Med måsen i en armygrøn velour sofa.

Vi skulle egentligt hjem. Nu sidder vi med hver vores mås, godt placeret i en grøn velour sofa. Vi er checket ind på Curfew. En lille fræk tidslomme og, til dato, hyggeligste og bedste cocktail bar i indre by. Det er vel torsdag. Bartenderen hedder Antonio og er fra Portugal. Så snart man er indenfor døren, rejser man 90 år tilbage i tiden.

Vi har haft en crazy dag. Loui og så jeg. Er man hurtig kan man stadig se min story på snappen.

Vi lagde benhårdt ud med vores første møde, nogensinde, med en investor og business coach. En hardcore, men dog hamrende fin og sympatisk, forretningsmand. Torben Nordal Clausen.

Igår aftes gik jeg i seng ved midnat. Med maven blafrende af farverige sommerfugle. Spændt som en flitsbue til yderste lillefingerled.

Imorges stod vi på Bredgade 30 kl 8.59. Klar.

I halvanden time blev vi hevet igennem hele følelsesregisteret. På de 90 minutter nåede vi at gå fra nervøs, til lettet, til ‘åh fuck’, til ‘åh nej’, til ‘ja for faen’, til ‘åååååh fuck‘, til ‘ja sgu’, til vi gør det!

Om det gik godt? Ringede Bastian og spurgte da vi kom ud.

“Overordnet, JA!”

For det gjorde det. Torben var både yderst professionel. Leverede nogle gode pointer, kom med valid kritisk feedback, og gav os yderligere blod på tanden.

Vi tog et par timer på Den Sorte Diamant efterfølgende, fik samlet tankerne. Fik armene tilbage omkring det hele. Og fokus og snuden tilbage i sporet.

Lige i tide til at smutte til vores happy place. Et møde med den ene af vores dygtige grafikere. Heldige som vi var, havde både vi og hun, sørget for kage.

kl 16.30 krammede vi farvel med grafiker, og cyklede til Gammel Kongevej på Creative Space. En gammel aftale med vores krea klub. Aka en gruppe af dejlige studieveninder. En klub der startede som strikke klub. Men da ingen kunne strikke (undtagen Lene), undergik den en mindre forandring og blev til udvidet mødregruppe. Nu er vi på den anden side af bittesmå børn, og har igen brug for at komme ud, uden avl.

Så vi var kreative med ler og porcelænsmaling (igen, tjek snappen). Og rundede af med en lækker burger på Halifax.

Så skulle vi hjem. Loui og mig.

Vi nåede 20 meter. For nu sidder vi i en tidslomme, med måsene i en armygrøn veloursofa, og drikker en Little Dragon.

Kæft jeg er pjattet med min partner in crime. Og kæft jeg er glad for hvordan dagen endte med at flaske sig.

P.s Hvis I sidder nogen derude og, lissom os, har brug for profesionel sparring og en business coach. Så har Torben Nordal Clausen åbnet op for at man kan booke ham igen. Bare skriv til ham på LinkedIn.

P.p.s fremvisning af hus blev aflyst. Og flyttet til imorgen. Men nu er det heldigvis også super nemt at holde huset clean, når 50% af husstanden er under 4. TSK! Og den ene hedder Anna (igen, Snap🙈).

P.p.p.s Nogen havde muligvis glemt at der allerede var en morfar der var arrangeret til at hente ungerne. Så nogen andre, farmor, blev svært overrasket da hun hentede både Anna OG morfar hos dagplejen.