Malaga Moments

Honning Krukkerne har haft 12 fab dage på Costa Del Sol.

Det vi troede vi checkede ind på.

Et børnevenligt, moderne, på stranden, med indbygget underholdning til ungerne -hotel.

Det vi rigtigt checkede ind på.

Alanya for midaldrende englændere og polterabendcrews -hotel. Velkommen til grisefest. Intet ondt ord om Englændere (de si´r med garanti det samme om os), men halleluja hvor kan de blive brankede. Enten har de ved lov vedtaget at solcreme er en by i Rusland. Eller os´ er de så stædige at de pure nægter at indse at deres hud (ja faktisk ingens, men rigtig meget deres), på ingen måde tåler sol. Og hatten af for hvor tidligt man kan drikke cocktails. Hver dag. Om det var os der ikke havde gennemskuet billederne i salgsopstillingen? Eller om det var de 17 røde englænder gutter på polterabend der ikke havde luret målgruppen. PAS! Måske mest os. Jeg plejer iallefald ikke at købe penis lightere eller penis oplukkere som souvenir. Jeg skal ikke kunne sige om polterslænget gjorde. Høhø.

Havudsigt. Dét havde vi! Og det lå på stranden. Jeg bliver aldrig træt af at stirre ud på horisonten ved vandet. Aldrig. I mit næste liv bliver jeg en hval. Ingen fjollede kommentarer om min størrelse tak. Jeg tænker på elementet. Så klart! TSK!

Før end at vores fødder havde ramt spansk jord, gik jagten ind på den perfekte Croquette. Jeg elsker tapas. Én af mine yndlinge er Croquetten. B og jeg har hele ferien, hver gang vi spiste ude, bestilt croquetter. Morgen, middag og aften. Såfremt de havde. Det har så taget lidt overhånd. Da B, as we speak, sidder og gennemtrawler nettet for de bedste opskrifter. Nu vil vi lave den perfekte Croquette! Måske vi ligefrem åbner en Croquette kiosk?! Kan I se det for jer? Then again, dum idé. Jeg ville blive alt for tyk. Og så ville jeg HELT sikkert blive hval i mit næste liv.

Men vi har haft en skøn ferie. Vi brugte stort set kun hotellet til at sove. Og så gjorde vi ellers som min mormor altid sagde. Vi så byen med fødderne. Uden pis. Jeg tror at Bugabooen og Maclaren klapperen har gået omtrent 10-15 km. hver dag. Nok meget godt. Set i bakspejlet. Ellers var jeg blevet en hval allerede i dette liv.

Vi har hygget os har vi. Vi har været sammen, vi har ingen Internet haft. Næsten. Det der var skulle vi betale for. Og vi kunne kun være én på ad gangen. Tilgengæld virkede det sløvere end en snegl på vej´n. Ret hurtigt gav jeg op på samtlige sociale platforme og overgav mig 110% til familie. Det spiller. Skulle jeg hilse og sige! August er gået fra sur gammel mand i trodsalder (kommer gamle mænd i det?), til englesød lille dreng i badeshorts der siger “Hola” til fremmede og “´Gracias” i flæng. Vi har frekventeret Middelhavet hver dag. Næsten. Vi har gået en mindre marathon. Vi har set delfiner og pinguingoer. En ti’er til den der gætter det dyr. Halvvejs i ferien checkede morfar og bedstemor ind i samme kompleks. Dét var bomben! 4 ekstra arme og kvalitid med ungerne. Hvis man kan, så skal man altså unde sig selv den mulighed. Iøvrigt én af fordelene ved at være skilsmissebarn. Pønser på et helt indlæg kun om det. Fordelene som delebarn altså. Stay tuned.

Og vi har været til bryllup. Spansk bryllup. Kilden ferien oprindeligt tog sit udspring i.

Jeg er fan!

Det er ingen hemmelighed at jeg gerne vil giftes. Bevares B har været nede på knæerne, men det er åbenbart ikke ensbetydende med at man bliver gift sådan lige med det samme. Men jeg venter gerne og bruger mellemtiden på at samle input fra alle de bryllupper vi kommer til. Det var så fed en oplevelse at den må I få i et andet indlæg. I detaljer. Med flere billeder.

Nu er vi vel hjemme igen, trods jeg måske har fået det til at lyde lidt skævt, så har vi faktisk haft en skæppe skøn ferie. Og jeg fik min tapas hver dag!

Jeg er muligvis lidt farvet af at min fredag er blevet til en mandag morgen. Efter at have afleveret lidt mut August, kæmpet med grædende, meget træt Anna, kommet for sent til en lægeaftale, har jeg sat mig ned for at blogge og slappe af med en kop kaffe. Guhjælpemig om ikk’ den ene computers password er expired og den anden starter op med ‘Installing update 8 of 43’… Efter endnu en kop kaffe har jeg nu lykkedes med at blogge på iPaden… undskylder derfor på forhånd hvis der har sneget sig lidt sortseer sætninger ind.

Men dejligt at være tilbage hos jer. Og nu skinner solen.

Kæmpe klem Mama Malaga

Følg og få updates på Karmamilli.dk
Facebook ? Klik her
Instagram – Klik hér
Bloglovin? ? Klik her