din stemme hvis du har det som mig.

VINDEREN BLIVER TRUKKET VIDEO:

 

Håber I har det dejligt i det ganske danske land og mange tanker til Andreas og hans familie, som må være en kende ængstelige p.t. I know I would.

Kæmpe klem MAMA C

Vidste du, i øvrigt, at jeg er nomineret til Årets bedste Blog om Børn? Og kan du lide hvad du læser og synes min blog gør en forskel for børn og deres familier? Så giv ENDELIG Karmamilli en stemme til Børn i Byen prisen hér Åh jeg ville blive glad. Kan bruge HVER og ÈN af dem.

Følg og få updates på Karmamilli.dk
Facebook ? Klik her
Instagram – Klik hér
Bloglovin? ? Klik her

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tirsdags Tip: Hyggetimen