Slik Slik Slik og så lige til døren!

“Månen er så rød mor!”-Ved du hvorfor min skat?

Super dygtige fotograf Claus Aarslev, der trodsede kulden og var ude hele natten.

Super dygtige fotograf Claus Aarslev, der trodsede kulden og var ude hele natten.

Dér var den! Midt på himlen. Stor, lysende klar og RØD! Klokken er 4.30 om natten. Jeg er oppe. Ikke for at se på måne. Men for at trøste August og læse eventyr. Igen. Jeg starter historien kl. 19.

Der starter den gerne hver aften for tiden. Der er noget der stikker Anna. Ingen af os kan greje hvad det er. Men hun er umulig at lægge. Og til at sove. Hver aften de sidste 2 uger er hun vågen hvert kvarter fra 19-23. Og græder. Meget. I nat tog hun den så skridtet videre. Omkring midnat gav jeg op. Jeg satte mig op og sov. Med baby i armene. Det var lissom dét eller virkelig ked af det baby. Dér har jeg så siddet (guderne skal vide jeg har hold i nakken i dag) til omkring kl 3-4. Endelig og jeg mener ENDELIG lykkedes det mig så at få hende listet ned i sengen ved siden af mig. SOVENDE! Halleluja! Miraklerners tid var åbenbart ikke forbi. Og nu skulle jeg kraftstejlme sove. 5 kvarter i timen. ÅH DET SKULLE BLIVE GODT!

4.30. August er grædefærdig. Han har mareridt. Og skal tisse. Op igen! Den søde lille mand vågner så meget op af det. Og moren har ondt af ham. Så han får resten af det eventyr vi startede på ved den oprindelige putning. 4.50 kysser jeg ham godnat for at gå ned i seng.

Månen er så rød mor.

Månen er så rød mor. Fotograf: Mig selv

Dér. På vej ned ad trappen til soveværelset. I det store panorama vindue. Hvor månens lys var forsvundet. Er den der. Midt på himlen. Stor, lysende klar og RØD! Jeg stopper op. Det er et smukt og fantastisk syn. Jeg går op i stuen igen og henter mit spejlrefleks. Forsøger at tage et par billeder. Udenfor i bare tæer, med grillen som kamera stativ. Gode blev de ikke. Men de blev. Og man kan se månen.

Jeg går ind igen. Men i stedet for at gå ned i seng. Går jeg ind til August. Han ligger kun og blunder. Jeg går hen til ham. Han kigger op på mig med store og trætte barneøjne. Jeg siger “kom skat”. “Hvad skal jeg mor?”. Jeg tager ham op i mine arme. “Jeg skal vise dig noget helt særligt”. Vi går ud til panoramavinduet ved terrassen og jeg peger op.

“Se skat. Se månen er rød. Det sker meget meget sjældent. Måske man aldrig ser det igen. Det syntes jeg vi to skulle se sammen.”

“Og ved du hvorfor den er rød?”

“Det er fordi den spejler sig i alle jordens solnedgange”

Og det er faktisk stort set sådan det er. Måneformøkelsen kommer fordi jorden skygger for solen. Der slipper dog stadig lidt lys forbi jorden. Og da det bliver bøjet af jordens atmosfære vil det kun være det røde lys der når forbi til månen. Omvendt sagt. Forestil jer at I stod på månen og kiggede på jorden der skyggede for solen. Så ville I kunne se et smukt rødligt omrids om jorden. Ligesom at se en 360 graders solned- eller opgang. Vil I gerne have lidt mere fakta- Så læs denne artikel fra Washington post.

Jeg er glad for at jeg oplevede det med min søn. Jeg er glad for at mine børn har holdt mig vågen. Og næste gang muligheden er der, kan det være at August lige har læst et eventyr for sin søn og på vej tilbage i seng opdager at månen er rød. For at tage sønnen ud af sengen og opleve det. Sammen med ham.

Men fuck nu AF jeg er træt i dag! Kaffe.nu. og så en Nutella mad. Det har jeg fortjent. Hav en skøn skøn skøn mandag.

Klem Mama C

p.s. husk nu at jeg ikke er hverken forsker i universet eller alvidende om jordens og månens løbebaner. Jeg synes bare det er spændende og har tolket det på min måde.

 

Smid en kommentar (jeg elsker det)

  • Hvor er det smukt. Altså hele oplevelsen, ikke bare månen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • karmamilli

      Årh tak! Synes os selv at idéen og hele oplevelsen var virkeligt hyggeligt. Og smukt. I øvrigt det første August nævnte for sin far om morgenen, at han havde set en rød måne med mor. ÅÅÅÅRH!!!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Jeg elsker, at I skriver kommentarer til mine indlæg! Så SKRIV SKRIV SKRIV

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Slik Slik Slik og så lige til døren!