Rectus Diastase genoptræning -dag for dag

Jeg har besluttet at lave et dag for dag indlæg, som jeg vil (forsøge) at opdatere dagligt. I kan altid finde indlægget under menupunktet `Rectus Diastase genoptræning -dag for dag´. Både for at I kan følge med, jer ser synes sådan noget er sjovt, men også for at holde mig selv oppe på projektet. Det er hér der skal heppes, når jeg begynder at tvivle eller kommer i problemer. Vil man læse lidt mere i dybden om mit første besøg med Sussi? Så findes det hér. TAK for at I læser (og hepper) med.

Mål ved start d. 2.3.16:
Øverst = 5 fingre – Dyb – 77 cm
Midt = 6 fingre – Dyb – 77 cm – Navlebrok
Nederst = 6 fingre – Dyb – 91 cm

Mål ved første tjek d. 23.3.16:
Øverst = 2,5 fingre – Shallow- 74 cm
Midt = 3,5 fingre – Medium/Dyb – 74 cm – Forbedret navlebrok
Nederst = 3 fingre – Medium- 83 cm

Mål ved første tjek d. 12.4.16:
Øverst = 2 fingre – Shallow – 74 cm
Midt = 2,5 fingre – Medium – 70 cm – Minimal navlebrok
Nederst = 2 fingre – Shallow/Medium- 80 cm

Dag 1: Det går strålende!! Al træning gennemført. Splinten er et hit. NO PROBLEM! At jeg har glemt at spænde i maven halvdelen af de gange jeg sku. Eller bare generelt lavet rigtig mange forkerte bevægelser, det glemmer vi for en stund. Maven har det godt. Ingen kvalme, ingen irritation over splint, intet dårligt humør. Alt er godt! Jeg skrev iøvrigt til Sussi og spurgte om 2 ting:

1. Må jeg bære Anna i Ergobaby?
2. Må jeg gå i svømmehallen

Dag 2: Går stadig godt. Ingen sure miner, har båret splinten undtagen de 20 min efter badet som anbefales. Og da jeg havde den af, fik jeg en kort AHA oplevelse. Jeg stillede mig foran spejlet og spændte i maven og slappede af. Under afslapningen mærkede jeg en underlig spænding inde i maven som jeg ikke har mærket længe. Som om maven selv holdt fast på noget, til trods for at jeg slappede af. Giver det mening? PISSE fedt iallefald. Det lader til at det virker. Jeg har os´ fundet ud af at jeg får kvalme af splinten når jeg ikke sidder korrekt og falder sammen i kroppen. Så kan jeg lære det…

Iøvrigt har Sussi svaret.

1. Ja, bare jeg gør det korrekt og ikke for længe ad gangen
2. Ja, babysvøm (såfremt jeg husker og følger hendes regler). Nej helst ikke, til lange svømmetimer alene.

Dag 3: Så kom kvalmen… Holder min træning. Men åh altså. Jeg hader kvalme. Sussi havde advaret mig.

Dag 4: Startede dagen med en tudetur. Sussi havde advaret om at man godt kan blive revet lidt rundt i følelsernes magt. Ellers fin dag, har lavet alle øvelser og er blevet bedre til at samle ting (og børn) op fra gulvet. Er dog lidt træt af at jeg ikke kan se resultater…haha.

Dag 5: Åh hvor mavsen klør nu. Tak til Splinten. Det er dog mest når jeg har den af (imens jeg er i bad) Og knap så meget når jeg har den på. Hvilket er temmeligt heldigt, da det så er 20 min. det klør og 23 timer og 40 min hvor det ikke gør. Groft sagt:-). Idag var en god dag. Jeg missede dog min aften træning fordi jeg var så hamrende nervøs inden vi skulle i Aftenshowet og efterfølgende dundrede mit hoved og jeg havde en sindssyg kvalme så måtte på hovedet i seng. Men imorgen tidlig napper jeg en ekstra af slagsen. Og så har min søde veninde ganske rigtig formuleret det i en kommentar herunder. “Nu er den spændende opstart overstået, så det hårde arbejde begynder”. Og det er hovedet på sømmet, spot on. Sådan jeg har det.

Dag 6: HAHAHA Sussi har sendt mig en mail. “Christina, man kan altså ikke skippe en træning og så bare presse den ind dagen efter. FY FY:-).” “p.s. det er ok en sjælden gang imellem at skippe én”. GODT SÅ! Og heldigt at jeg aldrig fik presset en ekstra ind idag… Ellers melder jeg alt vel. Splint er stadig iført. Kvalme væk det meste af dagen, men kan godt vende tilbage om aftenen. Og så har jeg i 3 dage taget splinten på helt uden hjælp fra Sussis fine video. YAY!

Dag 7: Alt godt, har lavet alle træninger og er blevet god til at sætte Anna i autostolen nu. Husker at gøre det korrekt 3 ud af 5 gange. Fremgang!

Dag 8: Alt ok, men jeg er stadig ikke fan af Splinten. Vi arbejder fortsat på at lære hinanden bedre at kende… Første uge DONE! Anden uge påbegyndt!

Dag 9: Kvalme morgen og aften. Iiih altså. Men træning bliver gjort.

Dag 10: Ingen kvalme. Troede aldrig den ville forsvinde.

Dag 11: Juhuuu, jeg har gået en hel dag med splinten og kun tænkt på den 3 gange (da jeg tog den af før bad, på efter bad, og på vej i seng). Jeg tror sgu jeg er ved at blive vant til den.

Dag 12: Træning går strålende selvom jeg er på skiferie, så husker jeg at få det onduleret de 3 gange dagligt jeg skal gøre det.

Dag 13: Alt godt hér.

Dag 14: Jeg kan ikke se de store forandringer endnu. Men jeg har VIRKELIG os spist meget mad i den forgangne uge. Så måske jeg får et kæmpechok når jeg holder op med at frekventere buffet 2 gange dagligt og 3-retters hver aften.

Dag 15: Jeg er så småt begyndt at ændre i mine vaner. Dvs. jeg tænker oftere over min holdning og måden jeg eks. Sidder på. Jeg har i øvrigt heller ikke haft ondt i lænden i en uge nu. Til trods for kælkning og et par langrendsture.

Dag 16: Alt godt. Jeg har misset et par træninger, kun én på et døgn. Aldrig alle tre. Men må sige at det er dælme svært at huske at få det gjort hér på skiferien.

Dag 17: Til trods for hel dag i bil og aften/nat på Ooslofærgen. Huskede jeg alle træninger. Jeg får engang imellem lidt ondt imellem skulderbladende. Men det gjorde jeg også hos Sussi, så tænker at det er fordi jeg gør det korrekt.

Dag 18: Alt fint hér.

Dag 19: Jeg bilder mig faktisk ind at jeg kan se lidt at navlen er blevet bedre. Som om det kun er halvdelen nu der er brok i. Giver det mening? Imorgen skal jeg til tjek hos Sussi. Det er jeg ret spændt på.

Dag 20: Til tjek hos Sussi. Jeg har skrevet om det hér. Hvor jeg også har smidt status billeder ind. Det går RET godt hvis jeg selv skal sige det. TAK SUSSI!!!

Dag 21: Jeg er da helt i hopla. Fik seriøst fornyet energi af at se min fremdrift dokumenteret i billedformat. Så mit nye træningsprogram går strygende. Derudover er jeg blevet spurgt hvor nemt man ser splinten igennem tøjet. Det nemmeste svar må vel være at vise jer et billede af mig i stramt træningstøj. (JA, jeg ligner én der har været ude og løbe. Og NEJ, det har jeg overhovedet ikke, det lå bare øverst imorges:-)).

Dag 22: Har vadet Berlin tynd idag, vi kørte afsted i nat. Derfor har jeg udført min træning på en tankstation ved Kruså, på et pizzaria i Berlin imens jeg ventede på at betale, og på diverse togstationer

Dag 23: Berlin er igen blevet gået igennem og træning er done! Syns tilgengæld det er TOP svært at holde track med om jeg træner de 6 gange om dagen jeg skal. Jeg prøver, men kommer nok oftest til at lave mere. Ej, jeg ved det ikke.

Dag 24 VILDT, jeg stod foran spejlet efter bad og forsøgte at puste maven ud. Og jeg havde svært ved det! Det plejer at være peace of cake at ligne én i 6 måned. Nu kan jeg max få den på på 2 måneder.

Dag 25 Sad i en bil hele dagen, hjem fra Berlin. Kvalmen får jeg ikke længere af splinten, det er dejligt! Men fik nok heller ikke lavet al den træning jeg burde. UNDSKYLD SUSSI! Jeg forsøgte at lave det siddende.

Dag 26: ÅH HVOR DEN KLØR!!! Af en eller anden årsag klør den sk… splint helt amok idag! Derfor havde jeg den af en time lige efter bad. Det føltes vidunderligt, men faktisk os ret sært. Nu har man jo vænnet sig helt til den…. Synes os jeg kan se at min navlebrok er blevet mindre, igen.

Dag 27: Imorges fik jeg en sms fra Sussi “Sig mig Christina, jeg synes ikke jeg kan læse at du øver din stående holdning, har du glemt det???”. Og NEJ, selvfølgelig har jeg ikke det, men jeg var bare så påpasselig med ikke at gå i detaljer med øvelserne (det har jeg lovet Sussi), så turde heller ikke skrive at jeg nu øver stående holdning. Men det er det jeg gør (og Sussi har sagt at det er HELT ok at skrive til jer). Det betyder ganske enkelt at jeg kan lave min træning alle steder. Jeg er så småt ved at få for vane at træne når; jeg børster tænder, vasker hænder, vugger barnevogn, står i kø i Netto, når jeg står og samtaler med folk, ja bare generelt når jeg står og venter på noget. Derudover kan jeg TYDELIGT se en forskel på navlebrokken nu. Det er faktisk så vildt at jeg ikke kan trykke ind på den længere og få den til at svuppe. CRAZY! Og så virker det som om, at øverste del af maven er ved at være godt på plads, men nederste hænger altså stadig en smule.

Dag 28: FØJ FOR EN KVALME. Jeg følte nærmest jeg skulle kaste op. Og så lige midt i ulvetimen. Alene. Med 2 børn!!! Troede vi var past den fase. Guess not. Og så har mit maveskind været SINDSSYGT sensibelt og irritabelt idag. PLUS at min navlebrok slet ikke var forsvundet helt endnu:-(. Imorges i badet ku jeg få den til at svuppe lidt i det øverste af navlen. ØV. Bedre held imorgen. Tænker jeg.

Dag 29: MEGET bedre dag. En snært af kvalme, men slet ikke som igår. Træning går rigtig godt. Jeg øver min holdning de særeste steder. Men det er vel egentligt os det der er meningen. At få vanen ind i min hverdag.

Dag 30: Åh gud. SMS´ede Sussi her til morgen Min gejst er forsvundet som dug for solen…. Jeg syntes ikke jeg ser nogen ændring. Føler mig tværtimod tykkere og tykkere… Sussi svarede sødt tilbage at jeg skulle lade være at fokusere på dag til dag og istedet bare fokusere på øvelserne, så skal det nok komme. Og så iøvrigt lade hende om at vurdere om der er en ændring.

Dag 31: Bedre idag. MEGET bedre. Føler mig stadig tyk. Men motivationen er på vej tilbage.

Dag 32: Jeg glemte at træne 4 ud af 6 gange. Altså jeg klattrænede. Men tror ikke jeg fik det hele med. Måske det er ved at være indarbejdet i mine faste vaner #wishfulthinking

Dag 33: Wuhuuu her til aften, løftede jeg mig op med en mavebøjning (undskyld Sussi – jeg lagde mig HURTIGT igen), men føj en optur jeg havde. Min toblerone top er blevet VIRKELIG lille!!!

Dag 34: Jeg er blevet bedre til træningen. Og giver mig tid til den nu. Fokuserer på én dag ad gangen.

Dag 35: Det er gået strålende med træning. Hele dagen! Jeg er happy! Men puha hvor gad jeg godt at jeg spiste lidt mindre slik, så jeg kunne få fedtbæltet væk os´….

 

To be continued…