Kropsidealet starter ved middagsbordet

Jeg scroller ned over facebook feeded. Min curser lander på en video af en svensk pige der spiser is, altimens hun fortæller en historie. Gengivet nogenlunde som jeg husker det (og oversat til dansk)…

“Jeg trækker i mine nye bukser. Jeg vender og drejer mig foran spejlet. Jeg er glad. Min mor kommer ind. Hun kigger på mig og siger:

“Jeg synes bestemt ikke din røv ser stor ud i de bukser.”

Tanken havde end ikke strejfet mig, at min røv kunne se stor ud. Men fordi min mor italesatte det for mig. Flyttede mit fokus sig med et trylleslag om på min mås!”

Videoen er meget længere og god, kan desværre ikke finde den nu. Men pointen er GULD VÆRD!

Samme aften sidder vi alle fire om bordet herhjemme og spiser aftensmad. Som så mange gange før, aftaler Bastian og jeg, at NU bør vi altså til at leve lidt sundere.  Vi er blevet for tykke. Og det er ikke pænt.

Jeg stopper os. Midt i snakken.

Vi er overhovedet ikke tykke! Bevares man kan have det godt og mindre godt med sig selv. Men højlydt at sidde foran ungerne, gang på gang, og kommenterer på at man er tyk (især når man ikke er det). Det er jo SÅ forkert. Ser jeg pludseligt.

For hvad sker der egentligt? Vi er i fuld krig med at sætte værdien og normerne for vores børn. Vi lærer dem at man bør være på evig slankekur. Og ved at kritisere os selv, viser vi dem at man er tyk ved den mindste lille bitte delle.

Så kan det godt være at vi ikke nævner et ord om dem. Ungerne altså. Men små gryder har meget store ører og de lapper alt i sig der kommer fra os. Endnu:-).

Idag putter jeg August. Vi ligger i hans seng og skal til at læse Hakkebakkeskoven. Han hiver nattrøjen op og siger

“Se mor, jeg har en tyk mave!”

Jeg svarer ham: “Ja, hvor er den fin. Så har du nok været sulten! Godt far lavede ekstra meget mad idag!”

Selvfølgelig skal man lære sine børn at spise sundt, men det tror jeg kommer helt naturligt hvis det er det mad de bliver introduceret for (det meste af tiden, vi er sgu da ikke overmennesker). Men jeg har vitterligt fået en øjenåbner!

For der er kæmpe forskel på at sidde og sige at man er tyk, til at sige `jeg tror sgu jeg løber en tur, jeg har brug for lidt energi og lidt frisk luft´.

For kropsidealet bliver ikke (kun) skabt af medierne. Oh no! Det starter allerede hjemme omkring middagsbordet. Og da vi er vores børns største idoler, burde vi nok sætte scenen og slutte fred med den slankekur. Så må vi sgu tale om den i smug, eller når ungerne er puttet. For der er da ingen grund til at ødelægge Augusts dejlige indstillling til sin egen lille tykke mave!

Egentligt skulle dagens tip have været et mad tip, det blev det så ikke.

p.s. billedet er fra vores sommerferie for 2 år siden. Et billede jeg ikke har været stolt af, men tænker er OPLAGT at lægge ind hér. For gu fa´en skal jeg da have bikini på. Post gravid mave eller ej. Så længe jeg selv bærer den med stolthed.

God aften Klem MamaC