Tirsdags Tip: Ud med sutten

Hvem er jeg? #3

Min første vellykkede nedefra selfie...
Min første vellykkede nedefra selfie…

Der er kommet en del nye læsere til på det seneste. Nok meget pga. Børn i Byen nomineringen (TAK af hjertet igen). Så tænkte at det måske var på sin plads med et kig ind bag Honning Krukke kulisserne. Håber I synes det er ok. Og VELKOMMEN:-)

#1 Vi kalder os Honning Krukkerne, da August på 3 fejlagtigt tror at det er hans navn. August Honning Krukke. Nu nænner vi ikke at fortælle ham sandheden. #tarveligeforældre? #2 Jeg er vild med billige flødeboller. Spild af penge at købe Irmas de dyre til mig. Næh Samba. Dét ka´ jeg li´.

#3 Jeg har dykkercerifikat. Taget på Hawaii.

#4 I min første graviditet var jordbærkager my thing! I min anden var det træstammer….

#5 Jeg hader folk der springer over i elevatorkøen. Vel og mærke dem uden barnevogn, cykel eller gangstativ. ISÆR i Metroen hvor der er rulletrapper. Arhmen altså. TSK!

#6 Jeg havde en poster af Peter André på indersiden af mit tøjskab i mine teenageår.

#7 Jeg taler temmelig godt spansk efter 1 år som au-pair lige syd for Madrid.

#8 Jeg er sygt god til at holde basilikum. Slår tilgengæld orkidéer ihjel for et godt ord.

#9 Jeg er uddannet Civil Ingeniør. Men arbejder med salg, marketing og kommunikation i Microsoft. Dem med Xboxen og Office pakkerne I ved.

#10 Jeg kan få HELT optur når ting passer sammen. Som hvis jeg venter på bussen og opdager at flisen jeg står på har præcis samme længde som min fod. Eller Dankortet i cigaret pakken. OCD….!?

#11 Det er mig der slår græs. ALTID. Det er jo gratis motion. Og børnefri.

#12 Jeg styrer for vildt at lave mad efter opskrifter. Uden. Kan jeg kun koge pasta.

#13 Jeg hører Mads og Monopolet hver lørdag og bliver stadig overrasket over de situationer folk kan få stillet sig selv i.

#14 Jeg er én af dem der læser en sms og tænker den svarer jeg lige på lidt senere. Som i flere dage senere… NOT GOOD.

#15 Mine motto(-er. Eller hedder det Motti?): `Vælg dine kampe med omhu´ og `Elsk mig mest, når jeg fortjener det mindst´.

I morgen daffer vi i sommerhus. Honning Krukkerne har nemlig sommerferie! Og den har vi skudt i gang med en omgang mellemørebetændelse til den store og et tigerspring til den lille. På den lyse side, så var det skisme godt den kom i denne uge og ikke i næste hvor vi flyver til Malaga. Der er noget med at ondt i ørerne og flyvning er en rigtig dårlig kombi. Men i morgen står den altså på sommerhus og middag med gymnasietøserne. Og så har vi naboens hund i pleje fra fredag til søndag. Kender en lille mand der bliver svært glad når den kommer ind til os i morgen tidlig:-).

Hvis der sidder nogen derude der gerne vil vide mere om noget. Eller om mig. Så spørg endelig. Jeg vil hjertens gerne svare.

Ha det så godt så længe og giv lige dine kære et ekstra kram. Klem fra Mama C

Følg og få updates på Karmamilli.dk Facebook ? Klik her Instagram – Klik hér Bloglovin? ? Klik her

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tirsdags Tip: Ud med sutten